Rapport om Jehovas vidners virksomhed i Danmark i 1958
Fra Jehovas vidners årbog 1959
Der råder i Danmark en udbredt ligegyldighed som mere og mere går over til at blive modstand mod religion og Bibelen. Den er vanskelig at bekæmpe. Mange som slet ingen tro har, bliver irriterede når Jehovas vidner besøger dem for at opmuntre til bibelstudium. Der findes dog stadig mange som ønsker at vinde evigt liv og, uden hensyn til hvilken holdning befolkningen indtager, ved Jehovas vidner at „dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, som du har sendt, Jesus Kristus“. (Joh. 17:3) Derfor forkynder de.
Selskabet har bygget og driver nu sit eget trykkeri, og vi ser en mærkbar fremgang i udbredelsen af Vagttårnet og Vågn op! Uden tvivl vil 1959 blive bedre end 1958 i denne henseende. Over 300 brødre og søstre repræsenterede Danmark ved stævnet „Den guddommelige Vilje“ i New York, og disse delegerede delte deres lykke med andre da de ved deres eget store stævne i København fortalte om deres oplevelser. Afdelingstjeneren beretter interessante oplevelser fra Danmark, Færøerne og Grønland, der hører ind under afdelingskontoret i København.
Jehovas vidners forkynderarbejde vækker interesse hos mange mennesker med god vilje. En dag besøgte en søster en dame der var baptist og som i mere end tredive år havde følt behovet for større religiøs virksomhed i kirken. Hun inviterede søsteren indenfor så de kunne tale om Bibelen. Et studium over „Denne Gode Nyhed om Riget“ blev snart oprettet. Damen bad om at få to studier om ugen, og blev hurtigt klar over at hun ønskede at trække sig tilbage fra kirken. Senere besøgte præsten hende, og hun forklarede at grunden til at hun syntes bedre om Jehovas vidner var at de besøger folk og studerer Bibelen sammen med dem. Han svarede at han kunne studere med hende, at hun kunne kalde Gud Jehova og gå fra hus til hus og stadig være baptist. Hun fortalte ham at hun havde lært mere ved at studere sammen med Jehovas vidner i fire måneder end ved at komme i baptistkirken i tredive år, indbefattende det særlige halvårlige kursus mod Jehovas vidner. Præsten viste sig ikke mere, men hun har gjort god fremgang og overværede hele ekkostævnet i København, og hun er også begyndt at gå fra hus til hus.
Skønt der ikke findes noget isoleret distrikt i Danmark er der mange små byer og landdistrikter der ikke gennemarbejdes ret ofte af de små menigheder, der ligger spredt i disse områder. For at hjælpe dem får menighederne fra de større byer, hvis distrikter gennemarbejdes mange gange i løbet af året, den opgave at støtte en menighed på landet eller i en mindre by i sommerens løb. Disse brødre har haft gode oplevelser i de mange weekender de har arbejdet i de tildelte distrikter; de har opmuntret de lokale forkyndere, og hjulpet dem med at afholde offentlige foredrag. Én menighed lejede en stor del af en lejrplads på Bornholm så forkynderne kunne holde ferie dér. I mange uger i sommerens løb var der en livlig teokratisk virksomhed her eftersom nogle kom og andre rejste. Men brødrene havde ikke alene en dejlig ferie; de lærte hinanden bedre at kende, voksede i åndelig henseende og udførte et godt stykke arbejde.