KEVAN

(Keʹvan).

Øjensynlig en stjernegud eftersom navnet „Kevan“ forekommer parallelt med udtrykket „jeres guds stjerne“. (Am 5:26) Det er uden tvivl den akkadiske stjerne Kaimanu eller Kaiwanu der sigtes til, idet dette navn optræder i akkadiske inskriptioner som navnet på (stjerneguden) Saturnus. I den masoretiske tekst er navnet med hensigt vokaliseret som det hebraiske ord sjiqqutsʹ (afskyelighed). I den græske Septuaginta er „Kevan“ gengivet med Rhaifanʹ, hvilket formentlig er den ægyptiske betegnelse for Saturn, og i Apostelgerninger 7:43, hvor Stefanus citerer Amos’ profeti, anvender Westcott og Horts tekst det græske ord Rhomfaʹ, i Ny Verden-Oversættelsen gengivet med ’Refan’. — Se ASTROLOGER; REFAN.