„Elsk hverandre“

KÆRLIGHED er let at tale om, men vanskelig at praktisere. Alligevel forventer Gud af kristne at de handler i kærlighed.

● I 1 Johannes 3:23 står der: „Dette er hans bud, at vi skal tro på hans Søns Jesu Kristi navn og elske hverandre, som han har befalet os.“ Vi får her befaling til at elske hverandre, virkelig at vise kærlighed med vore handlinger og med vor tale.

● Det nytter intet at en kristen blot taler om nødvendigheden af at vise kærlighed og citerer Jesu befaling: „I skal elske hverandre, ligesom jeg har elsket jer,“ hvis han undlader at handle derefter. Han må til enhver tid være optaget deraf i tankerne, altid analysere sine handlinger eller påtænkte handlinger for at se hvorvidt de krænker det kristne princip Jesu gav, at vi skal elske hverandre. — Joh. 15:12.

● Dette betyder at han må sætte sig selv i sin kristne broders sted og se på sine egne gerninger sådan som de vil tage sig ud i broderens øjne. At handle i kærlighed kræver at man har finfølelse for det der gavner andres interesser og velfærd.

● Den bibelske formaning betyder ikke at vi kun skal vise kærlighed over for dem vi står nær, men den betyder at vi skal vise kærlighed over for alle Jehovas indviede tjenere.

● Jehovas vidners stævne i København til sommer vil sætte enhver kristen der overværer det, på prøve. Det vil blive en prøve på hans kærlighed. Hans opførsel blandt sine brødre og det hensyn han viser deres interesser, vil afsløre om han hører til dem der blot taler om kærlighed uden at praktisere den, eller om han hører til dem der taler om den og praktiserer den.

● Når så mange mennesker samles kan der meget let blive trængsel på gangene. Sker det, vil det så være at vise kærlighed hvis man skubber og puffer for at komme frem? Viser man kærlighed hvis man standser op og giver sig til at hilse på en anden midt på gangen eller gør det på en sådan måde at det spærrer for den fri passage? Ved stævner hvor der kommer mange mennesker kræves det at alle deltagere er hensynsfulde og tålmodige.

● Hvis man ønsker noget i garderoben, ved litteraturbordet eller i logibureauet, er det ikke at vise kærlighed hvis man maser sig frem foran andre som er kommet først. Ligegyldigt hvor mange der står i køen, vil den kristne der viser kærlighed respektere de brødre der står foran ham og tålmodigt vente til det bliver hans tur. Han må ikke opføre sig som om han tænker at han er bedre end sine brødre og derfor ikke behøver at vente.

● Husk det råd apostelen Paulus gav: „Gør intet af egennytte eller lyst til tom ære, men agt i ydmyghed hverandre højere end jer selv, og se ikke hver på sit eget, men også på de andres.“ Hvis vi gør det vil vi elske hverandre.

● Også ved andre lejligheder vil stævnedeltageren vise om han praktiserer kærlighed, nemlig under møderne. Når en taler er på platformen for at give vejledning, formaning og råd ud fra Bibelen, er det da i den tid at man skal vandre rundt på gangene eller på stævnepladsen? Er det i den tid vi skal tale med hinanden? Er det at vise respekt for taleren eller at være hensynsfuld over for dem der gerne vil lytte?

● Og hvordan er det når et møde er ved at være forbi? Er det da at vise kærlighed hvis man rejser sig og går før den sidste taler er færdig eller før den afsluttende bøn er bedt om aftenen? Medmindre man er nødsaget til at gå på grund af sygdom, alderdom eller uopsættelige pligter, kan det ikke siges at man viser kærlighed til sine brødre, som man jo forstyrrer, eller til taleren, som man fornærmer ved at gå.

● Kærlighed er ikke noget man bare viser når man føler sig godt tilpas, er i godt humør og er blandt få mennesker. Det er noget man må vise til enhver tid, under alle omstændigheder. At praktisere kærlighed fordrer en bevidst anstrengelse fra den indviede kristnes side. Dette gælder især ved et stort stævne. Der kræver det en særlig anstrengelse at være venlig, hensynsfuld og tålmodig.

● Måtte alle der planlægger at overvære stævnet huske, at det vil være en særlig prøve på om vi er lydige mod Jesu befaling om at „elske hverandre“.