MEDEBA

(Meʹdeba).

Medeba sættes i forbindelse med det nutidige Madaba, en by der ligger på et lavt, let skrånende højdedrag omkring 20 km øst for den nordlige ende af Det Døde Hav. Den var i fortiden forbundet med andre byer i Østjordanlandet ved hjælp af den gamle kongevej. (Jf. 4Mo 20:17.) Madaba ligger på en træløs, men frugtbar højslette. På denne slette, i Bibelen kaldet „Medebas højslette“, er der god græsning til hjorde af får og geder. — Jos 13:9, 16.

Efter at israelitterne havde besejret amoritterkongen Sihon, fik Rubens stamme tildelt det område hvori Medeba lå. (Jos 13:8, 9, 15, 16) Det ser ud til at amoritterne tidligere havde taget Medeba fra moabitterne. (4Mo 21:25-30) Under en krig mod ammonitterne nogle hundrede år senere besejrede kong Davids hær anført af Joab nogle aramaiske lejetropper der havde lejret sig foran Medeba. — 1Kr 19:6-16.

Ifølge indskriften på Mesjastelen (8. linje) indtog kong Omri af Israel (ca. 951-941 f.v.t.) „Medebas land“. Af monumentets 30. linje fremgår det at kong Mesja af Moab genopbyggede Medeba og andre byer i området. Det er muligt at israelitterne vandt Medeba tilbage da Jeroboam II (ca. 844-804 f.v.t.) „genoprettede Israels grænse fra indgangen til Hamat indtil Arabahavet“. (2Kg 14:25) Men dette har kun været for en kortere periode, for ifølge det budskab Esajas (ca. 778–efter 732 f.v.t.) udtalte om Moab, var Medeba på det tidspunkt under moabitisk herredømme, og det blev forudsagt at moabitterne skulle ’hyle’ over tabet af byen. — Es 15:1, 2.