SMYRNA

(Smyrʹna) [myrra].

En oldtidsby på Lilleasiens vestkyst; den hedder i dag Izmir. (BILLEDE, bd. 2, s. 946) Byen var i oldtiden beboet af grækere og blev omkring 580 f.v.t. ødelagt af den lydiske konge Alyattes. Over to hundrede år senere planlagde Alexander den Store at genopbygge Smyrna som en græsk by, og dette blev gjort af hans efterfølgere, der dog gav byen en anden beliggenhed. Den blev derefter en betydningsfuld handelsby. Da Smyrna blev en del af den romerske provins Asien, blev den kendt for sin skønhed på grund af sine prægtige offentlige bygninger. Byen havde et tempel for kejser Tiberius og fremmede således kejserdyrkelsen.

Smyrna var den anden af de syv kristne menigheder i Lilleasien som den herliggjorte Jesus Kristus lod apostelen Johannes sende budskaber til. (Åb 1:11) Der siges om menigheden at den var materielt fattig, men åndeligt rig. Den blev prøvet gennem trængsler, øjensynlig forfølgelse, og blev spottet af nogle der kaldte sig jøder, men i virkeligheden var „Satans synagoge“. Trods deres fattigdom og trængsler blev de kristne i menigheden i Smyrna imidlertid tilskyndet til ikke at frygte det de endnu ville komme til at lide, men at være ’trofaste indtil døden’ så de kunne modtage „livets krone“. — Åb 2:8-11.