Lyset breder sig i det mørke Nyasaland

NYASALAND er, hvis du skulle have glemt det, et britisk protektorat i den sydøstlige del af Afrika. Det er lidt større end Portugal. Som det er tilfældet 160 andre steder på kloden, forkyndes den gode nyhed om Guds oprettede rige også her i lydighed mod Mattæus 24:14. En særlig effektiv måde hvorpå man har oplyst befolkningen, af hvilken en stor del er uoplyste mennesker, har været at vise de to film der er fremstillet af Vagttårnsselskabet.

● Disse film er blevet transporteret til isolerede buskstepper, er blevet vist i skolegårde og på pladser som myndigheder og regeringer har overdraget domstole. Talen der ledsager filmene er blevet holdt på sådanne lokale dialekter som yao, lomwe, tumbuka og citonga, foruden på hovedsproget cinyanja. Mindst ét menneske ud af hver tyve i Nyasaland, hvilket vil sige 130.000, har til dato set disse film.

● Vi transporterer udstyret til disse film ind i busklandet ved hjælp af en lastvogn. Det kræver ofte at vidnerne fælder træer, bygger broer, udvider gangstier så de bliver til over to meter brede veje, gør mudrede veje farbare, foruden at de gentagne gange må pakke udstyret ud og pakke det ned igen. Det tager undertiden fem timer at tilbagelægge en strækning på femten kilometer; ja engang tog det fem timer at tilbagelægge femten meter! I ét tilfælde hvor vidnerne overvandt alle hindringer, som for de fleste af høvdingerne syntes uovervindelige, fik det en høvding til at slutte at dette arbejde måtte være Jehovas, og nu er vidnerne altid velkomne i hans landsby!

● Jehovas vidner her er naturligvis glade for at gøre alt dette arbejde; de er ivrige efter at andre skal se de vidunderlige film. Nogle gange er landsbyens indbyggere imidlertid lige så villige som vidnerne til at arbejde for at filmene kan blive vist i deres landsby. Således byggede de i ét tilfælde beredvilligt en vej der var næsten to kilometer lang for at filmen kunne nå frem til dem! I forbigående være sagt at alle sådanne forberedelser finder sted i konstant fare for vilde dyr. I dette land er der en masse løver, leoparder, elefanter og næsehorn, for ikke at tale om et utal af slanger. Så enhver må være på vagt, ellers vil han måske slet ikke få lejlighed til at se filmen!

● ’Ulvene i fåreklæder’ er også en fare for fremvisning af filmene. Således prøvede en europæer fra en nærliggende missionsstation under Den hollandsk reformerte Kirke meget ihærdigt at sætte den lokale høvding op imod vidnerne, men forgæves. Høvdingen understregede kraftigt at Jehovas vidner var de eneste der lærte en religion der var baseret alene på Bibelen, og at han i filmen „Den Nye Verdens Samfund i Virksomhed“ havde set bevis på det de havde fortalt ham. Han syntes at filmsforevisningen var en dejlig foranstaltning og at vidnerne fortsat skulle vise filmen hvor som helst det var muligt.

● En anden ung høvding, som taler glimrende engelsk og abonnerer på The Watchtower, kunne næppe finde ord til at udtrykke sin påskønnelse af filmen. Efter forevisningen holdt han en kort takketale, anbefalede sine undersåtter at følge det eksempel på kristen kærlighed de havde set i filmen, og traf foranstaltninger til at få filmen forevist et andet sted. Han inviterede også Selskabets særlige rejsende repræsentanter, sektions- og zonetjeneren, til at drikke te sammen med sig og sine underhøvdinger; under denne sammenkomst stillede de mange spørgsmål, som vidnerne besvarede tilfredsstillende.

● Denne overhøvding overværede også det offentlige møde ved vidnernes zonestævne. Under foredraget fulgte han hele tiden med i sin bibel, og klappede gang på gang begejstret sammen med de andre. Da foredraget var forbi henvendte han sig igen til folket og takkede vidnerne for det gode arbejde de udførte. Han hjalp også med til at dække udgifterne i forbindelse med at vise filmen. Da sektionstjeneren besøgte ham for at sige farvel til ham, opdagede han at høvdingen havde fået fat i bogen Hvad Har Religion Betydet for Folkene? og Yearbook of Jehovah’s Witnesses for 1957.

● Så her, i dette skønne land med de majestætiske bjerge, med hurtigt og langsomt løbende floder, og med den store sø hvorfra landet har sit navn, trænger lyset fra Guds ord ind til de mest afsidesliggende steder ved hjælp af film, og mange er de oprigtige mennesker, både oplyste og uoplyste, som ser, hører og glæder sig fordi de har set og hørt!

„Salige er jeres øjne, fordi de ser, og jeres øren, fordi de hører.“ — Matt. 13:16.