Bøn om verdensfred?

„EN VEJ til fred gennem bøn.“ Sådan lød overskriften på den ledende artikel i bladet Life den 13. september 1954. I forbindelse med udtalelsen om hvor mørk „fremtiden tegnede sig for friheden“, spurgte artiklen, om der fandtes noget håb, og foregav at se et sådant i religionen, idet en fornyet religiøs tro ifølge en af vor tids mest fremtrædende historikere er det eneste, der kan frelse verden.

Den ledende artikel citerede derpå præsident Eisenhowers udtalelse til Kirkernes Verdensråd, da dette råd sidste august var forsamlet i Evanston, Illinois: „Den tid er kommet, da der for menneskene ikke findes noget erstatningsmiddel for en retfærdig og varig fred,“ og fortalte om præsidentens forslag angående en verdensomfattende bøn som „en mægtig, samtidig, indtrængende troshandling“. Rådet samstemmede med ham og satte ugen fra den 18. til den 25. januar 1955 til side til en universel bønneuge.

Artiklen opfordrede indtrængende: „Lad os alle skrive os det bag øret; lad os bede. Og lad os bede mange gange i tiden indtil da, blandt andet for de millioner af russiske kristne, . . . Vi må i sandhed bede for Eisenhower.“ Til sidst bemærkede artiklen, at „han gang på gang må anmode verden om bønner i det håb, at tilstrækkelig tro endog kan flytte Sovjetbjerget“.

Går vejen til verdensfred gennem bøn? Vil Gud høre og besvare sådanne bønner om fred? Vil fremsigelsen af tilstrækkelig mange bønner virkelig kunne flytte „Sovjetbjerget“? Hvad siger Bibelen herom?

Hvilken tilstand befinder den kristenhed sig i, som satte ugen fra den 18. til den 25. januar til side for universelle bønner? Er de, der bekender sig til den, ikke „lystens venner snarere end Guds venner; de har gudsfrygts skin, men fornægter dens kraft“? Er det ikke sådan, at „lovløsheden tager overhånd“, og at profeterne profeterer løgn, og „folk vil have det så“? Gav Hoseas ikke en nøjagtig beskrivelse heraf, da han profeterede: „Thi ej er der troskab, ej godhed, ej kender man Gud i landet. Man sværger og lyver, myrder og stjæler, horer, gør indbrud, og blodskyld følger på blodskyld“? — 2 Tim. 3:4, 5; Matt. 24:12; Jer. 5:31; Hos. 4:1, 2.

Og hvad siger Bibelen med hensyn til, om Gud besvarer sådannes bønner? Læg mærke til Jehovas ord: „Fordi jeg råbte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det, men I lod hånt om alt mit råd og tog ikke min revselse til jer, derfor ler jeg ved eders ulykke, spotter, når det, I frygter, kommer, . . . Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde, fordi de hadede kundskab og ikke valgte HERRENS frygt; mit råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min revselse. Frugt af deres færd skal de nyde og mættes med egne råd.“ — Ordsp. 1:24-26, 28-31.

Der kan simpelthen ikke opnås nogen verdensfred, uden at man anerkender Guds fredsfyrste og lever op til Guds retfærdige og kærlige principper. De, der gør det, vil finde fred: „Megen fred har de, der elsker din lov.“ „Retfærds frugt bliver fred og rettens vinding tryghed for evigt.“ — Es. 9:6; Sl. 119:165; Es. 32:17.

Jeremias fik denne specielle befaling om sin tids frafaldne nation, Israel: „Men du må ikke gå i forbøn for dette folk eller frembære klage og bøn eller trænge ind på mig for dem, thi jeg hører dig ikke.“ Eftersom nationens skæbne var beseglet, ville det ikke have været til nogen nytte for Jeremias at bede for den, og det samme gør sig gældende i dag. Kristenheden, som i Bibelen beskrives som Babylon, er af Gud blevet dømt til ødelæggelse, og derfor forenede de, der forstår Jehovas hensigter, sig ikke med præsident Eisenhower og Kirkernes Verdensråd i bøn om verdensfred i ugen fra den 18. til den 25. januar. De lod i stedet for Jehovas advarsel lyde: „Drag ud fra hende, mit folk! for at I ikke skal gøre jer delagtige i hendes synder og rammes af hendes plager.“ — Jer. 7:16; Åb. 18:4.

Overskriften i New York Times for 26. januar, dagen efter bønneugen, lød således: „Repræsentanternes hus stemmer 409-3 om at støtte Eisenhower i Formosa-spørgsmålet“, og den første paragraf sagde: „WASHINGTON, den 25. januar. — Repræsentanternes hus stemte i dag med 409 stemmer mod tre om at støtte præsident Eisenhower i en hvilken som helst militær aktion for at redde Formosa fra kommunisterne.“ De: regner åbenbart ikke med, at deres bønner hjælper.