SISERA

(Siʹsera).

1. Kana’anæerkongen Jabins hærfører. Han boede ikke i Jabins by, kongebyen Hazor, men i Harosjet, og han spiller en mere fremtrædende rolle i beretningen end kong Jabin. Nogen tid efter at dommeren Ehud havde gjort ende på det moabitiske overherredømme, blev Israel undertrykt af Sisera og Jabin i 20 år. — Dom 4:1-3; 1Sa 12:9.

Da Sisera hørte at Debora og Barak havde mønstret israelitterne til kamp imod ham, samlede han sine styrker, der rådede over 900 stridsvogne med jernleer, og mødte Israel i Kisjons Regnflodsdal. Men Jehova kæmpede mod Sisera og skabte forvirring i hans hær så han led et knusende nederlag. — Dom 4:7, 12-16, 23; 5:20, 21; Sl 83:9.

Siseras vogne kørte fast i mudderet (jf. Dom 5:21), og han selv flygtede til fods og kom til Jaels telt. Jael var gift med kenitten Heber, som stod på fredelig fod med Jabin. Hun bød ham ind, og udmattet af slaget og flugten lagde han sig til at hvile i hendes telt, hvor han følte sig tryg. Jael gav ham noget mælk at drikke, og han bad hende om at holde vagt. Da han var faldet i dyb søvn, gik hun ubemærket ind til ham og slog en teltpløk gennem hans tinding og ned i jorden. Da Barak kom til stede, viste hun ham den faldne fjende. (Dom 4:9, 17-22; 5:25-27) Siseras moder og hendes husstand ventede forgæves på at han kom tilbage med et stort bytte. — Dom 5:28-30.

2. Forfader til en slægt af netinim-folk der i 537 f.v.t. vendte tilbage til Jerusalem sammen med Zerubbabel. (Ezr 2:1, 2, 43, 53; Ne 7:55) Der var krigsfanger blandt netinim-folkene, men skønt det er muligt at nogle blev taget til fange efter sejren over Sisera (nr. 1) og blev tempeltjenere, er der ingen grund til at slutte at de netinim-folk der vendte tilbage fra Babylon, var efterkommere af den Sisera der levede på Baraks tid.