Spørgsmål fra læserne

● Hvad betyder det, der siges i Hebræerne 4:12? Hvorfor skelnes der mellem sjæl og ånd? — E. S., Ohio.

Hebræerne 4:12 lyder: „Thi Guds ord er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd og trænger så dybt ind, at det sønderdeler sjæl og ånd, marv og ben og er dommer over hjertets tanker og meninger.“ Guds ord er levende, så det kan ændre vor leve- og tænkemåde, og at dets sandheder er i vor forstand og hjerte vil sige, at vi bevæges af en stærk indre drivkraft. Guds ord er ikke dødt så det har mistet sin interesse eller sandfærdighed, sin praktiske betydning eller sin rette fortolkning af verdensforholdene eller sin magt til at beskytte imod fordærvelsen i disse umoralske tider. Det taler med kraft og overbevisning og kan vise, hvad der bor i os, med en skarpsindighed og skelneevne, der langt overgår det, verdslige psykologer kan præstere. Det er ikke et dødt brev, dets principper står fast, dets domme vil blive eksekveret.

Guds ord standser ikke ved en overfladisk vurdering af menneskers handlinger, men det trænger ned under overfladen for at undersøge motiver og sindelag, for at skelne imellem kødets lyster og mentale anlæg. At disse to kræfter findes i et menneske, viser Paulus: „Altså tjener jeg, som jeg er i mig selv, Guds lov med sindet, men syndes lov med kødet.“ (Rom. 7:25) Med sit sind tjente Paulus Guds lov, men med sit kød tjente han syndens lov. Det liv, man lever som en menneskesjæl af kød og blod, kan derfor være forskellig fra ens sindsindstilling eller ånd. Hebræerne 4:12 skelner imellem et menneskes liv, hans sjæl, og hans sinds- eller hjerteindstilling og mentale tilbøjeligheder. Ordet „sjæl“ i skriftstedet betyder den kødelige organismes liv, og „ånd“ betyder sindets tilbøjeligheder eller hjertelaget hos vedkommende. Kristne bør altid undersøge deres opførsel i lyset af deres indre motiver og forvisse sig om, at deres fejltrin skyldes det svage kød og ikke et forkert sindelag. Guds ord vil hjælpe os til at skelne, når vi undersøger os selv, så vi kan trænge ind til den indstilling og de tilbøjeligheder, der ligger bag vor opførsel, så vi kan være sikre på, at disse er rene, selv om vi i vor livsførelse stadig kommer til kort, fordi vi langt fra er fuldkomne. Jehova tager alle disse ting i betragtning og ser vort indre såvel som vor opførsel, for „alt ligger blottet og udbredt for hans øjne; og ham skal vi stå til regnskab“.