Hvordan vi vandrer i Jehovas navn
1. Hvilken opfyldelse af Mika det fjerde kapitel kan iagttages nu?
NU er den tid kommet da flere og flere mennesker lærer Jehovas vej at kende og begynder at vandre på den. Langt tilbage i tiden blev dette under inspiration forudsagt af profeterne Esajas og Mika. Mika indleder sit fjerde kapitel med disse ord: „Og det skal ske i de sidste dage, at HERRENS [Jehovas] huses bjerg, grundfæstet på bjergenes top, skal løfte sig op over højene. Did skal folkeslag strømme og talrige folk komme vandrende: ’Kom, lad os drage til [Jehovas] bjerg, til Jakobs Guds hus; os skal han lære sine veje, så vi kan gå på hans stier.“ (Mika 4:1, 2) Disse skriftsteder taler netop om den tid vi lever i, „de sidste dage“. Siden 1914 har Jehovas konge, Kristus Jesus, siddet på tronen i himlene, hvor han er begyndt at herske midt iblandt sine fjender. Et af beviserne for hans nærværelse er at denne gode nyhed om Riget forkyndes over hele den beboede jord, og som resultat heraf vender retsindige mennesker af alle nationer sig til den sande tilbedelse, idet de lærer Jehovas vej at kende og vandrer på hans stier. Alene i tjenesteåret 1958 lod 62.666 sig døbe som symbol på at de har indviet sig til Jehova for livet. De religiøse ledere har prøvet alt hvad der står i deres magt for at standse denne strøm af mennesker der drager til Jehovas vej, ja de har endog forlangt at statsmyndigheder skulle forbyde Jehovas vidners arbejde, som for eksempel i Ætiopien og Den dominikanske Republik, men det har været forgæves. Når retsindige mennesker én gang har lært Jehovas vej at kende og vandrer på hans sti, siger de beslutsomt: „Vi vil vandre i [Jehova] vor Guds navn for evigt og altid.“ — Mika 4:5.
2. (a) Hvilken indbydelse går ud nu? (b) Hvorfor er Jehovas folk så lykkeligt?
2 Det kan ses at Jehovas velsignelse hviler over hans folk. Fremfor at lade sig oplære i den gamle verdens forfølgelsesmetoder og fortsætte med at bekrige deres brødre i andre lande, smeder de deres sværd om til plovjern og retter denne fredelige indbydelse til andre: „Kom, lad os drage til [Jehovas] bjerg.“ Dette er en opfordring til at tage del i den sande tilbedelse. Mika forklarer at de der tjener Jehova ikke er bange eller frygtsomme; ja han siger at „ingen skræmmer dem, så sandt Hærskarers [Jehovas] mund har talet“. Derfor ser vi at Jehovas tjenere i hvert eneste land i verden uden at gå på kompromis har holdt fast ved den sande tilbedelse uanset hvilken modstand de har været udsat for. De er urokkelige i den sande tilbedelse, om det så skal koste dem livet. Atter understreger Bibelens vidnesbyrd at Jehovas vej ikke er en hvilken som helst vej, men den ene rette vej som han anviser. Nationernes folk vil blive ved med at vandre i deres guds, denne gamle verdens guds, navn, lige indtil Harmagedon, men de der følger den vej Jehova anviser, forstår at Guds eget navn, det han selv har valgt, bør anerkendes og æres. Intet under at Jehovas vidner er et lykkeligt folk. Da de anerkender og ærer Jehovas navn velsignes de med åndelig velstand, hvor så at sige hver sidder under sin vinstok og sit figentræ.
3, 4. Hvor vigtigt er det at vi kender Guds navn? Og hvad bør vi stræbe efter at gøre?
3 Mange mennesker har stadig intet kendskab til dette ophøjede navn fordi begrebet om en treenig gud har forvirret dem så de tror at Faderens navn er Jesus. Men det var Jesus selv der i en bøn til Jehova sagde: „Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du tog ud af verden og gav mig; . . . jeg har kundgjort dem dit navn og vil kundgøre dem det.“ (Joh. 17:6, 26) Vi må ikke forvente at kunne følge den vej Jehova anviser, medmindre vi først bliver klar over hvem han er, hvilket navn han har, og hvilken betydning navnet har for os. Vi kan få kundskab herom gennem et omhyggeligt studium af Guds ord.
4 Jehovas folk er ivrige efter at lære deres Gud og hans hensigter at kende. De erindrer sig Esajas 55:8: „Thi mine tanker er ej Eders, og Eders veje ej mine, lyder det fra HERREN [Jehova]; nej, som himlen er højere end jorden, er mine veje højere end Eders og mine tanker højere end Eders.“ Disse tanker virker forfriskende, styrkende og nærende ligesom regn eller sne der falder fra himlen og ned på den afsvedne jord. Når disse vande væder jorden springer træerne ud og bærer frugt, for alt hvad der tilhører Jehova er frugtbart og produktivt. Hvis vi skal følge den vej Jehova anviser, må vi også efterligne ham på dette område, idet vi ikke alene er ordets hørere men også dets produktive gørere. Det sandhedsvand vi modtager ønsker vi derfor at bruge i den hensigt at bære Rigets frugter ved at dele den gode nyhed med andre. Det er ikke tilstrækkeligt bare at indtage så meget vand at vi kan undgå at visne og dø åndeligt, at overvære møderne en gang imellem og oven i købet uden at komme forberedte. Vi bør regelmæssigt og uden at svigte være med til at drikke af det åndelige vand. En landmand er villig til at arbejde i mange timer for at berede sin jord så den kan bære en rigelig høst, og på lignende måde må vi studere grundigt for at kunne undervise andre og således blive produktive forkyndere af den gode nyhed. Det koster hårdt arbejde at skride fremad i forståelse, men til gengæld er der ingen grænse for hvor megen kundskab man kan hente. Jehovas veje er usporlige. Som det siges i Romerne 11:33: „O, dyb af rigdom og visdom og indsigt hos Gud! hvor uransagelige er ikke hans domme, og hvor usporlige hans veje!“
5. Hvor finder vi kilden til åndelig kundskab?
5 For at få al den velsignelse der knytter sig til denne kundskab må vi nærme os dens kilde eller finde den kanal hvorigennem sandhedens vand strømmer. Vi kan ikke bare forholde os passive og tænke at vandet uden videre når os. Ørkenvandreren er ikke så dåragtig at vente på at vandet skal komme til ham, nej han spejder ivrigt efter den nærmeste oase, for han ved det betyder livet for ham at finde vand. Vi bør heller ikke tro at Jehova forandrer sine veje for at være os tilpas, eller for at de kan stemme overens med den tro vi fik fra vore forældre; nej vi må søge vor Skaber og finde ud af hvad der er hans vilje med os. Men når vi overalt omkring os ser kristenhedens tørre græsgange og lægger mærke til hvor stor mangel der er på sand bibelkundskab blandt dens medlemmer, kan vi rigtig forstå hvor nødvendigt det er at vi går derhen hvor vi kan nyde den forfriskende strøm af livets vand, der vælder ud fra Guds og Lammets trone og ledes gennem Guds kanal. Vi finder at det er Guds ord der leder os ad den vej Gud ønsker vi skal gå. I Salme 23:2 læser vi: „Til hvilens vande leder han mig.“ Når det er Jehova selv der vil lede os på sin vej, skal vi så afvise ham? Vi ville aldrig få den tanke at afslå en indbydelse fra Gud. Og dog er det egentlig hvad vi gør hvis vi afslår vore brødres opfordring til at overvære møderne i rigssalen. Dér er et hvilested, borte fra den gamle verdens problemer; dér kan man frit nyde sandhedens vand, det er et sted hvor vi henter styrke for vore sjæle.
6. Hvoraf fremgår det at dette at vandre på Jehovas vej indebærer at komme sammen nu og i fremtiden?
6 Måske siger du at du ikke kan komme til møderne fordi det koster for store anstrengelser. Men at komme sammen med dem der har den sande tro er noget der hører med til at følge den vej Jehova anviser. I den nye verden vil vi komme sammen på Jehovas befaling. Hvis vi ikke kan bekvemme os til at komme sammen med menigheden nu, må vi heller ikke forvente at være blandt dem hvis afkom og navn skal bestå og som skal nyde den velsignelse at komme sammen efter Harmagedon. „’Og det skal visselig ske at fra nymåne til nymåne og fra sabbat til sabbat skal alt kød komme og bøje sig for mig,’ har Jehova sagt.“ (Es. 66:23, NW) Til den tid vil alle være forenede i den rene tilbedelse, der ikke mere vil splittes af sektvæsen, for alt kød vil i samhørighed ære Jehova. Dersom vi håber på at blive blandt de troende mennesker der da skal komme sammen, må vi vise det ved regelmæssigt at komme sammen med Jehovas folks menigheder nu da Guds ånd bliver udøst til velsignelse for hans tjenere mens de grunder på hans ord og deres forhold til ham. Eftersom vi nu kan se at dette at vandre på Jehovas vej indebærer at vi kommer sammen, indbydes læseren hjerteligt til regelmæssigt at samles med Jehovas vidner til bibelstudium i den lokale rigssal.
7. Hvorfor er det forkert at indtage den verdslige holdning at man ikke vil drøfte religion?
7 Når vi nu selv sætter pris på vort samvær med den nye verdens samfund og den forståelse af sandheden vi er blevet velsignet med, skulle vi være ivrige efter at dele disse ting med andre. Så vil vor kærlighed til Jehova genspejle sig i kærlighed til næsten mens vi opmuntrer denne til at lære sandheden at kende. Indtag ikke den gamle verdens holdning når det gælder om at drøfte religion, bliv ikke tavs, og lad være med at nægte at tale om emnet. Det er et spørgsmål der angår liv og himmelsk visdom. Jesus selv talte frimodigt om religion og om Bibelen, og alle oprigtige mennesker skulle nære den samme dybe interesse for disse ting, hvad enten de straks kan acceptere andres mening derom eller ej. Ordene: „Kom, lad os gå i rette med hinanden,“ er aktuelle for dem der ønsker at lære mere om Jehovas vej. (Es. 1:18) Hvis vi skammer os over at tale om Jehova vil han også skamme sig over os. Dersom vi kun er lunkne bliver vi kastet udenfor. I stedet skulle vi oprigtigt ønske at vandre ad Jehovas vej på en virksom måde, ved at lære den at kende, tale beredvilligt og frimodigt om den, og blive en ordets gører.
8. (a) Er nogen fritaget for at tjene Jehova? (b) Hvorfor skulle vi ikke være bange for at tage del i tjenesten?
8 Det kan være du er gammel og syg, men det er andre også, og alligevel tager de del i tjenesten, besøger deres medmennesker for at tale om den gode nyhed, studerer Bibelen med dem og arrangerer at anvende tid og kræfter til ære for Jehova. Så længe et menneske lever har det et vist mål af helbred og styrke som det kan bruge til pris for Skaberen. Selv meget gamle mennesker kan vandre på Jehovas vej, for Jesus har forsikret os at åget er let. Styrken fra Jehova er tilstrækkelig til at vi kan fuldføre hans tjeneste under alle omstændigheder. Vi læser i Esajas 35:3, 4: „Styrk de slappe hænder, lad de vaklende knæ blive faste, sig til de ængstede hjerter: Vær stærke, vær uden frygt!“ Også de unge kan følge den vej Jehova anviser og lære at lovprise ham. Salomon viste hvor forstandig en sådan adfærd var da han sagde: „Tænk på din skaber i ungdommens dage.“ (Præd. 12:1) Jesus vidste hvor stor betydning det havde at påbegynde tjenesten for Jehova i en ung alder; derfor spurgte han: „Har I aldrig læst de ord: ’Af spædes og diendes mund har du beredt dig lovsang?’“ Så vi kan altså være med til at gøre vor Skabers hensigter kendt uanset om vi er unge eller gamle, om vi har været i sandheden lang eller kort tid. Det er langt vigtigere at tale om sandheden med vor næste end at passiare over havegærdet om vejr og vind eller fortælle sladder. Lad os være blandt dem der taler sandhed hver med sin næste, og derved vise at vi ønsker at blive regnet blandt dem der følger den vej Jehova anviser. — Matt. 21:16; Zak. 8:16.
9. Vil nogen dø uden at have haft lejlighed til at lære sandheden at kende? Hvad kan vi gøre?
9 Husk at Mika sagde at det folk der vandrer i Jehovas navn vil sige: „Kom, lad os drage til HERRENS [Jehovas] bjerg, til Jakobs Guds hus.“ Jehovas vidner er de eneste der arbejder for at udstrække denne indbydelse til andre, de eneste der forlader de kødelige krigsvåben for at udføre dette fredelige og livgivende arbejde blandt nationerne. Det er et arbejde som er yderst vigtigt, for Jesus sagde, „marken er verden“. (Matt. 13:38) Han er eksemplet på en virksom forkynder af sandheden. Paulus gjorde sig til talsmand for dem der ville følge dette eksempel med ordene: „Med munden bekender man offentligt til frelse. . . . Thi ’enhver der påkalder Jehovas navn skal blive frelst’. Men hvorledes vil de kalde på ham hvem de ikke har haft tro på? Og hvorledes kan de have tro på ham de ikke har hørt om? Og hvorledes skulle de kunne høre uden at der er nogen som prædiker?“ (Rom. 10:10-14, NW) Vil det sige at vor opnåelse af livet afhænger af hvor på jorden vi tilfældigvis er født, at vort fødested er bestemmende for hvilken tro vi skulle have og dermed også om vi skulle have evigt liv eller ej? Nej ingenlunde. Paulus’ udtalelse tjener til at understrege nødvendigheden af at vi tager del i arbejdet med at gøre dette livgivende budskab kendt i hele verden. Ingen der elsker sandhed og retfærdighed vil blive forholdt lejligheden til at høre og acceptere sandheden. Lad os i stedet for at finde fejl hos Gud sætte alt ind på at hjælpe andre til at lære sandheden at kende. Måske kan vi tjene hvor behovet for Rigets forkyndere er stort.
10. Hvordan udføres sigtearbejdet, og hvad bliver resultatet?
10 Gennem forkyndelsen bliver der nu udført et sigte og adskillelsesarbejde blandt nationerne; ved hjælp af den livgivende undervisning mærkes de mennesker der vil komme til at få del i den nye verdens velsignelser. Dette sigtearbejde går for sig „som man sigter med sold, uden at et korn falder til jorden“. (Amos 9:9) Jehova kender dem der hører ham til, og han bevarer dem. Det endelige resultat af dette store arbejde fremgår af det syn Johannes fik: „Og se, en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer og folk og tungemål stod foran tronen og foran Lammet iførte lange, hvide klæder og med palmegrene i hænderne; og de råbte med høj røst og sagde: ’Frelsen tilhører vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.’“ Altså vil disse retsindige mennesker af alle nationer og folkeslag nå til at kende og anerkende Jehova og hans foranstaltning til liv gennem Jesus Kristus før Harmagedon udsletter de øvrige, dem som fortjener døden. — Åb. 7:9, 10; Ap. G. 4:12.
11, 12. Hvordan genspejler Rigets forkyndelse Jehovas tilsyn med den?
11 Gud er ikke forvirringens Gud; han er Gud i et ordenspræget arrangement eller en ordning, og han behersker hele universet. De mennesker der i dag tager del i tjenesten for Jehova overalt på jorden, arbejder derfor heller ikke på må og få eller som de selv finder for godt. Nej tværtimod bygger de deres virksomhed op om det effektive og systematiske mønster på tjeneste Jesus satte mens han levede på jorden. Det vil sige at de besøger folk fra hus til hus og fra by til by, så alle kan få lejlighed til at høre og tage imod sandheden. Bibelens grundsandheder, der er af væsentlig betydning hvis man skal opnå frelse, fremholdes i prædikener ved dørene, forklares yderligere ved genbesøgsprædikener, og bliver endelig drøftet grundigt ved bibelstudier der holdes med interesserede mennesker. — Ap. G. 20:20.
12 Det ordensprægede arrangement eller den ordning som kan iagttages overalt i universet, genspejler sig i den verdensomspændende forkyndelse af Riget som Jehovas tjenere udfører. Ingen kræfter ødes. Deres virksomhed ledes af Jehovas kraft og ånd, som også leder og styrer det himmelske skaberværk. Vi skal illustrere dette. Astronomer siger at en komethale er sammensat af så små partikler at stråletrykket fra solen er nok til at halen hele tiden vender bort fra solen når kometen nærmer sig denne. Selv om denne hale kan strække sig millioner af kilometer gennem rummet ville en almindelig kuffert kunne rumme alle de partikler halen består af. I Jehovas jordiske arrangement er det hans ords og ånds kraft der virker på hans tjenere så de fuldfører hans vilje. Selv om de tilsyneladende er få og ubetydelige lader de dog det sandhedslys de selv modtager skinne videre til alle andre der søger dette lys. Blandt Jehovas tjenere er forholdet ikke det at den ene tror og tjener på en måde mens den anden gør det på en helt anden måde, lige så lidt som vi finder en komet med 258 haler, hver svarende til en religion. Blandt Jehovas folk hersker enhed og harmoni, fordi de i forståelse og hensigt har opnået at blive et med Kristus, deres himmelske hoved og leder.
13. Hvilke forandringer må man gennemgå for at kunne behage Jehova?
13 At vi bringer os selv i harmoni med Guds foranstaltninger kan meget vel betyde at vi må ændre hele vort liv, men det kan lade sig gøre. Jehova forlanger ikke noget af os som vi ikke kan. I Salme 25:8, 9 står der: „Derfor viser han syndere vejen. Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer de ydmyge sin vej.“ Når disse ydmyge, ja selv de værste syndere, hører om sandheden, forandres de. For første gang begynder de at forstå hvordan Jehova er. Tåbelige filosofier og religiøse traditioner ombyttes med den logik og fornuft der præger sandheden. Forskellen er lige så stor som den der er mellem nat og dag. Mens mørket dækker verdslige mennesker så de famler rundt i uvidenhed om den nye verden som nu er nær, lader Jehova sandhedens lys stråle ud så de ydmyge der oprigtigt elsker Gud og deres næste, kan følge hans vej. Paulus formaner sådanne: „I skulle aflægge den gamle personlighed som svarer til jeres tidligere adfærd . . . og iføre jer den nye personlighed der blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og miskundhed. . . . tal sandhed hver med sin næste . . . Den der stjæler skulle ikke stjæle mere, han skulle hellere arbejde hårdt . . . Lad ingen rådden udtalelse gå ud af jeres mund . . . Og bedrøv heller ikke Guds hellige ånd.“ — Ef. 4:22-30, NW.
14. Hvordan leder Jehova os ved sin organisation i dag?
14 Dette er blot nogle få af de ting Paulus nævnede, men her er noget at tænke over for hver eneste af os som er i færd med at blive oplært i den livsvej som Jehova ønsker vi skal følge. Hvad vi end skal til at foretage os gør vi klogt i at spørge os selv: Vil det behage Gud? Hvis vor samvittighed er opøvet så den er i harmoni med Guds ord, vil den være os en god rettesnor. Men det står til hver enkelt at afgøre hvilken kurs han vil følge. Gud har skænket os en fri vilje så vi kan følge den kurs vi ønsker. Det afhænger af os selv om vi vil følge hans råd og anvisninger og derved opnå liv. Jehova samler sit folk til én hjord der står under Kristus, den rette Hyrde, for at det overalt i verden kan sammenknyttes i enhed. Gennem Guds ord og organisation får vi udpeget den vej vi bør følge, og det er som kunne man høre en stemme sige: „’Her er vejen, I skal gå!’ hver gang I er ved at vige til højre eller venstre.“ (Es. 30:21) I dag lyder Jehovas stemme til os gennem organisationen, idet den retleder os og oplærer os i retfærdighed og aktivt forkynderarbejde. Det er den teokratiske organisation der hjælper os til at forblive på livets vej. Vi må bevare vor hørelse skarp og vende øret i den retning hvorfra stemmen lyder. Det er ikke en ny eller fremmed lære vi lytter til, men udtalelser der stemmer overens med hvad der er nedskrevet i Bibelen til vejledning for os. For som Paulus skrev til galaterne: „Om så vi selv eller en engel fra Himmelen forkyndte jer evangeliet i strid med det, vi har forkyndt jer — forbandet være han!“ — Gal. 1:8.
15. Hvorfor har det værdi at blive ved med at studere Bibelens sandheder?
15 Det er derfor af stor betydning at vi ustandselig ransager og kontrollerer vor forståelse af Guds ord for at vi kan være sikre på at vi til mindste enkelthed har den nøjagtige forståelse, så vi ikke forvilder os bort fra vejen, eller vildleder andre med vore kommentarer og forklaringer. Vi må vide sandheden om de grundlæggende dogmer såsom treenigheden, helvede, sjælens udødelighed, o.s.v., men hører din viden op her? Hvordan forholder det sig med din kundskab om sandhedens mange detaljer? Romerne 2:21 lyder: „Men du, som underviser en anden, underviser du ikke dig selv?“ Forståelse kommer ikke til os ved en åbenbaring; nej vi må gøre en bestræbelse for at opnå den. Vi må studere og undersøge Bibelen, for vi ved at livet afhænger af om vi gør det. Lad os tage et eksempel på hvor nemt man kan overse detaljer. Du taler måske somme tider om at Riget bliver oprettet på jorden. Men har du glemt at der på side 143 i „Gud Maa Være Sanddru“ står: „Det fremgår . . . at Riget ikke er et jordisk, men et himmelsk rige.“ Du ser således at Riget aldrig vil blive oprettet på jorden som var det et jordisk arrangement, skønt det vil udstrække sit herredømme og bringe velsignelse til troende mennesker på jorden. — Joh. 18:36.
16. Hvordan opfyldes Zakarias 8:21-23 i vor tid?
16 Er du klar over at du kan have del i opfyldelsen af profetien i Zakarias 8:21-23, der lyder: „Ti mænd af alle nationers tungemål [skal] gribe fat i fligen på den som er jøde og sige: ’Vi vil gå med jer [folk]; thi vi har hørt [at] Gud er med jer [folk]’“? (Da) Hvordan skal det forstås? Denne jøde, eller lovpriser af Jehova, vandrer på Jehovas vej. Der hentydes ikke til en bogstavelig, kødelig jøde, men til en åndelig jøde, til resten. (Rom. 2:29) Det der i virkeligheden tiltrækker de ti retsindige mand er ikke den åndelige jøde eller resten i sig selv, men derimod den Gud disse tilbeder; de ønsker at vandre på Guds vej; „thi vi har hørt, [at] Gud er med jer [folk]“. Det er heller ikke et spørgsmål om at tage fat i en kappeflig, gribe sandheden og komme ind i organisationen; men dette tilkendegiver en positiv handling hvorved man beviser at man hører til dem der tilbeder Jehova. Der venter et arbejde for dem der griber sandheden, et arbejde der i Bibelen lignes ved det der udføres af en landmand eller en vingårdsmand, et opdyrkningsarbejde, hvor man figurlig talt pløjer jorden for at kunne så Guds sæd og udføre vingårdsarbejde så organisationen kan frembringe retfærdighedens frugter. (Es. 61:5) Dette forklares i bogen Du kan overleve Harmagedon og komme med i Guds Nye Verden på siderne 298-300.
17. Hvilken virksomhed er Jehova til behag i dag?
17 Kan du se hvor din plads er i opfyldelsen af denne profeti? Mennesker af alle nationer griber nu den sande tilbedelse og modtager den tjeneste der anvises dem. Trækker du dig nu straks tilbage fordi du tænker at du ikke kan klare opgaven? Det er ensbetydende med arbejde, hårdt arbejde som vor illustration viser, men vi skulle være dybt interesserede i at fuldføre det, for vi ved at det er den vej Jehova ønsker vi skal følge. Derfor vil vi ikke vige tilbage for at lægge hånd på ploven og tage arbejdet op med at plante den sandhedssæd der er blevet sået i os; vi vil gøre det ved at besøge folk og forkynde for dem. Jesus fortalte en lignelse om en fader der havde to sønner. Den ene lovede at han ville arbejde i vingården, men han gik aldrig derud. Den anden søn sagde nej til at udføre arbejdet, men gjorde det alligevel til sidst. Faderen nærede kærlighed til den søn der gjorde arbejdet. (Matt. 21:28-31) Dersom vi ønsker at behage vor himmelske Fader, da viser vi en villig ånd og udfører det arbejde der bliver os betroet. Eftersom vi har indviet os til Gud, står det til os selv at lade Rigets interesser komme i første række til enhver tid. Nægt ikke at tjene Jehova, for han nægter ikke os den velsignelse det er at leve, at lære sandheden at kende, og at tjene ham.
18. På hvilke måder kan vi støtte den lokale menighed?
18 Men vi kan ikke gøre os håb om at udføre tjenesten rigtigt på egen hånd. Da Jesus sagde at denne gode nyhed skulle forkyndes overalt i verden, forudså han at der skulle dannes en organisation, og den beskrev han som en tro trælleskare der skulle uddele mad i rette tid. Vi må derfor være helt i harmoni med Jehovas organisation hvis vi vil gøre tingene på den måde Jehova ønsker. Da vi ved hvilket enormt forkyndelsesarbejde der skal udføres, bør vi helt og fuldt samarbejde med den tro trælleskare så at arbejdet kan skride hurtigt fremad. Dette kan vi gøre ved at tilrettelægge vor timeplan, ikke alene således at vi kan tilbringe mest mulig tid i tjenesten, men også i andre retninger. Når tiden er inde til at et møde skal begynde, da vil vi være i rigssalen. Vi husker at Jehova holder nøje regnskab med tiden, så vi vil efterligne ham og således vise respekt for den plan der er lagt for den teokratiske virksomhed i den lokale menighed. Når vi ankommer til rigssalen skal vi ikke straks sætte os ned, nej det er godt hvis vi taler med brødrene, især skulle vi overvinde os selv og tale med dem vi ikke kender så godt eller med dem der er nye. Dette er noget som alle brødre og søstre kan gøre og således „opmuntre hverandre“. Jehova åbenbarer sig som en kærlighedens og gæstfrihedens Gud; følgelig genspejler vi vor kundskab om hans vej når vi selv lægger disse egenskaber for dagen. Og når menighedstjeneren i forbindelse med oplæringsprogrammet giver os den opgave at hjælpe en anden fremad i tjenesten, eller han opfordrer os til at modtage hjælp selv, ønsker vi at gøre alt hvad vi formår for at det kan bringe resultat. Også dette er en del af de foranstaltninger Jehova har truffet for at vi kan opnå modenhed nu gennem hans organisation. Vi læser i Efeserne 4:11, 12: „Han gav os nogle . . . som hyrder og lærere for at gøre de hellige fuldt beredte til deres tjenestegerning.“
19. Hvilket valg må ethvert menneske træffe?
19 Akkurat som i fortiden må hver enkelt i dag selv vælge hvilken vej han vil gå. Josua fremstillede uden omsvøb sagen for israelitterne da han sagde: „Vælg i dag, hvem I vil tjene, . . . Men jeg og mit hus, vi vil tjene HERREN [Jehova].“ Hvis et menneske kender den vej Jehova har anvist og alligevel ikke følger den, da vandrer et sådant menneske ikke mere på Jehovas vej til livet, men befinder sig på en vej der ender blindt. Som Jakob 4:17 siger: „Når man ved, hvad der er det rigtige, og ikke gør det, er man skyldig i synd.“ Ligesom der kun er én der er den højeste Gud, „hvis navn er Jehova“, således er der også kun én vej, og ikke flere, ad hvilken man kan lære ham at kende og tjene ham. Jehova glæder sig når nogen følger den lykkelige, produktive kurs at tjene ham ved at bære Rigets frugt. Jord kan reagere på to måder. Enten opsuger den regnen og frembringer afgrøde og modtager Guds velsignelse, eller den viser sig kun at bære tjørn og tidsel og er tjenlig til ødelæggelse. Hvilken slags jord er du? Har du taget imod ordet med glæde og arbejdet i vingården og ’båret megen frugt’? Paulus’ opfordring til ikke at være sløve, men efterfølge „dem, som ved tro og tålmodighed arver det, der er dem forjættet“ gælder også de kristne i dag. — Hebr. 6:7, 8, 12.
20. Hvilke velsignelser venter dem som følger den vej Jehova anviser?
20 Har du først lært Jehovas vej at kende, så følg den nøje. Spar dig ingen anstrengelse for at forblive på den vej og år for år at gøre fremskridt i sandheden. Jehovas vej er tydeligt afmærket for mennesker af alle nationer der oprigtigt søger den. „Der bliver en banet vej, Den hellige Vej skal den kaldes; ingen uren færdes på den, den er valfartsvej for hans folk, selv enfoldige farer ej vild. . . . De genløste vandrer ad den. HERRENS [Jehovas] forløste vender hjem, de drager til Zion med jubel, med evig glæde om issen; fryd og glæde får de, sorg og suk skal fly.“ (Es. 35:8-10) Det er nu tiden til at finde ind på denne vej der fører til liv sammen med den nye verdens samfund. Der gives ingen anden vej til opnåelse af Jehovas gunst. At følge den vej Jehova anviser er lykkens og livets vej. — Jer. 7:23.