„Velkommen til Jehovas organisation“
En familie i Finland som i et stykke tid var kommet i Jehovas Vidners rigssal, blev udsat for modstand fra mange kanter. „De vil tage jeres penge,“ sagde nogle advarende. Andre sagde: „I vil miste jeres hjem.“ En nat udbrød der tilfældigvis brand i den bygning hvor familiens varmeanlæg stod — en alvorlig skade i et koldt, nordisk klima.
Deres forsikring dækkede knap nok udgifterne til de materialer der skulle bruges til genopbygningen. Branden syntes at bekræfte de forfærdelige forudsigelser. Faderen i familien mindes det der skete, og siger med et suk: „Vi var slået helt ud.“ Alligevel ændrede manden og hans kone ikke deres planer om at blive døbt kun tre uger senere.
Den lokale menighed blev klar over at der her var en lejlighed til at følge Bibelens vejledning: „Børnlille, lad os ikke elske med ord, heller ikke med tungen, men i gerning og sandhed.“ (1 Johannes 3:18) Deres trosfæller lagde nu planer om at reparere bygningen. Jehovas Vidners afdelingskontor i Finland gav praktiske råd om hvordan de skulle bære sig ad. Der blev lavet tegninger, indhentet byggetilladelse, udarbejdet lister over de materialer der skulle bruges, og der blev udsendt en opfordring om frivilligt at melde sig for at hjælpe til.
Cirka en måned efter branden var arbejdet i fuldt sving. En onsdag fjernede lokale Jehovas Vidner det der var tilbage af den forkullede bygning. Om fredagen begyndte skelettet til den nye bygning at tage form, med hjælp fra trosfæller fra andre menigheder. Faderen havde et ærinde i byen, og her traf han en lokal embedsmand som ville vide om han havde beskyttet den beskadigede bygning mod regn ved at lægge presenninger over taget. „Nej, der er ingen presenninger,“ svarede faderen stolt, „men der er 30 mænd på taget!“
Om lørdagen var cirka 50 åndelige brødre og søstre mødt op, glade over den forret det var at hjælpe til. En nabo der også havde givet en hånd med, sagde: „I går aftes kom jeg til at tænke på at I Jehovas Vidner er noget ganske særligt. I har virkelig omsorg for jeres trosfæller og hjælper hinanden.“
Samme aften var arbejdet færdigt. Den nye bygning stod som et klart svar til de fordomsfulde mennesker der havde ’advaret’ familien. En menighedsældste siger om det øjeblik da han og familiefaderen stod lidt derfra og betragtede resultatet: „Det var en fantastisk følelse at kunne lægge armen om den nydøbte broders skulder og sige: ’Velkommen til Jehovas organisation.’“
[Illustration på side 31]
Omfanget af brandskaden
[Illustration på side 31]
Under renoveringen