Jehovas vidners historie i nyere tid

Ottende del: Internationalt forsøg på at tilintetgøre Selskabet slår fejl

SENERE hen i februar måned 1918 påbegyndte de Forenede Staters militære efterretningstjeneste i New York city en ransagning af Vagttaarnets Selskabs hovedkvarter i Brooklyn. Falske meddelelser cirkulerede om, at Selskabet på betelhjemmet havde installeret en kraftig trådløs station, der var i stand til at sende meddelelser tværs over Atlanten, og at man ved hjælp af dette apparat havde forbindelse med den tyske fjende. Sandheden er, at mens broder Russell levede, havde en broder foræret ham et lille trådløst modtager-apparat. Der fandtes ingen sender, og der var aldrig fra betelhjemmet blevet sendt nogen trådløs meddelelse. Det var i 1915, før radioudsendelsernes tid, da selv den trådløse telegrafi var i sin vorden. I 1918, da to mand fra hærens efterretningstjeneste undersøgte betel, tog man dem med op på taget, hvor de fik forevist den atelierlejlighed hvor den trådløse modtager havde været, og derefter fik de i et neden under liggende lagerrum forevist selve apparatet, der var pakket af vejen. Med Selskabets samtykke fjernede soldaterne modtagerapparatet.a

Torsdag den 28. februar 1918, efter at J. F. Rutherford søndagen forinden havde holdt foredrag i Los Angeles, California,b beslaglagde det derværende militære efterretningsvæsen bibelstudenternes, menigheds hovedkvarter i Los Angeles og konfiskerede mange af Selskabets publikationer. Den følgende mandag (4. marts 1918) blev mange, som var knyttet til Selskabet, arresteret i Scranton, Pennsylvania, anklaget for sammensværgelse og fængslet, indtil deres sag kom for retten i maj. På grund af hvervningen til hæren var der allerede mere end tyve andre, som med magt holdtes tilbage i militærlejre og -fængsler.c Og samtidig voksede trykket mod Selskabet voldsomt udefra.

Den tapre skare, der var tilbage, fortsatte imidlertid modigt arbejdet trods voksende overmagt. Den 15. marts 1918 udsendte de en ny, tosidet traktat på størrelse med en avis, Kingdom News nr. 1, med overskriften: „Religiøs intolerance — Pastor Russells efterfølgere forfølges, fordi de fortæller folk sandheden — Behandlingen af bibelstudenterne smager af „mørk middelalder“.“ Denne traktat uddeltes i millionvis og afslørede den af præsterne inspirerede forfølgelse af de nidkære forkyndere i Tyskland, Canada og de Forenede Stater.d Traktaten bragte desuden meddelelse om det historiske foredrag, som Selskabets præsident den 24. marts 1918 skulle holde i Brooklyn Academy of Music: „Denne verden er endt — Millioner af nulevende mennesker skal aldrig dø!“ Tre tusinde hørte dette vigtige foredrag.e En rapport for 1918 viser, at der var 7000, som deltog i afsættelsen af de store bøger fra hus til hus, foruden at andre, som man ikke har tal på, uddelte traktater og løbesedler samt aflagde mundtlige vidnesbyrd.f I april blev der, inspireret af præsterne, gjort flere forsøg på at skramme disse forkyndere af Rigets budskab. Den 15. april 1918 udkom imidlertid Kingdom News nr. 2, og med følgende modige overskrifter spredtes den i millionvis af eksemplarer: „Den fuldbyrdede Hemmelighed og hvorfor den undertrykkes — Præster hjælper til.“ Kendsgerningerne med hensyn til den undertrykkelse, der havde fundet sted i Canada og de Forenede Stater indtil den 15. april, blev afsløret for offentligheden, og præsteskabets bestræbelser på at tilintetgøre Selskabets virksomhed blev stillet blot. I forbindelse med denne uddeling samledes underskrifter på et andragende til præsidenten for de Forenede Stater, Wilson:

„Vi undertegnede amerikanere anser enhver indblanding fra præsternes side i uafhængigt bibelstudium for intolerant, uamerikansk og ukristen, samt ethvert forsøg på at forene kirke og stat for fundamentalt forkert. I både den almindelige og den religiøse friheds interesse protesterer vi højtideligt imod undertrykkelsen af Den fuldbyrdede Hemmelighed og anmoder regeringen om at tilbagekalde alle forbud mod at anvende den, så at folk uden indblanding eller forulempelse lovligt kan købe, sælge, eje og læse dette hjælpemiddel til bibelstudium.“g

Den 1. maj 1918 påbegyndtes uddelingen af Kingdom News nr. 3 i millioner af eksemplarer. Den havde overskrifterne: „To store krige raser — Satans krigsplaner dømt til alt slå fejl — Antikristes fødsel.“

Den 7. maj 1918 udstedte de Forenede Staters distriktsret for New Yorks østre distrikt arrestordre mod otte brødre, der havde med Selskabets ledelse og redaktionskomité at gøre. Det var J. F. Rutherford, W. E. Van Amburgh, A. H. Macmillan, R. J. Martin, C. J. Woodworth, G. H. Fisher, F. H. Robison og G. DeCecca. Den følgende dag, den 8. maj, blev disse arrestordrer præsenteret på betel af de Forenede Staters statsadvokatur. Kort efter deres arrestation blev de otte stillet for forbundsdomstolen, der beklædtes af dommer Garvin, og de fik alle forelagt en anklage, som anklagemyndigheden tidligere havde returneret, og som gik ud på,h at de otte ovenfor nævnte —

„ulovligt og forbryderisk havde sammensvoret sig, dannet komplot og var blevet enige om sammen med andre, nævnte anklagemyndighed ubekendte personer, at begå en forbrydelse mod Amerikas Forenede Stater, nemlig mens de Forenede Stater var i krig, på ulovlig vis, i forbryderisk hensigt og med overlæg at forårsage og forsøge at forårsage opsætsighed, utroskab og nægtelse af at gøre sin pligt i de Forenede Staters hær og flåde . . . i, gennem og ved personlige anmodninger, ved breve, offentlige taler, udbredelsen og cirkulationen af en vis bog kaldet „Syvende Bind — Studier i Skriften — Den fuldbyrdede Hemmelighed“ overalt i de Forenede Stater i Amerika; og en offentlig cirkulation overalt i de Forenede Stater af visse artikler i blade, kaldt „Bibelstudenternes Maanedblad“, „Vagttaarnet“, „Rigets Budskaber“ og andre blade.“i

Efter at have været stillet for domstolen blev de anklagede løsladt mod en kaution på $ 2500 hver, og et nyt retsmøde blev berammet til den 3. juni 1918. I sin udgave for 11. maj 1918 skrev det romersk-katolske The Tablet, Brooklyn, meget oplysende:

„Kingdom News uddelt — Nogle skal måske i fængsel. Joseph F. Rutherford og nogle af hans ligesindede må sandsynligvis tilbringe sommermånederne i et hus, hvor de kan beskyttes mod pøbelsværme, der fornærmer dem ved at kræve, at de skal købe krigslånsobligationer . . . Det er ganske bemærkelsesværdigt, at Rutherford og andre af samme skuffe, som elsker at komme i affekt over kirken [den katolske], altid har regeringens embedsmænd efter sig. Anti-katolicisme og anti-amerikanisme synes at være tvillinger.“

Retssagen begyndte mandag den 3. juni i forbundsretten i Brooklyn. De otte anklagede fremlagde beedigede erklæringer, der gik ud på, at de med rette måtte gå ud fra, at dommer Garvin var forud indtaget imod dem og deres arbejde. Dermed overgik sagen automatisk til dommer Chatfield, som på sin side videreekspederede den til United States-dommeren Howe, der blev specielt kaldt til Brooklyn fra Vermont for at have for sædet under retssagen.j Efter en domsforhandling, der varede femten dage (det viste sig senere, at der herunder blev begået mere end 125 fejl; på grundlag af nogle ganske få af disse besluttede appelretten til sidst at forkaste hele proceduren som uhæderlig),k afsagde juryen torsdag den 20. juni kl. 22 kendelsen „skyldig“. Den følgende dag, den 21. juni, lige over middag oplæste dommer Harland B. Howe dommen, der lød på tyve års fængsel i forbundsfængslet i Atlanta, Georgia.l For broder DeCeccas vedkommende udsatte retten dommen indtil videre. New York Tribune skrev den 22. juni 1918:

„Joseph F. Rutherford og seks af de øvrige „russellitter“, der kendtes skyldige i overtrædelse af spionageloven, blev i går af dommer Howe idømt tyve års fængsel i fængslet i Atlanta. „Dette er den lykkeligste dag i mit liv,“ sagde Rutherford på vej fra retten til fængslet; „at lide jordisk straf på grund af sin religiøse overbevisning er en af de største forrettigheder, et menneske kan få.“ En af de usædvanligste demonstrationer, der nogen sinde er forekommet i statsadvokaturens lokaler i forbundsretten i Brooklyn, blev udspillet af de dømtes familier og nære venner, kort efter at de fængslede var ført ind for den øverste jury. Hele forsamlingen fik den gamle bygning til at runge med tonerne af „Blessed be the tie that binds“ („Velsignet er det bånd, der binder“). „Det er alt sammen Guds vilje,“ sagde de til hinanden, og deres ansigter nærmest strålede. „En dag vil verden få at vide, hvad alt dette betyder. Lad os indtil da være taknemmelige for Guds nåde, som har hjulpet os gennem vore prøvelser, og se frem til den store dag, der skal komme.““

To gange blev de i New York ulovligt nægtet løsladelse mod kaution, og før de under medvirken af Højesteret i Washington kunne få gennemført endnu et tredje forsøg på kautionsløsladelse, blev de fængslede den 4. juli flyttet fra New York til forbundsfængslet i Atlanta, Georgia. Den 3. juli 1918 skrev Rutherford i et brev, der senere offentliggjordes, følgende:

„Det er blevet os meddelt, at syv, der i det forløbne år har modstået Selskabet og dets arbejde, overværede forhøret og hjalp vore forfølgere. Vi advarer eder, brødre, imod de listige bestræbelser fra nogles side, der nu vil smigre for eder og gøre forsøg på at styre Selskabet.“a

En komité med udøvende myndighed udpegedes til at stå i spidsen for Selskabet under de fængslede lederes fravær, og samtidig arbejdede en redaktionskomité på fem medlemmer stadig med at skrive The Watch Tower, så ikke et eneste nummer udeblev i disse kriseår.b Forfølgelsen af bibelstudenterne fortsatte i de følgende måneder ud over hele landet. Flere fængslinger fandt sted, skammelige pøbeloverfald, razziaer mod mødelokaler, opbrænding af bøger og en konstant bagvaskelse i aviserne og fra talerstole.c Som følge af krigstidsrestriktionerne, der gjorde det umuligt at skaffe de nødvendige forsyninger til driften, blev det den 26. august 1918 nødvendigt at lukke hovedkontoret i Brooklyn, og det flyttedes til en kontorbygning på Federal og Reliance Streets i Pittsburgh, Pennsylvania.d Brooklyn-Tabernaklets kontor og forsendelsesafdeling var blevet solgt og betelhjemmet lukket. Jehovas og hans riges vidner, hvis røst engang havde lydt så kraftigt, var således hen på sommeren 1918 bragt til tavshed, deres organiserede arbejde billedlig talt dræbt og en dødlignende uvirksomhed faldet over den engang så energiske skare af kristne. De holdtes forvaret i trældom af deres babyloniske erobrere.

Den 11. november 1918 endte pludselig den første verdenskrig. Talrige krigsfanger blev løsladt, men for de mange bibelstudenter, der stadig befandt sig i fængsler og lejre rundt om i landet, var der ingen frihed i sigte. Mens de opholdt sig i Atlanta-fængslet, var Rutherford og hans syv kammerater travlt optaget af at forkynde inden for murene. De havde tilladelse til at lede bibelkredse i fængslet hver søndag, og disse overværedes af cirka hundrede af deres medfanger.e Den 4. januar 1919 holdtes der i Pittsburgh et konvent og i forbindelse hermed en generalforsamling, der overværedes af tusind energiske medarbejdere, som atter stadfæstede valget af Rutherford og bestyrelsens øvrige ledere. De vedtog desuden en resolution, der gav udtryk for overbevisning om de otte fængslede lederes uskyld.f I februar 1919 begyndte visse aviser hele landet over en agitation, der havde til formål at få Rutherford og hans fæller løsladt.g Ligeledes skrev de fængsledes venner i tusindvis af breve til avisernes redaktører, til kongressens medlemmer, til senatorer og guvernører for at tilskynde dem til handling. Det fik mange til at udtale sig til gunst for løsladelse.h Dernæst tog vennerne i marts måned ivrigt fat på over hele landet at samle underskrifter på et andragende til regeringen om at yde de falskeligt anklagede og fængslede mænd retfærdighed, og i løbet af kort tid havde 700.000 skrevet under.i Skønt dette andragende aldrig nåede at blive forelagt, var det „et vidnesbyrd om sandheden“ — et iøjnefaldende tegn på, at de falskeligt anklagede vidner om Jehovas rige atter ville fremstå.j

Den 2. marts 1919 telegraferede forbundsdistriktsdommer Harland B. Howe, der var den første til efter deres domfældelse at nægte dem løsladelse mod kaution, efter rigsadvokat Gregorys anmodning til denne i Washington og anbefalede øjeblikkelig eftergivelse af dommene over de i hans telegram nævnte otte mænd.k (Gregorys demission som rigsadvokat trådte i kraft den 4. marts 1919.) Men denne manøvre, der skulle få dem til at trække deres appel tilbage, mislykkedes. I stedet blev der den 21. marts 1919 af en forbundsdistriktsdomstol i New York, bestående af tre dommere under ledelse af højesteretsdommer Louis D. Brandeis, givet ordre til løsladelse mod kaution samt til, at de fængslede øjeblikkelig skulle sendes tilbage til New York fra Atlanta, for at man den 14. april kunne behandle deres appel. Den følgende tirsdag, den 25. marts, rejste de med tog fra Atlanta til Brooklyn, hvor de den 26. marts formelt fik tilladelse til at stille kaution, hver $ 10.000, hvorefter de blev løsladt.l Festlige modtagelser ventede dem, først ved deres ankomst til Brooklyn og derpå, da de atter blev forenet med den lykkelige betelfamilie, som da midlertidigt havde taget ophold i Pittsburgh.

(Fortsættes)

[Fodnoter]

[Illustration på side 213]

Atlanta fængsel

Had — intolerance — krigens tryk