„De beholder det ikke for sig selv“

Kendetegnende for kristne er at de ejer en sand tro som de ikke beholder for sig selv. De fortæller andre derom for således at være næsten til gavn, hvilket fremgår af følgende beretning fra Britisk Guayana. „Når Selskabets film bliver vist en aften eller to før et zonestævne kommer de fleste af landsbyens beboere for at se den, og de fortsætter med at komme hver aften under stævnet og glæder sig over demonstrationerne ved tjenestemødet såvel som det offentlige foredrag. Ofte er der flere fremmede end forkyndere. Dette har en vidunderlig virkning, især på steder hvor den lokale menighed kun er lille og hvor folk betragter os som kun en lille gruppe. Vi har et typisk tilfælde i en landsby hvor næsten alle er tilsluttet the Presbyterian Church of Scotland. Skønt beboerne lyttede til vore korte prædikener havde det ligesom ingen virkning på dem. Vi averterede filmen og næsten hele landsbyen mødte op på den åbne plads. De udtrykte deres forbavselse over de mange stævnedeltagere de så på filmen og spurgte om de var Jehovas vidner alle sammen. Nu har folk helt forandret indstilling og mødedeltagelsen er steget både ved bogstudierne og ved de offentlige foredrag. Da en forkynder efter et zonestævne gik på genbesøg hos folk for at sige dem tak fordi de havde stillet værelser til rådighed, traf han en dame som sagde: ’Jeg var lige ved at græde da de tog af sted igen.’ Hun var forundret over at se at alle, unge såvel som ældre, havde samarbejdet under stævnet, ja selv når de gik på besøg i hvert hjem. Den lokale præst gav sin kommentar: ’Jehovas vidner beholder ikke evangeliet for sig selv men forkynder det nidkært for andre.’“ — 1958 Yearbook of Jehovah’s Witnesses.