Forstandig brug af den knappe tid, der er tilbage

GØR DU forstandig brug af den knappe tid, der er tilbage? „Den knappe tid, der er tilbage? Hvad mener du?“ Jo, Bibelens profetier viser, at vi lever på tiden for Kristi anden nærværelse, og derfor kan vi sige, at „denne slægt skal ikke forgå“, førend denne tingenes ordning er helt borte. Følgelig haster det med at forkynde denne gode nyhed om Riget og lade alle retsindige mennesker vide, at de må begynde at „flygte ud i bjergene“, inden det er for sent. Altså er det bydende nødvendigt at gøre forstandig brug af den knappe tid, der er tilbage. — Matt. 24:34, 14-16; 1 Kor. 7:29; Ef. 5:15, 16.

Tid, der tilbringes med forsøg på at samle sig rigdom, blive berømt eller vinde magt eller i bestræbelser for at få denne tingenes ordning til at vare ved, er spildt, men alligevel benytter mere end 99,9 procent af jordens befolkning tiden på denne måde. Ligegyldige vaner kan også sluge vor tid. Det er så let at sløse tiden bort, når vi sidder og læser dagens avis, et populært tidsskrift eller underholdende bøger. Det samme gælder, når vi lytter til radio, ser fjernsyn eller går i biografen. Bekymringer øder tiden bort, og ligeså gør diskussioner om højtflyvende planer, der kun har værdi på papiret.

Men det er ikke blot vor egen tid, vi kan spilde — også andres. Vi må ikke vente, at andre skal gøre det for os, som vi selv kan udrette. Ellers gør vi jo ikke mod dem, som vi gerne vil have, de skal gøre mod os. — Matt. 7:12.

Hvad vil det da sige at gøre forstandig brug af den knappe tid, der er tilbage? Det vil blandt andet sige, at vi lader os nøje med de ting, der er absolut nødvendige til livets ophold. Vi er forstandige, når vi benytter tiden til at studere Guds ord ved hjælp af de håndbøger, som Gud har sørget for er blevet fremstillet. Forstandige, ja hvis vi studerer hensigtsmæssigt. Det vil sige, at vi ikke prøver at gøre mere end een ting ad gangen. Vi skal ikke studere og samtidig høre radio, men samle vore tanker om studiet. Det betyder også, at vi må benytte os af alle mulige fordele ved de forskellige hjælpemidler, der står til vor rådighed, lige såvel som det indbefatter, at vi må være praktisk indstillet, så vi studerer under så gunstige forhold som muligt.

At overvære menighedens møder og sammenkomster er også at gøre forstandig brug af tiden, forudsat at vi på forhånd har forberedt os og så tager aktivt del i dem i så vid udstrækning, der bliver lejlighed til. Men hvis vi ikke følger med i det, der kommer frem, spilder vi også tiden, og det skønt vi befinder os blandt Jehovas folk. Tid, der anvendes i bøn, er også viseligt benyttet. Lad os ikke have mere travlt, end at vi har tid til at begynde og slutte hver dag med en bøn og sige Jehova tak, hver gang vi sætter os til et måltid.

Og det vigtigste af det hele er naturligvis, at vi gør forstandig brug af vor tid ved at forkynde den gode nyhed om Guds rige. Det vil føje ære til Jehovas navn, og det vil betyde liv både for os selv og dem, der lytter til os. Lad os derfor lægge vor tid omhyggeligt til rette, så vi kan benytte så meget som muligt af den til forkyndelsen og tillige gøre brug af den på den fordelagtigste måde ved at have dygtiggjort os, være årvågne og taktfulde. Den eneste fornuftige slutning at drage af alt det nævnte er, at det må være vort mål at træde ind i heltidstjenesten.

Ved at gøre forstandig brug af den knappe tid, der er tilbage, vil vi, i stedet for altid at mangle tid, opnå lykken ved at give. Desuden ligger der en glæde i at se frugterne af at benytte tiden på en klog måde og tilfredsheden ved at samle sig skatte i himmelen, hvilket vil give os vished for, at vi vil vinde evigt liv i Guds nye retfærdsverden.