Spørgsmål fra læserne

● Er New World Translation of the Christian Greek Scriptures ikke for omstændelig, når den i stedet for udtrykket „ser“ bruger udtrykket „får øje på“ i 1 Joh. 5:16 og „ufortjent godhed“ i stedet for „nåde“? — J. S., de Forenede Stater.

Du oplyser ikke, om du har studeret Bibelens koiné græsk; men hvis du ikke har, er det måske grunden til, at den måde, hvorpå New World Translations komité gengiver nogle græske verber og udtryk, forekommer dig søgt eller vidtløftig. Men sådan vil det ikke være for den, som er fortrolig med det græske sprog. Det græske verbum, som er gengivet med „får øje på“ i New World Translation, står i den for det græske sprog særegne tid, der hedder aorist, og henviser ikke til en gentagelse eller en fortsættelse af en handling, men kun til et enkelt tilfælde af handlingen. Brugen af nutidsformen af verbet „se“, nemlig „ser“, som i King James Version (og i den autoriserede danske oversættelse), gengiver ikke nøjagtigt den særlige betydning, verbet har, når det står i aoristformen, nemlig det at få øje på et menneske i handlingsøjeblikket, eller som man populært siger: at gribe det på fersk gerning.

På samme måde er det med udtrykket „ufortjent godhed“. Det er ganske simpelt, fordi folk ikke forstår betydningen af det bibelske græske ord i dets forskellige former, at New World Translations komité har gjort brug af det ovennævnte udtryk, der udelukker enhver misforståelse. På engelsk har ordet „nåde“ fjorten eller flere forskellige betydninger. Hvilken af dem dækker ordene i Joh. 1:14, „fuld af nåde og sandhed“? Betyder det her „ynde“? Eller „gunst“? Eller „midlertidig fritagelse for straf“? Eller hvad betyder det? New World Translation efterlader ingen tvivl med hensyn til betydningen, men gengiver ordet med „ufortjent godhed“, idet den holder sig til sammenhængen, som for eksempel fremgår af det efterfølgende vers 17 Joh 1:17.

Grunden til, at vi sætter pris på New World Translation, er, at den tager hensyn til detaljer og gør sig alvorlige bestræbelser for at trække den nøjagtige betydning af det koiné-græske sprog frem i stedet for at give en skødesløs oversættelse med en tvetydig mening.

● Hvis en ugift, gravid kvinde, som har truffet arrangementer til, at barnet bortadopteres, kommer til kundskab om sandheden, før barnet bliver født, skal hun så føle sig forpligtet til at beholde barnet for at oplære det i sandheden fra Guds ord?

Man vil måske hævde, at hvis barnet bortadopteres, vil det i materiel henseende få det bedre, og der vil ikke blive peget fingre ad det som et illegitimt barn. Men de åndelige fornødenheder er af større betydning end de materielle, og hvis det er nødvendigt, kan det undgå følelsen af at blive stillet uden for samfundet, ved at moderen flytter til en anden egn.

Jehova byder forældrene: „Disse bud, som jeg pålægger dig i dag, skal du tage dig til hjerte; og du skal indprente dine børn dem og tale om dem, både når du sidder i dit hus, og når du vandrer på vejen, både når du lægger dig, og når du står op.“ Hvordan kan en moder gøre dette, hvis hun giver sit barn bort? Hvordan kan hun give det den rette start i livet? „Væn drengen til den vej, han skal følge, da viger han ikke derfra selv gammel.“ — 5 Mos. 6:6, 7; Ordsp. 22:6.

I øjeblikket kan det måske synes klogt at komme uden om problemet ved at bortadoptere barnet; men det er i strid med moderinstinkterne, og som tiden går, vil dette skridt måske føre til smertelig sorg og savn. Det ville være i modstrid med den naturlige hengivenhed, skønt vi får at vide, at i disse sidste dage med kritiske og vanskelige tider vil mange være „uden naturlig hengivenhed“. Det ville synes bedre at følge moderkærlighedens og -hengivenhedens princip og stræbe efter at bevare en ren samvittighed. Det kan endog se ud til, at den kristne tros principper krænkes, hvis man ikke passer det barn, man har sat i verden. Paulus skrev: „Hvis nogen ikke sørger for sine slægtninge, især da for sine husfæller, har han fornægtet troen, ja, er værre end en vantro.“ — 2 Tim. 3:3, NW; 1 Tim. 5:8.

Det synes derfor at være modigere og mere kristent at bære den byrde, som det er at passe og opdrage barnet og tage, hvad der end måtte komme af vanskeligheder, såsom tab af anseelse. Det gælder især nu, da moderen har fået forståelse af sandheden og er i stand til at lære sit barn den og måske gøre det muligt for barnet at leve evigt i den nye retfærdige verden. Den kvinde, som befinder sig i denne vanskelige situation, må imidlertid selv afgøre, hvilken kurs hun vil følge.

● Er den „hede ved skyens skygge“, som omtales i Esajas 25:5, en hentydning til den tilintetgørende hede og sky, der ledsager en atombombes eksplosion? — M. E., Illinois.

Svaret på dette spørgsmål er et afgjort nej! Ved at prøve at anvende det bibelske udtryk på den måde, tager man det ud af dets sammenhæng. Læg mærke til, hvordan Esajas 25:5 lyder: „Du [Jehova] kuer de fremmedes larm; som hede ved skyens skygge så dæmpes voldsmænds sang.“ Hvad siger Esajas’ profeti her? Den henleder ikke opmærksomheden på den hede, som dannes under en atombombeeksplosions paddehattesky, men viser, hvordan Jehova Gud i denne „endens tid“ for sine vidners skyld vil mindske prøvelsernes og forfølgelsernes hede ved sin nærværelses sky og beskyttelse. På en varm dag bringer en sky kærkommen lindring med sin skygge; den dæmper heden. Jehova gør det samme med sin „sky“.

Her er det på sin plads at citere fra The Watchtower den 15. oktober 1943, som kommenterer Esajas 25:5:

„Med sin nærværelses sky er han hos dem, og idet han giver dem sin guddommelige godkendelse og velsignelse på grund af deres trofasthed under prøvelserne, har han skærmet dem og gjort den religiøse forfølgelse udholdelig. Guds søn [Jesus Kristus] i templet er med dem i ildovnen. (Dan. 3:19-25) Deres forståelse af, at det store stridsspørgsmål om Guds universelle herredømme er kædet sammen med bevarelsen af deres retskaffenhed over for ham, sætter dem i stand til at stå urokkede over for den religiøse, politiske, retslige og kommercielle sammensværgelses voldsomme vindstød, der uophørligt slår imod dem. Den larm, hvormed Babylons tyranner indleder deres kampagne og krig mod Jehovas vidnearbejde, dæmpes til en bitter, utilfreds mumlen, efterhånden som deres kamp mod Gud bliver til intet. Profetien [Esajas 25:5] udtrykker det rammende: „Så dæmpes voldsmænds sang;“ eller: „Så ydmyges tyranners sang.“ — Ro.“