Væk de sovende

ET af Jehovas vidner stod og tilbød bladet Awake! (den amerikanske udgave af Vaagn op!) ved nedgangen til en undergrundsbane i New York citys største hotel. Blandt de forbipasserende var to smarte unge piger; den ene hørte, hvad han sagde, og lagde mærke til bladets navn, og hun bemærkede spøgende: „Det passer. Jeg sover trygt!“ Med et smil svarede vidnet: „Frøken, De ved, at en sandhed tit siges som en vittighed.“

Det var ikke så sært, at den unge pige fandt det morsomt, at nogen mente, hun sov, for er det ikke latterligt at opfordre folk til at vågne op i denne historiens mest hektiske tidsalder?

Imidlertid står den kendsgerning fast, at de fleste mennesker sover uden at vide det. De mener måske, de er vittige, når de kommer med en bemærkning som ovennævnte, men i virkeligheden udtaler de dermed en nøgtern sandhed. Hvordan det? Fordi de sover over for de virkelig betydningsfulde ting, det eneste, der virkelig har noget at sige. De sover trygt, hvad angår betydningen af de mange skelsættende begivenheder, der har fundet sted siden 1914 som opfyldelse af Kristi store profeti, der er nedskrevet i Mattæus 24, Markus 13 og Lukas 21. De sover over for den kendsgerning, at denne gamle, onde tingenes ordnings timeglas er ved at rinde ud, og at de må forlade denne verden, hvis de ikke ønsker at gå til grunde sammen med den. — Åb. 16:14, 16; 18:4.

Hvad har dysset dem i søvn? Optagethed af selviske anliggender, uærlig reklame, politisk propaganda, falsk religiøs undervisning og den falske, verdsligvise videnskabs teorier; alt dette er opium for folket.

Lige før den store vandflod var det kun Noa og hans nærmeste familie, der var vågne over for betydningen af den tid, de levede i, og de viste det ved deres handlinger — ikke alene ved at bygge det store, kisteformede skib, men også ved at forkynde advarselen for andre og således søge at vække dem, før det var for sent. (2 Pet. 2:5) I dag har vi kristne vidner for Jehova den samme forret og det samme ansvar, for sagde Kristus ikke, at ligesom det var i Noas dage, ville det være i Menneskesønnens dage? Hvis vi fuldt ud forstår dette, vil vi advare: „Vågn op, du, som sover, og stå op fra de døde, og Kristus skal lyse for dig.“ — Ef. 5:14.

Hvis vor næstes hus stod i flammer, og vi vidste, at han ikke var klar over det, men måske sov trygt, ville vi gøre alt, hvad vi kunne for at vække ham og hans familie, så de kunne undslippe faren. Men det arbejde, Jehova har givet sine vidner nu i tiden, er langt mere betydningsfuldt og presserende, for det, der står på spil, er ikke kun den tid, vi har tilbage af de usle halvfjerdsindstyve år, der er os beskåret i denne tingenes ordning, men det er en evig tilværelse i Guds nye retfærdige og lykkelige verden. Hvis vi ikke gør vort bedste for at vække disse „døde“, vil vi selv komme til at sove den samme „evige søvn“.

Lad os som rigtigt oplærte Ordets tjenere bruge enhver lejlighed til at opfordre mennesker til at vågne op. Apostelen Paulus giver følgende råd, som har særlig betydning nu i tiden: „Forsøm ikke at bruge den nådegave, du har, . . . Giv nøje agt på dig selv og din lærergerning; hold trolig ud dermed. Gør du det, vil du frelse både dig selv og dine tilhørere.“ — 1 Tim. 4:14-16.