SENE II

En bindevævsdannelse der forbinder en muskel med en knogle. I Jobs Bog siges det at mennesket er vævet sammen af knogler og sener. — Job 10:11; se også Job 40:15-18.

Da Jakob brødes med en engel, rørte engelen ved hans hofteskål så den gik af led. Moses forklarer i den beretning han senere skrev: „Det er grunden til at Israels sønner den dag i dag [på Moses’ tid] ikke spiser hoftenervens sene, som sidder på hofteskålen, fordi han rørte ved Jakobs hofteskål, ved hoftenervens sene.“ (1Mo 32:32) Mange jøder overholder stadig denne skik, idet de fjerner hoftenerven sammen med arterier og sener før de spiser et dyr. Nogle jødiske kommentatorer betragter denne forskrift som en påmindelse om Guds stadige omsorg for og ledelse af Israel som den kom til udtryk over for patriarken Jakob, der blev fader til de 12 stammer.

Brugt billedligt. Jehova sagde at israelitternes nakke var som „en sene af jern“, hvormed han mente at de var stejle, stædige og stivnakkede. (Es 48:4; jf. 2Mo 32:9.) At Gud i åndelig forstand genoplivede israelitterne, blev skildret ved at han samlede deres knogler og forsynede dem med kød og sener. — Ez 37:6-8.