Spørgsmål fra læserne

● Under omtalen af dem, der deltager uværdigt i Herrens aftensmåltid, sagde Vagttaarnet for 1. februar 1956 på side 50, § 18: „Lad derfor enhver sådan tage ved lære af den irettesættende, disciplinære dom, Jehova giver ham. Lad ham ransage sig selv og vende om. Hvis han har begået noget galt, bør han alligevel adlyde befalingen om at spise Herrens aftensmåltid, men han må ænse, at det er Herrens opofrede legeme, og han må bede om tilgivelse for sin synd. Og måtte så fejringen af Herrens aftensmåltid styrke ham til at følge endnu tættere i Kristi fodspor i det kommende år.“ Betyder dette, at en udstødt bør nyde brødet og vinen ved Herrens aftensmåltid? — M. P., Tyskland.

Dette er ikke sagt med henblik på mennesker, som er udstødt af menigheden, men kun med henblik på dem, som stadig er i Kristi legeme, men dog er underlagt synd, og som derfor begår synder, for hvilke Kristi offer danner grundlag for tilgivelse. En udstødt er ikke medlem af Jehovas menighed, og symbolerne må ikke tilbydes ham af dem, der byder dem rundt, når Herrens aftensmåltid fejres. Jesus tilbød ikke Judas symbolerne, men sendte ham ud af huset, før han indstiftede Herrens aftensmåltid. — Joh. 13:21-31; Matt. 26:20-25; Mark. 14:10-21.

Hvis en udstødt ønsker at deltage i Herrens aftensmåltid, bør han vise sin anger fuldt ud ved at gå til udvalget i den menighed, hvorfra han er blevet udstødt, og lade dem dømme om, hvorvidt hans anger og villighed til at blive sat på prøve er oprigtig. Bliver det tjenende udvalg overbevist om hans rette indstilling, kan det genoptage ham og give ham en prøvetid, og det vil underrette menigheden herom. Hvis hans opførsel er god i prøvetiden og op til Herrens aftensmåltid, kan symbolerne tilbydes ham ved højtiden, idet han oprigtigt værdsætter og forstår Guds tilgivelse gennem det, brødet og vinen er symboler på. Hans deltagelse i Herrens aftensmåltid skulle styrke ham til at fortsætte med at opføre sig korrekt i resten af sin prøvetid og i tiden efter, at den er forbi, og genoptagelsen er fuldstændig, og han ikke længer er underkastet en prøves begrænsninger.

● I 1 Kongebog 15:33 siges, at Ba’sja blev konge over Israel i kong Asa af Judas tredje regeringsår, og at han herskede i fireogtyve år. Men i 2 Krønikebog 16:1 fortælles, at Ba’sja drog op imod Juda i Asas seksogtredivte regeringsår. Hvorledes kan dette forklares, eftersom Ba’sjas regeringstid var afsluttet ti år tidligere? — W. M., England.

For at fjerne denne uoverensstemmelse mellem 1 Kongebog 15:33 og 2 Krønikebog 16:1 daterede ærkebiskop Usher, der udarbejdede en bibelsk kronologi, Asas seksogtredivte regeringsår fra det tidspunkt, da folket efter Salomos regering deltes i to riger, Juda rige og Israels rige. I margenen til vor bibeludgave af Authorized Version vil man derfor i 1. marginalnote til 2 Krønikebog finde følgende bemærkning angående det seksogtredivte år: „Det vil sige fra adskillelsen af de ti stammer fra Juda, som Asa nu var konge over.“

Jødiske kommentatorer citerer på samme måde fra Seder Olam, der lader formode, at det seksogtredivte år regnes fra det tidspunkt, da Juda blev et selvstændigt rige, og derfor faldt sammen med Asas sekstende regeringsår (Rehabeam 17 år, Abija 3 år og Asa 16 år).

Den tanke kunne opstå, at der i 2 Krønikebog 16:1 skulle have stået Asas sekstende og ikke seksogtredivte regeringsår, men den nylig udgivne Interpreter’s Bible oplyser, at der er fundet et gravmæle, som bekræfter, at den rigtige angivelse er det seksogtredivte år. Det synes derfor korrekt at gå ud fra, at de seksogtredive år i 2 Krøniker 16:1 som antydet skal regnes fra det tidspunkt, da Israel deltes i to riger.