BĒTH

[ב].

Det andet bogstav i det hebraiske alfabet. Bogstavets navn betyder „hus“.

Bēth er en læbelyd. Når det hebraiske skrifttegn har en prik (daghesj lene) i midten, er udtalen hård, som dansk „b“. Efter vokal er udtalen blødere, som „v“ i „være“. Bogstavet har da ingen prik.

I den hebraiske bibeltekst begynder det indledende ord i hvert af de otte vers i Salme 119:9-16 med dette bogstav, idet salmen er akrostisk. — Se HEBRAISK.