Visdom hader stolthed

VISDOM er evnen til at bruge kundskab rigtigt. Den er anvendelsen af kundskab på den rette måde og med gode resultater. Visdom og forstand er nært beslægtede. Dog må det siges at forstand rækker et skridt videre end visdom. Når forstand nævnes i Bibelen menes der evnen til at se en ting i alle dens enkeltheder, og specielt evnen til at se alle ting i deres forhold til Jehova Gud. Derfor vejleder Guds ord: „Størst betydning har visdom. Erhverv dig visdom, og med alt hvad du erhverver dig, erhverv dig forstand.“ — Ordsp. 4:7, NW.

Der kan siges meget godt om visdommen. „Lykkelig den, der har opnået visdom,“ for den er mere værd end sølv, guld og ædelstene. Den medfører et langt liv og desuden rigdom, ære og lykke. At dette er sande ord om visdommen fremgår blandt andet af den holdning visdommen indtager over for stolthed. Den personificerede visdom siger således: „Jeg hader hovmod og stolthed.“ Hvorfor hader visdommen stolthed og hovmod? — Ordsp. 3:13; 8:13.

Visdommen er interesseret i at få tingene til at passe, at få dem anbragt rigtigt. Den kender værdien af orden og harmoni. Visdommen er i stand til at være objektiv, til upartisk at betragte kendsgerningerne og til klart at ræsonnere over dem. Den er interesseret i effektivitet og resultater. Visdommen hader derfor stolthed, for stolthed går så at sige lige stik imod alt dette.

Hvad er stolthed? Den kan forklares med ord som ærekærhed, selvfølelse, overmod, hovmod, indbildskhed. Den defineres også som „overdreven selvagtelse“. Man bør have en vis selvagtelse, som apostelen Paulus viser: „Jeg [siger] til hver eneste iblandt jer, at han ikke må have højere tanker om sig selv, end han bør have, men han skal tænke besindigt.“ Stolthed er ikke et tegn på besindighed. Den der er stolt ophøjer sig selv, tager sig selv for højtideligt, tænker for meget om sig selv. Stolthed er en følelsesmæssig tilstand der ikke lader sig lede af fornuft, og som derfor er dåragtig. — Rom. 12:3.

Den stolte er sig ikke alene sine dyder yderst bevidst, men i fantasien tillægger han desuden sig selv en hel del andre som han slet ikke har. Og hvad der er endnu værre, den stolte er lige så blind for sine egne svagheder og fejl som han er det for andres gode og stærke sider. Den stolte i ét land ser kun fejl hos folk i andre lande. Stolthed er ofte en følge af høj uddannelse, præstationer, berømmelse, magt og rigdom. Blandt de mest almindelige former for stolthed kan nævnes stoltheden over at tilhøre en bestemt race, religion eller nation.

Da Jehova Gud langt tilbage i tiden iagttog ufuldkomne menneskers tendens til at prale, gav han følgende råd: „Den vise rose sig ikke af sin visdom, den stærke ikke af sin styrke, den rige ikke af sin rigdom.“ Hvorfor ikke? Nej, for „hvem giver dig fortrin? og hvad har du, som du ikke har fået givet? og når du har fået det, hvorfor roser du dig da, som om du ikke havde fået det?“ — Jer. 9:23; 1 Kor. 4:7.

Visdom hader ikke alene stolthed fordi den er blottet for logik og sans for tingenes rette sammenhæng, men først og fremmest fordi stolthed er en hån imod den myndighed som den største, viseste, mægtigste og mest ophøjede Personlighed i universet sidder inde med. Stolthed får et menneske til at sætte sig op imod Jehova Guds vilje. Han, Jehova, „står de hovmodige imod“, og han advarer om at „enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges“. Stolthed gør os til fjender af Ham som kan gøre allermest for os: give os evigt liv i lykke. Intet under at visdommen hader stolthed! — 1 Pet. 5:5; Luk. 14:11.

Ja, stolthed ødelægger enhver sans for hvordan tingenes rette forhold bør være. Den viser sig at være fuldstændig uden forstand når det gælder menneskets forhold til sin Skaber. „[Jehovas] frygt er visdoms grundlag, at kende den HELLIGE, det er forstand.“ Stolthed gør en blind for at selv det mest ophøjede menneske kun er som en græshoppe i sammenligning med Skaberen, og at hele folk kun er „som dråbe på spand“ og som det fine støv der lægger sig på en vægtskål. — Ordsp. 9:10; Es. 40:15-17, 22, 23.

Stolte, verdsligvise mennesker prøver ihærdigt at frigøre sig for ethvert ansvar og enhver pligtfølelse over for deres Skaber. De har så travlt med at søge efter tilsyneladende fejl i Guds ord og i den natur han har skabt. De ræsonnerer, de filosoferer, og de går op i ørkesløs sofisme, alt sammen i et forgæves forsøg på at bevise over for sig selv og andre at dette vidunderligt udtænkte og fejlfrit fungerende univers blev til ved en tilfældighed og bevæger sig på lykke og fromme uden at der er en som holder det i gang. Forgæves prøver de at udelukke religionens rolle i tilværelsen. Hvor dåragtige sådanne mennesker og nationer dog viser sig at være! I Harmagedon, om ikke før, vil de opdage hvilke tåber de har været. — Sl. 14:1; Åb. 16:14, 16.

Visdom hader også stolthed fordi den virker splittende. Stolthed ansporer til rivaliseren og konkurrence i stedet for til harmoni og samarbejde. På den ene side får stolthed os til at nægte at indrømme når vi selv har gjort noget forkert, og på den anden side får den os til at nægte at tilgive og glemme. Hvor mange ægteskaber er ikke blevet ofret på stolthedens alter! Stolthed er en af de hyppigste årsager til lovovertrædelser, for den er skyld i at forældre bliver irriterede på deres børn i stedet for at være tålmodige med dem, og den får børnene til at være ulydige mod deres forældre, hvilket alt sammen er i modstrid med Bibelens vejledning. — Ef. 6:1-4.

Stolthed virker også som en splittende faktor i den kristne menighed. Den stolte har svært ved at underkaste sig en myndighed og ved at samarbejde med sine trosfæller. Paulus’ ord giver ikke rum for stolthed: „Kom hverandre i forkøbet med at vise ærbødighed!“ — Rom. 12:10; Fil. 2:3.

Det er virkelig af gode grunde at visdommen hader stolthed! Stolthed får os til at sætte os op imod Skaberen, rejser skel mellem os og vor næste, og hindrer effektivitet og opnåelse af de ønskede resultater. Guds ord indeholder mange advarende eksempler som understreger den sandhed at „hovmod går forud for fald, overmod forud for snublen“. Vær derfor som visdommen; had stolthed! — Ordsp. 16:18.