Gør de gode nyheder kendt
Medens apostelen Paulus tjente som ambassadør for Guds regering, var han bundet i lænker af dem, der modstod sandheden. Fremfor at forholde sig tavs bad Paulus imidlertid om, at han måtte åbne sin mund for „med frimodighed at gøre de gode nyheders hellige hemmelighed kendt“. (Efeserne 6:19, NW) Jehovas vidner, der i dag på lignende måde tjener som Teokratiets ambassadører, følger Paulus’s eksempel, og for deres arbejde i februar måned har de valgt mottoet: „Gør de gode nyheder kendt.“ De vil tilbyde et helårsabonnement på Vagttaarnet tillige med tre småbøger for den sædvanlige abonnementspris af kr. 7,00. Bladet Vagttaarnet har længe været førende med hensyn til at bringe de gode nyheder om Riget til retsindige mennesker. Føler De Dem ikke tilskyndet til at tage del i dette velgørenhedsarbejde? Hvis De sender os et brev derom eller sætter Dem i forbindelse med den lokale kreds af Jehovas vidner, vil De modtage de fornødne oplysninger tillige med det nødvendige materiale. Hvorfor ikke gribe denne lejlighed til at gøre de gode nyheder kendt for Deres naboer og venner?