Bibelen
Den er alle tiders best seller. Den er månedens bog hver måned hele året rundt hvert eneste kalenderår. Den er bestandig tidssvarende, aldrig forældet, og uanset hvad den koster, er den kostelig, for den har bragt lægedom til syge, trøst til sørgende, åndelig styrke til de raske. Den har givet fattige håb, ydmyget de stolte. Den har talt til hjertet hos konge og stodder. Den blev skrevet for folk af alle folkeslag og alle tider. Den viser vejen til åndelig rigdom, som aldrig kan beskattes, og til åndelige dividender af uovertruffen størrelse. Den giver liv til alle, som følger dens vejledning, den er det ufejlbarlige fyrsignal, som leder mennesker ind i den nye, retfærdige verden, hvor tårer, skuffelse og død ikke findes mere. Den er frihedens skolebog, livets lærebog. Lad os studere dens lærdomme, følge dens råd og leve, thi „dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har sendt, Jesus Kristus“.