Et tilbageblik på slaveriets hæslige ansigt

LIGE ud for den afrikanske stat Senegals kyst, tæt ved byen Dakar, ligger øen Gorée. I 312 år, indtil 1848, var denne ø et blomstrende center for slavehandel. Arkiver fra havnen ved den franske by Nantes viser at der alene i perioden fra 1763 til 1775 var mere end 103.000 slaver fra Gorée som blev solgt og sendt videre fra denne havn.

I dag er der i gennemsnit 200 turister om dagen der får en rundvisning i Maison des Esclaves, Slavehusmuseet. Guiden Joseph Ndiaye beretter om nogle af de rædsler som de hjælpeløse ofre kom ud for: „Vore forfædre blev deporteret, brændemærket i huden som om de var en flok kvæg og familierne blev delt.“ Hele familier ankom sammen i lænker. „Moderen kunne blive sendt til Amerika, faderen til Brasilien og børnene til Antillerne,“ fortæller guiden.

„Efter at være blevet vejet blev mændene bedømt efter alder og hjemsted,“ fortæller Joseph Ndiaye. „Nogle etniske grupper blev vurderet højt på grund af deres hårdførhed, eller fordi man antog dem for at være særlig frugtbare. Eksempelvis blev mænd fra yorubastammen regnet for ’gode avlshingste’.“

Undervægtige slaver blev fedet op som gæs før de kom på auktion. Slavehandlerne udvalgte sig unge kvinder som kunne tilfredsstille deres seksuelle behov hver nat. Oprørske slaver blev hængt med rebet om brystkassen i stedet for om halsen for at forlænge deres dødskamp.

Pave Johannes Paul II besøgte Gorée i 1992. The New York Times rapporterede „at han undskyldte slavehandelen og bad om tilgivelse for alle som havde deltaget i den, deriblandt de katolske missionærer der havde accepteret den omstændighed at afrikanerne blev gjort til slaver, som noget normalt“.

Det er imidlertid ikke alle der er villige til at erkende det som foregik dengang. For to og et halvt år siden, før man fandt arkiverne i Nantes, hævdede en fransk jesuit at der kun blev solgt mellem 200 og 500 slaver om året i Gorée. Joseph Ndiaye siger om situationen helt frem til i dag at „verden aldrig har erkendt eller fattet dette ondes kolossale omfang“.

[Kildeangivelse på side 31]

Gianni Dagli Orti/Corbis▸

[Kildeangivelse på side 31]

Yann Arthus-Bertrand/Corbis▼

[Kildeangivelse på side 31]

Gengivet efter DESPOTISM — A Pictorial History of Tyranny