Missionærer for Guds rige der hersker

1. Som hvad blev de kristne der havde taget eksamen fra Gilead udsendt, og hvad kalder vore fjender dem mange steder?

EFTER endt eksamen vil I kristne mænd og kvinder blive sendt ud i en mission. Derfor er I alle missionærer, for i sin grundbetydning er en missionær en der er sendt ud i en mission. En mission er et arbejde eller hverv som en person betros at tjene som repræsentant eller udsending for. At udføre det pålagte hverv er formålet med at han sendes ud. I almindelighed forstår man ved en missionær en person der sendes ud for at udbrede sin religiøse overbevisning i et hedensk land eller et nylig befolket område. Af den grund er ordet missionær også kommet til at betyde en der blot propaganderer. I mange lande omtaler vore fjender elever der er udsendt fra Vagttårnets bibelskole Gilead som propagandaspredere og ikke som kristne missionærer.

2. Hvorfor gjorde dette afgangshold vel i altid at erindre sig den mission i hvilken de var udsendt, og hvorfor ville vi ikke bryde os om at være missionærer af den slags som kejser Wilhelm II engang talte om?

² I vil gøre vel i altid at erindre jer i hvilken mission I er udsendt. Så vil I adskille jer fra missionærer af enhver anden art. Missionærer og missionærer er to ting. Mindre end ti år før kejser Wilhelm II af Tyskland styrtede sit rige ud i den første verdenskrig talte han i Bremen den 22. marts 1905. Her talte kejser Wilhelm på hele det tyske folks, hans undersåtters, vegne, og sagde: „Gud har kaldet os til at civilisere verden. Vi er missionærer for det menneskelige fremskridt. . . . Vi er jordens salt.“a Står vi i dag i taknemmelighedsgæld til disse tyske, kejserlige „missionærer for det menneskelige fremskridt“? Har de fremmet verdenscivilisationen på en måde der har været til gavn for alle? Har de som „jordens salt“ bevaret deres kraft, eller har de mistet den og ødelagt jorden i stedet for at bevare den? Den første verdenskrig og dens eftervirkninger op til vor tid giver det bedste svar. Intet normalt menneske behøver at føle nogen taknemmelighedsgæld over for missionærer for et menneskeligt, materialistisk fremskridt af den art, hvilket land de end virker i. Vi ønsker ikke at være missionærer af den art, vel?

3. Hvordan har man udnyttet missionærer, og hvordan har hedenske indfødte gjort dem opmærksomme på at de ikke er hvad de prædiker?

³ Tilbage i tiden har engelske og andre landes religiøse missionærer åbnet adgang til nogle landområder og vundet befolkningens tillid og velvilje. Men så udnyttede man disse missionærer idet man lod dem foretage det første fremstød for den kommercielle udbytning af den indfødte befolkning. Disse missionærer tabte Den hellige Bibels lære af syne, eller måske har de aldrig fuldt ud forstået og værdsat Bibelen og dens norm for kristen livsførelse. Oprigtige indfødte opdagede snart forskellen mellem Bibelen og missionærernes liv og lære. På side 74 i bogen Slaget ved Harmagedon, der er skrevet af Charles T. Russell i 1897, fortælles der om hvordan hedninger holdt den kristnes bibel op for missionærerne og sagde: „Eders Fremgangsmaade stemmer ikke overens med eders hellige Bogs Lære.“ En indisk bramin siges at have skrevet til en missionær og sagt: „Vi har opdaget, at I ikke lever efter eders Bog; om blot eders Folk var saa gode som denne Bog, vilde I besejre Indien i Løbet af fem Aar.“

4. Hvad er det forkert af missionærer at gøre, og hvordan kan de forfejle deres kristne mål?

⁴ Dette hjælper os til at forstå hvor galt det er at en missionær for en såkaldt kristen religion fører sit hjemlands verdslighed med sig til det land eller det område der skal kristnes. Det er også galt hvis missionæren falder ind i eventuelle dårlige skikke, umoralske skikke der er almindeligt anerkendte i missionsmarken, men som ikke harmonerer med Bibelens og heller ikke den nye verdens samfund af Jehovas vidners lære. En missionær forfejler sit kristne mål hvis han lader sig bruge som et redskab for kommerciel udbytning, hvad enten det er med eller uden hans vilje, eller det er et kompromis. En missionær rejser ikke til et fremmed sted for at drage fordel af eventuelle gunstige kommercielle muligheder han måtte støde på, og vender sig ikke fra sit gudgivne hverv for at påbegynde et foretagende med selvisk, materialistisk vinding for øje. Hvis han gør det, ringeagter han sin mission. Han ophører med at være en kristen missionær. Hans uddannelse var spildt. Han svigtede dem der sendte ham ud.

5. Hvad sagde New York Times i sin rosende omtale af en kendt amerikansk missionær i Indien efter dennes død for nylig?

⁵ For nylig (15. juni 1958) offentliggjordes i New York Times en lederartikel med overskriften „Hvad er en missionær?“ Den fortalte om en kendt missionær i Indien der var afgået ved døden ugen før. Det hed at han var „en af de bedste og mest fremtrædende af vore missionærer i Indien. Han var respekteret og elsket af indere, englændere og amerikanere. Han nød fyrsters tillid og var en helgen blandt den jævne landsbybefolkning. Hinduer, muslimer, parsere, jatter og jainer, såvel som kristne, viste ham ære. Mohandas K. Gandhi tog hans arbejde i forsvar, og mænd kom fra hele Indien for at se hvad han udrettede“. Kan I missionærer genkende denne berømte amerikanske missionær i Indien? Ved I hvem han var?

6. Hvorfor blev han æret, rådspurgt og elsket af alle, ifølge artiklen i Times?

⁶ Hvorfor blev han æret og respekteret, rådspurgt og elsket af mennesker fra alle mulige religioner og nationaliteter? Artiklen i Times svarer: „Han lærte inderne [hvad? Bibelen? Nej, men] noget om konturpløjning og vekseldrift på landbrugsskolen i Allahabad. Han lagde vægt på selektiv kvægavl. Hele hans livsværk drejede sig om kampen mod hungeren. Han lærte unge mennesker hvordan de kunne opnå bedre levevilkår der hvor de bor, og hvordan de med tiden kunne forandre deres omgivelser. Han lærte ved eksemplets magt mere end ved forskrifter. Han forstod og respekterede andres religiøse overbevisninger. Og man havde tillid til ham.“ Ikke et ord om at efterligne Jesus Kristus, som drog fra sted til sted og lærte og forkyndte offentligt og i folks hjem de åndelige sandheder der fornyer folks sind, får dem til at blive kristne, og hjælper dem til at vinde livet i Guds nye verden som hastigt nærmer sig.

7. Hvad sagde Times vedrørende behovet for sådanne missionærer, men hvem hverken uddanner eller har brug for sådanne missionærer til at tilfredsstille dette behov?

⁷ Lederartiklen i Times slutter således: „Vi har brug for flere missionærer af den slags. De er ikke nemme at finde. Men mindet om dr. H––– vil være en konstant udfordring.“ Hvem er det der har brug for „flere missionærer af den slags“? Ikke Vagttårnets Bibel- & Traktatselskab! Ikke den nye verdens samfund af Jehovas vidner! Sandt nok blev mange af jer der nu udsendes som missionærer, på Kingdom Farm, hvor Vagttårnets bibelskole Gilead ligger, efter skoletid sat til at plukke bær og hjælpe til i marken eller i kostalden. Men blev I uddannet på bibelskolen Gilead med det for øje at kunne undervise i land- og mejeribrug når I kom til jeres missionsmark, fordi man der har brug for „flere missionærer af den slags“? Selv de russiske kommunister kan sende og sender også i deres økonomiske offensiv mod Vesten lærere af den slags til underudviklede lande som missionærer for kommunismen.

8. Hvordan har kommunister vist sig ude af stand til at gøre det arbejde som missionærer er blevet uddannet til på Gilead, og hvorfor er disse elever fra Gilead de missionærer der ikke er nemme at finde?

⁸ Men kan disse russiske, kommunistiske missionærer, der udsendes for at fremme økonomiske programmer, udføre det særlige arbejde som I missionærer blev uddannet i på Gilead? Nogle kommunistiske spioner har hyklerisk prøvet at gøre det for at trænge ind i Jehovas vidners undergrundsorganisation bag jerntæppet; men det lykkedes ikke, for disse spioner og forrædere afslørede sig selv og deres sande identitet. Vil I missionærer anse den missionær som fra kristenheden blev sendt til Indien og der blev berømt for sin indsats i materialistisk retning, for at være en „konstant udfordring“ til jer om at drage ud og gøre ligeså? Tværtimod. I betragter mindet om ham, ikke som en „udfordring“, men som en advarsel om hvad I bør undgå dersom I skal koncentrere jer om jeres mission, der defineres i Bibelen. I virkeligheden er I de missionærer der ’ikke er nemme at finde’, i betragtning af at I har forladt jeres hjem og hjemland, har gennemgået Gilead for at blive grundigt uddannet og har stillet jer til rådighed for Vagttårnets selskab, som kan sende jer til et hvilket som helst sted i den vide verden hvor det mener der er mest brug for at I skal gøre „disciple af folk af alle nationer, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, idet I lærer dem at holde alt det som jeg [Jesus] har befalet jer“. — Matt. 28:19, 20, NW.

9. Hvad betyder det ord der er gengivet „missionær“ egentlig, og missionærer som hvem er det vi har brug for?

⁹ I ved hvad en sand kristen missionærs mission er. I ved at det ord der (i nogle bibeloversættelser) er gengivet med ordet missionær egentlig betyder „evangelist“, som for eksempel disciplen Filip eller den vidtberejste apostel Paulus var det, en der overbringer evangeliet eller den gode nyhed. Mindet om Filip og om Paulus står som en „konstant udfordring“ til jer med hensyn til hvordan en missionær skal være. Vi har brug for flere missionærer som de. Vi er glade for at vi har fundet JER og at I har stillet jer til rådighed, har gennemgået undervisningen og uddannelsen på Gilead for at blive missionærer som Filip og Paulus og ligesom Timoteus, til hvem Paulus skrev i sit afskedsbrev: „Gør en missionærs gerning, fuldfør omhyggeligt din tjeneste.“ — 2 Tim. 4:5, NW.

10. Hvorfor er den kristne missionærs opgave ikke at virke i et økonomisk hjælpeprogram?

¹⁰ Den kristne missionær virker ikke i et økonomisk hjælpeprogram for underudviklede eller dårligt stillede lande. Vor opgave er at virke i det meget vigtigere religiøse hjælpeprogram der er foreskrevet i Guds hellige ord og går ud på at lære ydmyge mennesker i alle nationer hvad Jesus lærte i sin bjergprædiken: at ophøre med at samle sig skatte på jorden og ikke bekymre sig om sin sjæls materielle behov, hvad man skal spise, drikke og tage på, men at have tillid til at den himmelske Fader vil sørge for alt dette hvis man vedbliver med at ’søge Guds rige først og hans retfærdighed’. (Matt. 6:19-33) Vore missionærer udfører dette arbejde hvorigennem mennesker oplæres til evigt liv. De prøver at gøre det på de indfødtes eget sprog for at forstå dem og for at de indfødte kan forstå missionærerne.

11. Hvilken kommentar fremsatte New York Times til de større resultater der opnås ved et arbejde når man benytter den indfødte befolknings sprog?

¹¹ Det indses nu mere og mere at der opnås større resultater af et arbejde hvis man benytter den indfødte befolknings eget sprog. En amerikansk journalist gør opmærksom på at dersom man skal tage kommunisternes udfordring op i kampen om hvem der skal yde den økonomiske hjælp, må det amerikanske hjælpeprogram udføres med kommunistisk dygtighed, på den indfødte befolknings sprog og på samme niveau som den lever. Journalisten siger: „Hvorfor kan vi ikke sende ingeniører til Burma, for eksempel, som kan tale burmesisk og som er villige til at leve en enkel tilværelse på samme stade som det burmesiske folk, ligesom de sovjetiske ingeniører gør? Skal amerikanere altid bo i ’Gyldne Ghettoer’ der vækker had og misundelse?“ — New York Times, 7. juli 1958.

12. Hvordan handler de udsendte missionærer fra Gilead ikke mindre klogt end „denne tingenes ordnings børn“ i denne henseende?

¹² At benytte denne fremgangsmåde er klogt, fordi man opnår de ønskede resultater. Jesus fortalte en lignelse om hvordan man bør handle med forudseenhed og god forberedelse, og tilføjede så: „Denne tingenes ordnings børn er på en praktisk måde klogere over for deres egen slægt end lysets børn er.“ (Luk. 16:8, NW) Missionærerne der udsendes fra Vagttårnets bibelskole Gilead lader ikke denne materialistiske tingenes ordnings børn handle klogere i deres bestræbelser for at nå materialistiske mål, end lysets børn gør i missionsmarken for at nå deres kristne mål, nemlig indsamlingen af Jehovas rette hyrdes, Jesu Kristi, „andre får“ fra alle nationer. Enten har missionærerne mens de endnu var på bibelskolen Gilead lagt en god grundvold for beherskelse af det sprog der tales i det område de udsendes til, eller også begynder de lige efter ankomsten til deres distrikt at studere det nye sprog og intensivt øve sig i praktisk at anvende det. Selv om de søger at have behagelige men beskedne missionærhjem at bo i mens de udfører deres anstrengende arbejde, lever de ikke et liv i magelighed og lader ikke den indfødte befolkning komme til dem og deres rigssale dersom den vil høre frelsesbudskabet om Riget.

13. (a) I hvilken udstrækning vil missionærerne fra Gilead møde den indfødte befolkning på dens eget niveau? (b) Hvilken virkning har Bibelens sandheder på den indfødte efterhånden som de meddeles ham af missionæren og han tror dem, og hvad vil den oplæring han får lede ham til at gøre?

¹³ Tværtimod, I missionærer vil gå ud til folk, ind i deres hjem, og møde dem på deres eget niveau så I kan bringe dem Bibelens sandhed og således gøre et godt indtryk på dem. I vil ikke tillade jer at blive forvænte af de moderne bekvemmeligheder som I havde på Gilead eller dem I måske i nogen udstrækning har i jeres missionærhjem. I vil huske på Jesu eksempel. Han sagde: „Ræve har huler og himmelens fugle reder; men Menneskesønnen har ikke det sted, hvor han kan lægge sit hoved til hvile.“ (Matt. 8:20) De indfødte som budskabet forkyndes for vil se Kristi eksempel fulgt af de kristne missionærer. Det vil gøre indtryk på dem. De ser overensstemmelsen mellem missionæren og Bibelen. Der vil således ikke være noget i missionærens opførsel som de kan tage anstød af, hvilket i givet fald ville hindre dem i at modtage og anerkende Guds ord. Efterhånden som de indfødte modtager Bibelens sandheder, udvirker dette ikke alene en ændring i deres personlighed, men tilskynder dem også til at forbedre deres forhold i hjemmet så disse bringes i overensstemmelse med Bibelens og Guds synlige organisations høje, rene og sunde standard. Desuden modtager de undervisning fra missionærerne, hvorefter de selv som oplærte vidner for Jehova går ud og forkynder den livgivende, livsfornyende sandhed for andre, landsmænd som taler deres eget sprog.

14. Hvad respekterer missionærerne fra Gilead med hensyn til andres religion, men hvad gør de ikke for at tækkes de indfødte?

¹⁴ Missionærerne der udsendes fra Gilead respekterer de indfødtes ret til at dyrke den religion de vil, men de går ikke på kompromis med hensyn til hvad der er den rette religion, Bibelens religion. De lover eller tilbyder ikke folk visse materielle goder for således at vinde dem ved at appellere til deres selviskhed. Det de appellerer til hos folk er oprigtig kærlighed til retfærdighed og sandhed. De blander sig ikke med ALLE religioner, som om oprigtighed i ens religiøse overbevisning er alt hvad der er nødvendigt for at opnå frelse, og som om det er den samme Gud vi alle tilbeder, blot under forskellige navne og med forskellige ritualer. De er ikke enige med dem der mener at der hersker broderskab mellem alle religioner, og at vi alle, uanset vore religiøse opfattelser og skikke er brødre fordi der kun er én Skaber og Livgiver. De går ikke på kompromis med hensyn til Guds faderskab. De holder sig til Bibelens lære om at han kun er Fader til dem der kommer til ham gennem Kristus og indvier sig til ham, den himmelske Fader.

15. Hvorfor har det ikke ført til noget godt resultat at appellere til menneskeheden i almindelighed på grundlag af det påståede broderskab mennesker imellem, ifølge det der blev sagt ved en række møder for de nye kandidater fra Massachusetts universitet?

¹⁵ Det har aldrig ført og vil heller aldrig føre til noget godt resultat at appellere til menneskeheden i almindelighed ved at lære at Gud er Fader til alle mennesker uden forskel og at der må bestå et broderskab mellem alle mennesker fordi de har en fælles Skaber. Hvorfor ikke? Fordi man ikke har taget folks religiøse indstilling tro og adfærd i betragtning. Behovet for et universelt broderskab føles stærkt i dag. Ved Massachusetts universitet i Amherst, Massachusetts, blev der holdt en række møder for de nye kandidater. Hovedtaler var dr. F. P. Graham, der er De forenede Nationers repræsentant i Indien og Pakistan. Han gik ind for universelt broderskab i denne atomalder, eftersom dette var det eneste der kunne frelse menneskeheden fra ødelæggelse ved atombomber. Imidlertid hævdede filosoffen dr. Sidney Hook fra New York universitet at denne teori ikke kunne praktiseres så længe der herskede gudløshed. Han sagde: „Hvordan kan vi tale om menneskers broderskab og Guds faderskab når nogle af dem vi har at gøre med ikke engang tror på Gud?“ Derfor mente han at det muligvis ville være mere effektivt at behandle spørgsmålet på et videnskabeligt end på et religiøst grundlag. Og selv om vi alle blev enige om den ideelle undervisning, „hvilken indflydelse“, sagde han, „ville det så have på de vanskeligheder De forenede Nationer må kæmpe med, i betragtning af den uforsonlighed der er blevet lagt for dagen af dem der har undladt at holde aftaler?“ (New York Times, 15. juli 1958) Vi ser således at verdens ideer og teorier, endog kristenhedens, ikke virker; de kan ikke praktiseres.

16. Hvorfor er broderskab ikke muligt for denne verden, men for hvem har det i praksis vist sig muligt, og hvad er årsagen?

¹⁶ Broderskab mellem mennesker er dog muligt, og kan praktiseres selv på nuværende tidspunkt, uanset forskelligheder i race, nationalitet, sprog og hudfarve. Det er muligt, ikke ved kødets og blodets bånd, men ved Guds ånd og hans ord. Det er grunden til at denne verden aldrig kan opbygge et varigt broderskab folkeslagene imellem, verdslige mennesker imellem, for den kan aldrig med rette påberåbe sig Guds faderskab som grundlag for det, medmindre den da hermed mener denne tingenes ordnings gud Djævelens, faderskab. Da de der modstod Jesus sagde: „Kun én fader har vi, det er Gud,“ svarede Jesus: „I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad der lyster jeres fader. . . . Den, som er af Gud, hører Guds ord; derfor hører I ikke, fordi I ikke er af Gud.“ (Joh. 8:41-44, 47) Selv om broderskab ikke er muligt for denne verden, er det muligt for dem der i dag hører Guds ord. Det er grunden til at dette åndelige broderskab under Jehova Guds faderskab er blevet virkeliggjort og nu erfares inden for den nye verdens samfund af Jehovas vidner, et samfund der omspænder hele kloden.

17. Hvordan udstrækker missionærerne fra Gilead det sande broderskab under Jehova Gud til andre?

¹⁷ I missionærer drager ud for at udstrække dette broderskab under vor himmelske Fader, Jehova Gud, til andre. I drager ud for at finde dem der vil høre Guds ord, for at disse kan føres ind i dette kærlige broderskabsforhold. Men skal I gøre dette må I forvisse jer om at det virkelig er „Guds ord“, hans hellige ord Bibelens lære, I lader disse ydmyge mennesker høre, så disse andre får kan anerkende én og kun én himmelsk Fader, Jehova, og én leder under Jehova, Jesus Kristus. Hvis vi alle lytter til det samme Guds ord, kan vi have ét sind og ét hjerte. Vi kan alle have samme ånd og udføre det samme arbejde.

18. Af hvem er disse missionærer i virkeligheden udsendt, og hvordan kan man sige at de har fået en endnu større forret end Johannes Døber?

¹⁸ Dette er jeres mission. Dette er jeres arbejde som missionærer. Og tænk blot: I er udsendt som missionærer af Guds rige der hersker. Hvilken værdighed! I er sendt ud som repræsentanter for en regering der er højere end den højeste regering på jorden. For nitten århundreder siden havde Johannes Døber den forret at forkynde den fremtidige konges, Jesu, komme i kødet. I erkendelse af denne forret fik Johannes ørkenen til at genlyde af det forbløffende budskab: „Himmeriget er kommet nær.“ Og på grund af den officielle ære og forret der blev Johannes til del, sagde Jesus at ingen profet forud for den tid var større end Johannes Døber. (Matt. 11:11) Men I missionærer, I har fået det ærefulde hverv, blandt nationerne at forkynde og bekendtgøre den regerende konges, Jesu Kristi, komme i ånden, nu udødelig og guddommelig, Guds herligheds afglans, bærende et navn der er langt over alle englenes. (Hebr. 1:3, 4) I sandhed en langt større forret end selv Johannes Døber havde. Tjenestens storhed kaster i sandhed glans over det missionærarbejde I har fået at udføre!

19. Hvorfor går der intet skår i deres værdighed ved at de arbejder i de dårligste kvarterer, men hvilken adfærd ville betyde at de viste ringeagt for deres værdighed som udsendinge for Riget?

¹⁹ I kommer måske til at arbejde i de fattigste boligkvarterer, hvor mange af de mennesker der bor i jeres distrikt har til huse, men der går ikke noget skår i jeres værdighed af den grund. I kommer ikke til at vanære, ringeagte eller ødelægge den værdighed der omgiver Rigets budskab ved at gå til disse fattige menneskers beskedne hjem, ved at gå fra hus til hus i stedet for til regeringsambassaderne, konsulaterne og denne verdens herskeres og politiske repræsentanters fornemme boliger. Der gik ikke noget skår i Jesu, den nu regerende konges, værdighed, da han på jorden færdedes blandt de fattige, underkuede befolkningsklasser; det vil heller ikke ske for jer. Der vil aldrig gå noget skår i jeres værdighed som udsendinge for Riget selv om I færdes i de elendigste kvarterer, så længe I blot lydigt og i kærlighed forkynder Guds rige, der nu hersker. Men I ville vise ringeagt for og kaste smuds på jeres værdighed som udsendinge for Riget hvis I handlede uret, gjorde jer skyldige i umoralitet, blev verdslige og ikke opretholdt den høje og ædle standard som Guds regerende rige står for. Skulle dette ske, vil det betyde at I mister jeres dyrebare tjeneste for denne regering.

20. Hvilken værdsættelse ønsker vi skal vokse for missionærerne selv og for de „andre får“, og med hvilket mål for øje?

²⁰ Måtte I aldrig miste denne tjeneste. Måtte jeres værdsættelse af den storhed der omgiver jeres tjeneste for Riget vokse, og måtte I også medvirke til at øge de „andre får“s værdsættelse af den teokratiske regering som I tjener i jeres missionærdistrikt. Måtte denne værdsættelse altid være en støtte og hjælp for jer til at fortsætte i en ret og ren færd i trofasthed mod jeres himmelske regering. Måtte I derfor gøre som Paulus gjorde, ære jeres tjeneste ved at fuldføre jeres sande mission og vandre værdigt. (Rom. 11:13) Således kan I missionærer altid forblive i den kongelige regerings tjeneste til denne verdens riger ikke er mere og Guds rige sejrrigt hersker i den evige, nye verden.

21. Hvilken stor ære har alle indviede i dag, og hvem er i denne forbindelse overmåde lykkelige?

²¹ I lyset af foregående tale til de uddannede missionærer, er det da ikke en stor ære vi i dag har at være sande evangelister der kan bringe den ulykkelige menneskehed den bedste nyhed i hele universet! Det er nyheden om Guds oprettede rige der nu hersker i himmelen for at befri denne jord for Satans dødbringende herredømme og bringe velsignelse til mennesker med god vilje i alle nationer ved Guds kvindes sæd. Det er den ’evigvarende gode nyhed’. Det er den store Evangelist Jehova Guds vilje at den skal forkyndes for alle mennesker. Ophøjet er den forret som de mennesker der nu tager del i denne forkyndelse har. Overmåde lykkelige er alle de der, som dette afgangshold fra missionærskolen Gilead, tilrettelægger deres forhold således at de kan vie al deres tid til at være evangelister, overbringere af alle tiders bedste nyhed, budskabet om Guds rige der fortsat vil herske i herlighed til evig tid.

[Fodnote]