De religiøse fugle får ikke røvet sæden

I SIN lignelse om sædemanden fortalte Jesus, at noget sæd faldt i vejkanten, og himmelens fugle pillede den op, hvilket resulterede i, at der ikke kom nogen vækst. På den anden side gav den sæd, der faldt i den rette slags jord eller hjerte, tredive, tres eller hundrede fold. Følgende viser, hvordan det ikke lykkedes for en „fugl“ at fjerne sæden, for den var plantet i den rette jord, og vi hører også om den vækst, sæden blev årsag til. — Luk. 8:4-15.

En meget from dame fra en landsby i Flandern rejste på besøg hos sin tante i Frankrig. Tanten var blevet et af Jehovas vidner, og hun benyttede nu lejligheden til at fortælle sin niece alt om Guds rige og Bibelens virkelige lære. Niecen vendte tilbage til sit hjem i Flandern med et eksemplar af Bibelen og nogle bøger til hjælp ved studiet. Efterhånden som hun studerede sin bibel og hendes kundskab voksede, kunne hun ikke lade være med at fortælle om det gode budskab til kunderne i sin skønhedssalon. Det varede ikke længe, før det kom sognepræsten, monsieur le Cure, for øre. Han havde ikke besøgt vor ven i femten år, men nu blev han pludselig besjælet af en altopslugende interesse for hendes helbred og besøgte hende for at spørge til det.

Det varede ikke længe, før han kom ind på den virkelige grund til sit besøg. Han sagde, at han havde hørt, at hun studerede Bibelen, og så fortsatte han med at forklare, hvorfor hun burde aflevere sit personlige eksemplar af den Hellige Skrift til ham. Han sagde: „De ville ikke tænke på at give et barn, der kun er eet år, oksesteg, vel? Jeg er Deres åndelige fader, jeg kan læse Bibelen uden at tage skade, men det er ikke godt for Dem, mit barn.“ Damen kendte imidlertid Jesu ord: „I skal ikke kalde nogen på jorden jeres fader“, og hun vidste også, at Bibelen er lige så meget for hende som for ethvert andet gudfrygtigt menneske på jorden. Hun nægtede at aflevere sin bibel, men fortsatte med at studere den og fortælle andre om dens indhold.

Dette startede, hvad vi kan kalde en „kædereaktion“ i den lille by, for inden længe havde sytten andre fulgt hendes eksempel og samlede nøjagtig kundskab. Snart var hendes salon forvandlet til et mødested for Jehovas vidner, og ved det første offentlige foredrag hørte andre 140 om Bibelens gode budskab, som sognepræsten havde søgt at holde borte fra folket. Senere tilbød en velhavende forretningsmand, at der kunne holdes en serie offentlige foredrag i hans hjem. Hans venner udbrød: „Ved du, hvad det er, du gør? Du mister måske dit hjem for det!“ Hans rolige svar lød: „Nå, ja, hvis jeg mister det, så mister jeg det; men dette er vigtigere end mit hjem.“ Han mistede ikke sit hjem, og nu er han og hans kone og deres to sønner aktive vidner for Jehova sammen med cirka fyrre andre i den lille by. Sandheden har fået fast fodfæste her i kampen mod uvidenhed.