Vidnesbyrdsperioden „Den er nærmere, end de tror“
Oktober måned er udset til vidnesbyrdsperioden „Den er nærmere, end de tror“. Tror De i lighed med største parten af Vagttaarnets læsere, at den endelige afslutning på al ugudelighed er meget nær, meget nærmere, end de uindviede tror? Hvis De gør det, vil De uden tvivl ønske sammen med os at deltage i det arbejde, som vidnesbyrdsperioden i oktober måned er viet til, nemlig at skaffe abonnenter på bladet Vaagn op! Dette søsterblad til Vagttaarnet udkommer een gang om måneden, og det spiller en meget vigtig rolle i forbindelse med at vække folk til erkendelse af, at udgydelsen af Guds vrede i Harmagedon er meget nær. De vil sikkert ønske, at Deres venner og naboer modtager den betimelige oplysning, som bladet bringer. De kan hjælpe dem ved at tilbyde dem et årsabonnement på Vaagn op! til den sædvanlige pris af kr. 2,50. Vi vil med glæde sende Dem vejledning og også blanketter, hvorpå De kan rapportere Deres indsats.