SJEBA

(Sjeʹba).

1. Bikris søn; en benjaminit som mistede livet under et oprør mod David. (2Sa 20:1, 2) Da David var på vej tilbage til Jerusalem efter Absaloms oprør, blev Sjeba, „en usling“, klar over at de ti stammer bar nag til Judas mænd, Davids stamme. (2Sa 19:40-43) Sjeba pustede til denne bitterhedens ild idet han sagde at de andre stammer ’ingen andel havde i David’, og opfordrede dem til at vende sig „hver til sine guder“. Judas mænd holdt sig til kongen, men „alle Israels mænd“ forlod David for at følge Sjeba. Et af motiverne til dette oprør kan have været et ønske om at genvinde noget af den anseelse Benjamins stamme havde haft da Saul var konge.

David befalede sin hærfører, Amasa, at sammenkalde Judas mænd til kamp inden tre dage for at slå Sjebas oprør ned. Da Amasa ikke viste sig til tiden, sendte kongen Abisjaj efter den flygtende Sjeba (skønt det ser ud til at Abisjajs broder Joab overtog føringen under jagten). Sjeba og de af hans slægtninge der støttede ham, flygtede nordpå til Abel ved Bet-Ma’aka, en befæstet by i Naftalis område. Forfølgerne belejrede byen og begyndte at underminere muren. En vís kvinde i byen talte da til Joab og bad om fred. Joab svarede at hæren ville trække sig tilbage hvis byen udleverede oprøreren Sjeba. Da byens indbyggere hørte dette, huggede de hovedet af Sjeba og kastede det over bymuren til Joab. — 2Sa 20:1-8, 13-22.

2. En gadit der boede i Basan, en efterkommer af Abihajil. — 1Kr 5:11, 13.

3. Øjensynlig en af de enklavebyer som Simeons stamme fik i den sydlige del af Judas område. (Jos 19:2) Navnet forekommer imidlertid ikke i den parallelle liste i 1 Krønikebog 4:28-32 eller i opregningen af de byer Juda først fik tildelt. (Jos 15:26) Eftersom der ifølge Josua 19:2-6 var tale om i alt 13 byer, mens der i beretningen nævnes 14 bynavne, mener nogle forskere at Sjeba og Be’er-Sjeba var to dele af samme by, hvoraf Sjeba var den ældste. Hvis Sjeba var en selvstændig by, kan den have været identisk med Sjema, der nævnes i listen i Josua 15:26-32.