Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w54 1/8 s. 228
  • Hjælp til forståelse

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hjælp til forståelse
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1954
  • Lignende materiale
  • „Som himmelens stjerner“
    Vågn op! – 1988
  • Udforsk himmelhvælvingen — De kan gøre det hjemme
    Vågn op! – 1978
  • Bibelen — vor vigtigste lærebog
    Håndbog for Den Teokratiske Skole
  • „Med alt hvad du erhverver dig, erhverv dig forstand“
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1970
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1954
w54 1/8 s. 228

Hjælp til forståelse

BIBELEN er udkommet i flere tusinde millioner eksemplarer. Millioner af mennesker har aldrig gjort sig den ulejlighed at læse den, men andre millioner gør det. For nogle er læsning af den en slags religiøs formalisme, for de gør ikke noget alvorligt forsøg på at forstå den eller sætter noget alvorligt ind på at praktisere dens principper i deres daglige liv. Men der er mange oprigtige mennesker, der læser den med et alvorligt ønske om at forstå den og indrette deres liv efter dens forskrifter. Dog belønnes deres flittige bestræbelser ikke med forståelse, og derfor får de ikke den trøst, de så brændende ønsker. Hvad mangler?

Da Jehova udfriede Israel fra Ægypten og gjorde dem til sit pagtsfolk, gav han dem sin lov, som han inspirerede Moses til at nedskrive sammen med nogle profetier og historiske beretninger fra skabelsens tid. Sammen med disse Bibelens første bøger blev der tilvejebragt et præsteskab, der skulle give vejledning i deres anvendelse. De trofaste præster udgjorde en lærerorganisation, for at Jehovas lov kunne blive forstået på rette måde. I århundredernes løb oprejste Jehova profeter, hvis advarsler og forudsigelser klarlagde Jehovas hensigter endnu mere, og de blev derfor nedskrevet og gjort til en del af Bibelen. Da Jesus kom til jorden, forkyndte og profeterede han, og derved kom der nu en tid, hvor der blev kastet meget lys over de Hebraiske Skrifters afsluttede kanon. Han udrettede mere end det, for han blev mellemmanden for en ny pagt og udtalte nye sandheder og forskrifter, som hans disciple forkyndte og byggede videre på, og til sidst nedskrev de dem som de Græske Skrifter, hvorved Bibelens kanon på seks og tres bøger blev komplet, som vi har den i dag.

Imidlertid fremkom præsterne i Israel med mange forklaringer til skrifterne, som ikke blev nedskrevet, og det samme gælder profeterne og Jesus og hans disciple. Jehova bruger en synlig organisation, betror den Bibelens sandheder og venter, at den holder fast ved dem og klarlægger dem for andre. Mange religiøse organisationer i dag påstår at være denne Guds synlige organisation, men på deres frugter kendes det, at de ikke er det. Der har altid været nogen, der uretmæssigt gjorde fordring på at være denne organisation, og de er blevet afsløret af trofaste præster og profeter før Kristi tid, af Jesus, da han kom, og senere af hans apostle og hans efterfølgere lige til denne dag.

De sidste årtiers kendsgerninger har vist, at Jehova har brugt og stadig bruger Vagttaarnsselskabet og Jehovas vidner som en lærerorganisation af salvede vidner, der udgør „den tro og kloge tjener“, som har til opgave at uddele åndelig „mad i rette tid“. (Matt. 24:45) De sørger for, at der udgives bøger og blade, der gør Bibelen forståelig i vor tid. Publikationerne kan sammenlignes med et teleskop, Bibelen med stjernerne. Uden teleskop kan man se mange stjerner, men man får et meget ufuldstændigt billede af himmelen. Et stærkt teleskop bringer hele himmelen længere inden for synskredsen. Ved hjælp af Bibelen alene kan man se mange ting, men ved hjælp af Vagttaarnets publikationer får man et langt klarere billede af Jehovas hensigter. Bibelen vil altid være det nødvendige grundlag. Hvad gavn ville man have af et teleskop, hvis der ingen stjerner var? Hvilken værdi ville bibelhåndbøger have, hvis man ikke havde Bibelen? Derfor er begge dele nødvendige, og når de bruges sammen, vil man få langt bedre forståelse af Bibelen.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del