Tiden nærmer sig!
Tiden for sektionsstævnet 1956 for Jehovas vidner i Danmark nærmer sig. Ugerne indtil dette fire-dages stævne, der begynder den 19. juli på Århus Stadion, vil gå meget hurtigt. Arbejdet med at finde logi til de mange stævnedeltagere er i fuld gang. Er du i færd med dine forberedelser? Tiden nærmer sig!
Der er en særlig grund til at overvære dette og andre lignende stævner. Dagen, da Jehova vil tilintetgøre den onde verden, nærmer sig, og dermed vokser vanskelighederne for hans vidner. De må være stærke i troen for at kunne fortsætte deres gode gerning, der er et udtryk for kærlighed til Gud og næsten. For at få den nødvendige styrke må de komme sammen til møder og stævner. Så det er af denne grund og i lydighed mod ordene i Hebræerne 10:23-25, at Jehovas vidner og interesserede samles til stævne i Århus. „Lad os urokkeligt holde fast ved håbets bekendelse; thi trofast er han, som gav forjættelsen; og lad os give agt på hverandre, så vi opflammer hverandre til kærlighed og gode gerninger, og lad os ikke svigte vor egen menighedsforsamling, som nogle har for skik, men formane hverandre, og det så meget mere, som I ser dagen nærme sig.“