Mindehøjtiden 1953
DEN RETTE DATO for fejringen af Herrens aftensmåltid i 1953 er mandag den 30. marts efter kl. 18.00. Alle personer, som er indviet til Jehova og hans tjeneste, bør den aften samles sammen med de retsindige mennesker. Sande kristne er forpligtet til at fejre dette minde. (1 Kor. 11:20-26) De vil samles den aften efter kl. 18.00 og indlede deres møde med sang og bøn. En indviet og døbt tjener for Jehova Gud, fortrinsvis en af Jehovas salvede, vil holde et foredrag om mindemåltidets betydning. Symbolerne, usyret brød og rød vin, vil blive uddelt på et passende tidspunkt under mødet, og de salvede vil nyde disse symboler. Efter mindehøjtiden vil det være passende at give de nødvendige meddelelser i forbindelse med vidnegerningen, og mødet sluttes med sang og bøn. Der bedes indsendt en rapport til Selskabet med opgivelse af det fulde antal tilstedeværende og det antal, der tog del i symbolerne.