Hvorfor undersøge Bibelen?

MANGE præster i dag ynder vendinger som: „Efter min mening,“ „Som jeg forstår sagen,“ eller „Nå ja, det er Deres opfattelse.“ Hvor helt anderledes end Jesu holdning! Aldrig sagde han: „Mit syn på sagen er, at dette eller hint er rigtigt,“ som en tilkendegivelse af, at andre måske kunne have en anden mening. For Jesus og hans apostle var læresætninger enten rigtige eller forkerte, sande eller falske.; der var intet mellemstandpunkt, ingen grå, ubestemmelige nuancer mellem sandhed og vildfarelse.

Hvorfor mon denne forskel i synsmåde mellem vor tids religionsledere og Jesus og hans apostle? Grunden er den, at Jesus og hans apostle kendte sandheden. De var overbeviste om rigtigheden af det, de lærte. Bibelen var ikke for dem en violin, man kunne spille en hvilken som helst melodi på, men de anerkendte, at de Hebraiske Skrifter, den del af Bibelen, der indtil da var blevet nedskrevet, var Guds rene, uforfalskede ord, som enhver måtte følge til punkt og prikke. Dog ser vi mange af kristenhedens præster anlægge et helt andet synspunkt, idet de bekymrer sig langt mere om andre ting og er langt mindre overbeviste om vigtigheden af deres læresætninger og om Bibelens pålidelighed og klare vejledning.

Skønt Jesus var Guds søn, mente han sig ikke berettiget til at negligere de inspirerede skrifter. Han satte tværtimod et enestående eksempel ved helt og fuldt at lægge disse skrifter til grund for sin bemyndigelse. Denne bibelske fremgangsmåde er ganske logisk, og det siger sig selv, at eftersom Jehova har inspireret Bibelen og Jesus var hans repræsentant, ville Jesus være i harmoni med disse inspirerede skrifter.

Jesus afviste ikke fristeren, Satan, med en bemærkning om, at „det er nu din opfattelse“. Nej, han afviste ham alle tre gange ved at henholde sig til, hvad der står skrevet. For at bevise, at Johannes’ arbejde var en forberedende gerning, henviste han til, hvad der står skrevet. Som en forklaring på, hvorfor han drev vekselererne ud af helligdommen, henviste han til Skriftens ord. I sin omtale af, at han skulle forrådes, lide døden, og at der ville opstå forvirring blandt hans tilhængere, når det skete, henviste han atter til det skrevne ord. — Matt. 4:4, 7, 10; 11:10; 21:13; 26:24, 31.

Han fordømte de selvretfærdige farisæere ved at citere de ord, Esajas havde skrevet. I synagogen i Nazaret oplæste han sin bemyndigelse til at forkynde fra samme Esajas’ bog. Som svar på spørgsmålet: „Hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve evigt liv?“ henviste han til, hvad der står skrevet i Moseloven. Ud fra de inspirerede skrifter forklarede han, at han ville blive forkastet og dræbt, og sagde: „Alt det må gå i opfyldelse, som er skrevet om mig i Mose lov og profeterne og salmerne.“ Han fremhævede endogså, hvordan profetierne havde forudsagt hans opstandelse på den tredje dag. — Mark. 7:6; Luk. 4:17-21; 10:25, 26; 18:31-33; 24:44, 46.

Hvilket bemærkelsesværdigt kendskab til de Hebraiske Skrifter! Hvilket enestående eksempel han gav os ved at støtte hele sin virksomhed på Guds skrevne ord og ikke på menneskebud!

Også Jesu disciple var velbevandrede i Skriften og anerkendte dens betydning som en pålidelig rettesnor. De så, at Jesus opfyldte de fra fortiden nedskrevne profetier, og de henledte opmærksomheden på dem i deres skrifter. Paulus henviste gang på gang til de Hebraiske Skrifter og viste dermed, at også han var fortrolig med dem, stolede på dem samt anerkendte deres betydning. Han skrev: „Jeg tror på alt det, som står skrevet i loven og hos profeterne.“ Ja disse første kristne viste så afgjort, at de ikke stolede på deres egen forstand, men at de troede, accepterede, kendte og rettede sig efter alt det, der allerede var skrevet i Guds ord, Bibelen. — Ap. G. 24:14; Luk. 3:4; Joh. 2:17; 12:14, 15; Ap. G. 13:29, 33.

Hvorfor er den rette kundskab om Bibelens udsagn af så livsvigtig betydning? Fordi ingen kan opnå frelse og retfærdighed i egen kraft eller på nogen anden måde end gennem den foranstaltning, Jehova har truffet. Bibelen forklarer denne foranstaltning for os og viser, hvad vi skal gøre for at få gavn af den.

Paulus sagde, at Jesus blev „ophav til evig frelse for alle, som er lydige mod ham“. Men læg mærke til ordene: „for alle, som er lydige mod ham.“ Skal du adlyde ham, må du kende hans befalinger. Kan du lære dem at kende andre steder end i Bibelen? Apostelen omtalte ingen andre kilder, da han skrev til den unge Timoteus: „Du kender fra barndommen af de hellige skrifter, som kan gøre dig viis til frelse ved troen på Kristus Jesus.“ — Hebr. 5:9; 2 Tim. 3:15.

En sådan sund tro er ikke en blind, men en oplyst tro. Den bygger på kendsgerninger, logik, forståelse og tillid. Den bygger på kundskaben om Gud og hans hensigter, om behovet for en genløsning og om, hvad den udvirker. Denne kundskab får dig til at nære tro til både Jehova Gud og hans søn Kristus Jesus. Bibelen, den bog, der opbygger en sådan tro, har en kraft uden lige. Den kan forandre dit liv, få dig til at sætte dig nye mål og skabe dig om til en helt ny personlighed.

Men når Bibelen ejer så stor en kraft, hvorfor ser vi da så mange af vor tids religioner præget af åndelig svækkelse? Fordi deres ledere er så glade for at fortælle, hvad deres eget syn på tingene er, og for at fremholde deres egne filosofiske betragtninger. De er mere optaget af deres teorier om den tjeneste, præsteskabet skal yde Gud, end af Guds befalinger om, hvad de burde lære. Tit sker det også, når de endelig henviser til Bibelen, at de bruger den på en helt latterlig måde, kun med det for øje at støtte deres egne forudfattede meninger fremfor at holde sig til det, Bibelen virkelig lærer.

Dog findes der dem, der i lighed med Jesus, apostlene og de øvrige af det første århundredes kristne ønsker at føre et liv og anlægge en tro, der er i overensstemmelse med det, der står skrevet. Deres tro er stærk, deres færd forstandig, og deres kundskab fører til frelse, såfremt de lever op til den. En sådan tro og kundskab er nu inden for din rækkevidde. Begge fås ved at undersøge Bibelen og holde dens bud. Der er således al god grund til at skaffe sig nøjagtig kundskab om Bibelen og dens indhold. Vil du handle fornuftigt og give dig i lag med et sådant studium?