[Folder]

Blodtransfusion — hvorfor ikke i Jehovas vidners tilfælde?

Til medlemmer af lægestanden:

Jehovas vidner forstår og værdsætter at lægestanden har været i stand til at hjælpe mange mennesker. De erkender at blodtransfusion som behandlingsmetode er et meget anvendt hjælpemiddel.

Da blodtransfusioner bliver anvendt i så vid udstrækning og accepteres af praktisk talt alle, undrer det mange læger hvorfor Jehovas vidner vægrer sig ved at modtage blod. Helt naturligt opstår spørgsmål som: Hvad er grundlaget for Jehovas vidners standpunkt? Hvad kan deres standpunkt medføre for de læger der skal behandle dem som patienter? Hvad kan lægen gøre når han bliver anmodet om at behandle et af Jehovas vidner?

Nogle tror at Jehovas vidner er imod lægebehandling i almindelighed eller at de ønsker at være martyrer. Begge opfattelser er ukorrekte. Når Jehovas vidner bliver syge eller kommer til skade, søger de lægehjælp; for de ønsker at bevare livet og at være sunde og raske. Bibelen har lært dem at betragte livet som helligt, som noget der skal vurderes højt og som ikke skal forødes eller unødigt sættes på spil.

Nu er det ikke vor hensigt her at diskutere blodtransfusionernes medicinske eller videnskabelige værd. Vi anerkender at lægerne er autoriteter på deres område, og at blodtransfusion for dem er „en standardbehandling“ der kan anvendes i mange situationer. Og Jehovas vidners vægring ved at tage imod blod er ikke først og fremmest medicinsk begrundet, men bibelsk eller religiøst begrundet.

Jehovas vidner forstår ud fra Bibelen at kristne ikke må indtage blod, opretholde livet ved at indtage blod. Flere steder forbyder Bibelen klart og tydeligt mennesker at nyde blod. I Apostlenes Gerninger lyder et bud til alle kristne om at „afholde sig fra . . . blod“. (Apostlenes Gerninger 15:20, 28, 29; 21:25) Her vises at det er lige så vigtigt for kristne at afholde sig fra blod som det er at afholde sig fra afgudsdyrkelse og utugt.

Det er sandt at der er nogle inden for andre trossamfund og kirkeretninger som fortolker disse vers i Bibelen anderledes. Men for Jehovas vidner er der ingen tvivl om at disse vigtige udsagn i Bibelen, forbyder indtagelse af blod, og dermed også blodtransfusioner. Det bibelske grundlag for Jehovas vidners standpunkt behandles mere udførligt i brochuren Jehovas vidner og spørgsmålet om blod, som også anfører kirkehistoriske vidnesbyrd om de første kristnes forståelse af spørgsmålet.

Det er altså af religiøse grunde at Jehovas vidner vægrer sig ved at tage imod blodtransfusion. De forstår at dette standpunkt i en læges øjne må forekomme farligt. Og det ser måske ud til at sætte visse virkelige grænser for hvad en læge eller en hospitalsstab kan gøre. Jehovas vidner forventer ikke at lægerne skal gøre hvad der forekommer dem umuligt. Vi vil blot bede dem om at gøre det bedste de kan for at hjælpe og behandle disse patienter inden for de grænser som deres tro sætter, på samme måde som lægerne vil gøre deres bedste for at tage sig af en patient hvis fysiske tilstand sætter grænser for hvad der kan gøres. Vi appellerer til lægernes samvittighed og respekt for fundamentale menneskelige rettigheder og beder dem anerkende vor ret og frihed med hensyn til tro. Derfor opfordrer vi dem til at undlade at forlange at Jehovas vidner skal gøre hvad der er umuligt for dem — at være ulydige mod Gud.

Ikke blot kan der mellem læger være forskellige meninger om hvad der på langt sigt er bedst for en patient, men det må også være rigtigt at tage hensyn til patientens tro og ønsker. I Canadian Medical Association Journal er der blevet gjort opmærksom på dette:

„Det er en af lægegerningens grundsætninger at der intet må gøres ved en patient eller for en patient uden patientens tilladelse. Selv om en læge skønner at det vil være til skade for patienten ikke at blive behandlet, må han ikke uden at få patientens samtykke give ham den behandling han finder nødvendig. Lægen er ikke Gud, han er heller ikke diktator, han må ikke pånøde en patient en behandling imod patientens ønske.“ — Årg. 96, nr. 2, s. 98.

Dette er princippet om „legemlig integritet“, om at enhver har ret til som sidste instans selv at bestemme hvad der skal gøres ved ham. Domstolene i de frie lande har ofte forsvaret denne ret, selv i tilfælde hvor lægebehandling har været anset for livsvigtig. Dette princip om „legemlig integritet“ bliver aktuelt når et af Jehovas vidner siger nej til en læge der anbefaler at han får blod.

Jehovas vidner er klar over at det i visse nødstilfælde ser ud som om deres bibelsk begrundede standpunkt med hensyn til blodet kunne få fatale følger. De ønsker imidlertid ikke at lægen skal føle sig ansvarlig for et tilsyneladende skadeligt resultat af patientens beslutning om at adlyde Gud. Det er et ansvar patienten må bære, og det ønsker han at gøre.

Men hvad skal en læge eller sygeplejerske da gøre når et af vidnerne synes at behøve blod? Bogen Blood Transfusion, der er redigeret af dr. C. M. Ballinger, forklarer at en læge undertiden føler at han i så fald ikke kan tage sig af sagen. Men den forklarer også hvad lægen kunne vælge at gøre:

„. . . få patienten til at underskrive en skriftlig erklæring om at han ikke tillader blodtransfusion. Denne vægring er en erklæring om at der ikke må gives blod eller blodfraktioner til patienten, uanset om en sådan behandling måtte være nødvendig for at redde patientens liv eller fremme hans helbredelse. Det er indeholdt i erklæringen at den behandlende læge, de der assisterer ham, hospitalet og dets personale er fritaget for ethvert ansvar der måtte opstå som en følge af eventuelle ’uheldige følger’ af vægringen ved at give tilladelse til brug af blod.“ — International Anesthesiology Clinics, årg. 5, nr. 4, s. 1052.

Jehovas vidner er villige til at følge dette forslag. En blanket som er godkendt af den amerikanske lægeforening er gengivet på side 29 i vor brochure om blodet. Ved at underskrive en sådan erklæring fritager patienten lægen og hans medarbejdere for ethvert ansvar, og vil ikke kunne lægge sag an mod lægen for mulige uheldige følger af vægringen ved at modtage blod.

I de fleste tilfælde kan lægerne gøre meget for at hjælpe Jehovas vidner uden at bruge blod. Det viser kendsgerningerne. Det fremgår af hvad der er rapporteret i talrige publikationer. Et eksempel: Professor W. H. Brummelkamp, kirurg i Amsterdam, skrev for nylig:

„Enhver kirurg som ofte har opereret Jehovas vidner, véd at med ro, med den største omhu, og med en vis dygtighed, foruden en god kommunikation med narkoselægen, vil næsten alle operationer på denne gruppe patienter lykkes.“ — Plasmavervangingsmiddelen (Plasmaerstatningsmidler), redigeret af lægerne A. Jansz og A. van der Kuy, s. 93, 94.

Ja, mange operationer er gennemført med held på denne måde. Kirurgerne har gjort brug af en teknik der indbefatter den største omhu og brugen af plasma-additiver, for eksempel Ringer-laktat og dextran. Jehovas vidner har ingen religiøs indvending mod brugen af sådanne væsker som ikke indeholder blodbestanddele. Der foreligger rapporter som viser at kirurger under disse omstændigheder har været i stand til at udføre meget omfattende operationer på alle dele af legemet. I en artikel med overskriften „Kirurgi på åbent hjerte uden blodtransfusion“ forklarer en gruppe kirurger:

„Når disse større kirurgiske indgreb sædvanligvis kan foretages uden hjælp af transfusion, tyder det så ikke på at nogle mindre omfattende operationer kan udføres på samme måde? Har vi ikke unødigt accepteret farerne ved blodtransfusioner i mange tilfælde hvor operationen ganske farefrit kunne udføres uden supplement af blod?“ — Surgery Digest, årg. 7, nr. 5, s. 31.

Lægerne kender udmærket de ’farer ved blodtransfusioner’ som betyder noget. I den forbindelse tror vi dog at den gennemgang af medicinske og etiske aspekter i forbindelse med blodtransfusion som man finder i vor brochure om emnet, er af værdi. Men lad os understrege at når vi nævner disse kendte farer, så er det ikke fordi Jehovas vidner først og fremmest vægrer sig ved blodtransfusioner af medicinske grunde. Vi anerkender at hver enkelt læge uden tvivl har sit eget syn på transfusioners værdi. Jehovas vidners synspunkt er imidlertid at de hellere vil løbe den risiko der måtte være forbundet med ikke at tage imod blod, end at udsættes for de „farer“ der er ved blodtransfusioner. Endvidere har vi tillid til dygtige og modige kirurgers sunde dømmekraft med hensyn til alternative behandlingsmetoder.

Spørgsmålet er af største betydning for Jehovas vidner. Det har at gøre med deres pligt over for Gud. Tanken med denne korte redegørelse for vort standpunkt er at hjælpe lægerne og deres medarbejdere til at forstå at vor vægring ved blod ikke hviler på en ubesindig eller pludselig indskydelse. Der er tale om en gennemtænkt afgørelse som hviler på en dyb religiøs overbevisning.

Vi appellerer til alle medlemmer af lægestanden om at udvise ægte interesse for patienternes totale velfærd. Det er en kendt sag at lægerne i stigende grad lægger vægt på behovet for at behandle „hele mennesket“. Med hensyn til Jehovas vidner indbefatter dette en anerkendelse af at deres velfærd på langt sigt ikke tjenes hvis man forsøger at sætte sig ud over deres fundamentale religiøse overbevisning med hensyn til blod. For, som en gruppe kirurger der har erfaring i at behandle Jehovas vidner, har gjort opmærksom på: „Hvem har gavn af at patientens legemlige sygdom er helbredt, mens det åndelige liv sammen med Gud, som han ser det, er kompromitteret, hvilket fører til et liv der er meningsløst og måske værre end døden selv?“ — New York State Journal of Medicine, årg. 76, nr. 5, s. 766.

Vi appellerer til alle medlemmer af lægestanden om, med den dygtighed og erfaring de har, at søge at hjælpe de patienter som er Jehovas vidner og har dette standpunkt til blodet. Det er muligt med et godt resultat at tage hensyn til deres vægring ved at tage imod blodtransfusioner. Læger og sygeplejersker som har gjort dette, har fundet at Jehovas vidner som regel er samarbejdsvillige og taknemmelige patienter. Det er patienter som på grundlag af Bibelen har et stærkt ønske om at leve, og det er en ingrediens som sammen med lægernes dygtige indsats kan betyde liv.

Med venlig hilsen

Jehovas Vidners styrende råd