Et budskab ude fra verdensrummet

RUNDT OM på hele kloden opfanger store tallerkenformede antenner svage signaler der kommer ude fra verdensrummet. Når disse signaler forstærkes gennem et anlæg, viser det sig at de ikke består af andet og mere end atmosfærisk støj og hvislelyde. Ikke desto mindre er de genstand for den største interesse fra mange af verdens ledende videnskabsmænds side.

Man er klar over at de ikke er fornuftbegavede væseners forsøg på at komme i forbindelse med mennesket, men at de er radiostøj fra fjerne stjerner, brintskyer og nogle af planeterne i vort solsystem. Videnskabsmændene håber på at de ved hjælp af disse signaler kan forøge deres viden om universet.

Fra verdensrummet kommer imidlertid et andet budskab, som de gjorde vel i at ofre nogen opmærksomhed. Hvis de studerede det med samme iver hvormed de studerer stjernerne, ville de meget bedre kunne forstå det de opdager i universet.

Dette særlige budskab adskiller sig meget fra knitrende radiostøj. Det udgår ikke fra livløs materie, men kommer fra en fornuftbegavet kilde. Det indeholder visdom og vejledning til menneskeslægtens bedste.

Man kan ikke benægte at mennesket har brug for en sådan vejledning. Det er blevet mere og mere klart siden atomkraftens hemmelighed blev opdaget. Nationerne er i moralsk henseende ude af stand til at gøre klog brug af denne frygtelige kraft. Læg engang mærke til hvad dr. Raymond B. Fosdick sagde herom da 200-tommers teleskopet på Mount Palomar blev indviet:

„Hvis ikke vor viden er fast forankret i en moralsk grundvold, bliver slutresultatet støv og aske — støv og aske der vil begrave menneskers håb og monumentale værker for evigt. Menneskets fjende nummer ét er ikke dets videnskab men dets moralske utilstrækkelighed. Over hele verden arbejder i dag laboratorier der støttes af næsten ubegrænsede midler, febrilsk på at fremme udviklingen af fysiske og bakteriologiske våben som på én nat kunne forvandle vor planet til et gigantisk slagtehus.

På hvilket moralsk grundlag vil beslutningen om at bruge disse våben hvile? Hvilke etiske hæmninger vil holde menneskene tilbage fra i hysteri, skræk og raseri blindt at styrte sig ud i ødelæggelse? Hvis denne endelige ødelæggelse som en nemesis indhenter det ærgerrige menneske, er det ikke videnskabens skyld, men årsagen er moralens fuldstændige sammenbrud. Det er ikke dette teleskop og alt hvad det symboliserer der har ført mennesket til undergangens rand, men dets moralloves uduelighed og dets egen umodenhed i moralsk henseende.

I én forstand er det problem vi står ansigt til ansigt med naturligvis ikke nyt. Gennem snese af århundreder har menneskets progressive magtforøgelse altid oversteget dets evner til at beherske denne magt, og svælget mellem dets moralske og fysiske styrke har altid været uhyggelig stort. Men aldrig før har menneskets nysgerrighed og opfindsomhed ført til at det i løbet af nogle få år er kommet i besiddelse af våben hvormed det fuldstændig kan udslette sit eget samfund og ødelægge store dele af den planet det bor på.“

Den morallov dr. Fosdick nævner mennesket har brug for, indeholdes i det forståelige budskab der kommer til mennesket fra verdensrummet. Det åbenbarer ved hvilke midler mennesket kan overvinde sin moralske utilstrækkelighed. Det kan læses og studeres af så godt som alle på jorden, for det er blevet oversat til mere end tusinde sprog. Det findes i Bibelen.

Her er et budskab der er kommet fra den der skabte stjernerne, den der fastsatte de love der styrer dem. Her er hans tanker, hans råd, hans vejledning. Her er visdom fra den største intelligens i universet. Et budskab fra ham fortjener visselig menneskets interesse og at blive gjort til genstand for et nøjere studium.

Selv om dette budskab ikke er kommet her til jorden ved hjælp af radiobølger men ved en metode der er videnskabsmændene ukendt, forringer det ikke dets betydning. Det er stadig et budskab fra den øverste Enehersker. Det er stadig en meddelelse fra verdensrummet hinsides den fjerneste stjerne.

Med dette budskab har universets Skaber, hvis navn er Jehova, givet menneskene det middel hvorved de kan bygge en fast moralsk grundvold.

Blandt det folk der anerkender værdien af dette guddommelige budskab og som anvender dets vejledning i deres liv, hersker der ingen utilstrækkelighed i moralsk henseende. De går til Bibelen med ønsket om at få Guds vejledning og råd, og lære de rette principper som han har ladet nedskrive dér at kende. De grunder over disse ting og respekterer dem. De prøver ikke på at ændre Guds budskab for at få støtte for personlige tanker og filosofier. De studerer det med ønsket om at lære hvad Gud siger, og de er villige til at ændre deres syn om nødvendigt. Som et resultat heraf ejer de tilfredshed, fred i sindet og et sandt håb for fremtiden. „Megen fred har de, der elsker din lov.“ — Sl. 119:165.

De nærer ikke den samme frygt som nationerne, for de stoler på de løfter som Jehova Gud har fremsat i sit budskab til menneskene. Et af disse løfter gælder en fredfyldt jord under en retfærdig regering. „Men de sagtmodige skal arve landet, de fryder sig ved megen fred.“ (Sl. 37:11) „Hans navn skal være: . . . Fredsfyrste. Stort bliver herredømmet, endeløs freden over Davids trone og over hans rige, at det må grundes og fæstnes ved ret og retfærd fra nu og til evig tid.“ (Es. 9:6, 7) Gud vil holde sine løfter. Han svigter aldrig sit ord.

Menneskets eneste konkrete håb om en retfærdig og fredfyldt verden findes i det budskab der er kommet fra Jehova Gud. Det giver den eneste moralske grundvold hvori mennesket kan forankre den viden det har vundet sig ved at studere det stoflige univers. Det er derfor et budskab der bør studeres med større interesse end den man ofrer på radiosignaler fra stjernerne. Det bør anerkendes som det det er — et budskab fra universets Skaber. Det bringer kundskab, visdom, fred og liv til den betrængte menneskeslægt.

Hvor var du, da jeg grundede jorden? Sig frem om du har nogen indsigt! . . . Knytter du Syvstjernens bånd, kan du løse Orions lænker? Kender du himmelens love, fastsætter du dens magt over jorden? — Job 38:4, 31, 33.