KADMIEL

(Kadʹmiel) [Gud kommer imod (i møde); Gud går forrest].

En levit i Zerubbabels følge der sammen med sin familie vendte tilbage til Jerusalem. (Ezr 2:1, 2, 40; Ne 7:6, 7, 43; 12:1, 8, 24) Kadmiel og hans sønner var med til at føre tilsyn med genopbygningen af templet. — Ezr 3:9.

Fra år 537 f.v.t., hvor jøderne vendte tilbage fra landflygtigheden i Babylon, og til år 455 f.v.t., hvor nationen på Nehemias’ tid bekendte sine synder mod Jehova og derefter underskrev „en bindende aftale“, er der for lang tid til at den samme person ved navn Kadmiel kan have været med ved hver af disse begivenheder. (Ne 9:4, 5, 38; 10:1, 9, 10) Det var uden tvivl en repræsentant for Kadmiels slægt der deltog i begivenhederne på Nehemias’ tid.