SOFERET

(Soʹferet) [af en rod der betyder „at tælle“].

Øjensynlig stamfader til en slægt („Soferets sønner“) blandt „Salomons tjeneres sønner“ som vendte tilbage fra landflygtigheden i Babylon. (Ezr 2:55; Ne 7:57) Ezra sætter den bestemte artikel foran Sofæʹræth, så det bliver til Hassofæʹræth, der muligvis betyder „den skriftlærde“. Nogle mener at Soferets sønner var en stab af skrivere eller afskrivere. Betydningen af nogle af de andre navne i listen kan henlede tanken på en beskæftigelse, men det gælder ikke dem alle.