Vandrer du med Gud?
VANDRER du med Gud? Kun få mennesker gør det i dag. I stedet for ønsker de, at Gud skal vandre med dem, følge deres sti og velsigne dem på deres vej, mens det var dem, der burde ændre deres vej således, at den blev i overensstemmelse med hans vej. De har vendt op og ned på spørgsmålet. De vil ikke adlyde Guds røst, de vil ikke tage imod irettesættelse af ham, men gennem særlige bønner, religiøse medaljer eller amuletter eller ved billeddyrkelse ønsker de, at Gud skal følge dem på den vej, de har valgt at gå, og hjælpe dem med at klare deres personlige problemer.
I Bibelens første bog kan man læse om den trofaste mand Enok: „Enok vandrede med Gud.“ Om Noa siger den: „Noa var en retfærdig, ustraffelig mand blandt sine samtidige; Noa vandrede med Gud.“ Hvad gjorde disse mænd for at vandre med Gud? De fulgte Guds vej. De fulgte Gud som lederen i stedet for at vente, at han skulle følge dem. De gjorde, som Gud bød, i stedet for at vente, at han skulle gøre, som de ønskede. — 1 Mos. 5:24; 6:9.
Ved at følge en færd, der er fuldstændig modsat disse mænds, viser mennesker i dag, at de ikke ønsker at acceptere Guds ledelse. De tror, at de ved bedre. De forkaster Bibelen, idet de ignorerer Guds vejledning og kaster vrag på de sande læresætninger, som hans ord indeholder. Resultatet? Dr. Ralph W. Sockman, præst i en metodist-menighed i New York, sagde, at „tilbedelse“ af Gud mangler i sørgelig grad, og endvidere: „Statistikker viser måske, hvor effektivt vi arbejder, men om vort forhold til Gud siger de intet.“
For at vandre med Gud må man acceptere hans ledelse. Man må vandre hans vej i stedet for at vente, at han skal velsigne ens vej. Hvorledes lærer man hans vej at kende og at følge den? Ved at undersøge hans ord, ved at følge dets vejledning og træde lige spor med sine fødder.
Jehova viste israelitterne, at de ikke blot kunne følge den vej, de lystede, og samtidig forvente at modtage hans velsignelse. Han sagde: „Efter mine lovbud skal I handle, og mine anordninger skal I holde, så I vandrer efter dem; jeg er HERREN [Jehova] Eders Gud!“ Han sagde også, at hvis de vandrede efter andre guder og tjente dem og bøjede sig for dem, ville de gå til grunde. Det samme er tilfældet i dag, da mennesker i deres færd følger deres egne veje med lidt eller ingen interesse for den vej, Jehova anviser som den rigtige. — 3 Mos. 18:4; 5 Mos. 8:19.
Da israelitterne forkastede Jehovas sande vej, nægtede at følge ham og gik deres egne veje, skrev profeten: „Ve den genstridige, urene, grumme by! Den hører ej HERRENS røst, tager ikke mod tugt. På HERREN stoler den ej, holder sig ej til Gud. Fyrsterne i dens midte er brølende løver, dens dommere som ulve ved kvæld, der ej levner til morgen.“ — Zef. 3:1-3.
En chokerende beretning, men det var i samme skamløse nation, der fandtes sagtmodige og lærvillige mennesker, som „påkalder HERREN [Jehova] og tjener ham endrægtigt“. Det samme er tilfældet i den nuværende oprørske verden. Også her findes der sagtmodige, lærvillige og ydmyge mennesker. — Zef. 3:9.
Er du et sådant menneske? Er du villig til at følge Guds vej, acceptere hans anvisninger og rette dig efter dem? Titusinder, ja hundredtusinder vender i vor tid denne verdens stolte og skamløse ordning ryggen, og ligesom Enok og Noa vandrer de i sagtmodighed og ydmyghed med Gud. Ikke alene det, men de bringer dig en hjertelig invitation til sammen med dem at følge Guds vej, en vej, som fører til de største glæder og velsignelser, vejen til evigt liv. Vil du efterkomme denne invitation?