Spørgsmål fra læserne

● Vor dreng der er sytten år gammel har været meget vanskelig at styre i flere år, og til tider truer han med at ville dræbe os hvis vi ikke går med til hvad han tænker og gør. Han er meget hidsig. Han gør sig meget lidt anstrengelse for at få arbejde, og siger at det er vort ansvar at underholde ham med hvad han har brug for. Hvad skal vi gøre? — E. D., De forenede Stater.

At få bugt med egenrådige tendenser hos børn kræver megen tålmodighed af forældrene. Børnene skal nok ledes med en fast hånd, men der skal samtidig ikke være mindste tvivl om at forældrene virkelig elsker deres børn. Man bør bestandig appellere til Bibelens autoritet og til fornuften, og forældrene bør ved deres eksempel vise at de selv underkaster sig Bibelens autoritet. Indtil en vis alder er børnene lette at have med at gøre, men når en teen-ager gør åbent oprør må man tage strengere forholdsregler. — Hebr. 12:7-11.

I fortidens Israel kunne forældre overgive en søn der åbenlyst trodsede sine forældre til at blive straffet af byens ældre mænd. De afsagde dødsstraf ved stening. Man undskyldte ikke det unge menneske på grund af hans alder. Selv om vi ikke i dag har en forbilledlig teokratisk regering i landet har vi et teokratisk styre i hjemmet og i menigheden, og desforuden landets civillov. Når en søn nægter at anerkende det teokratiske styre i hjemmet bør man appellere til det teokratiske styre i menigheden. Hvis en oprørsk søn nægter at lytte til menighedens røst er forældrene i deres fulde ret når de overgiver sønnen til landets myndigheder og lader dem gøre hvad de mener er bedst. Alene tanken om dette skridt kan måske være nok til at få den oprørske søn til at falde til føje.

Det er rigtigt at forældrene har pligt til at sørge for børnenes underhold, men kun så længe børnene ikke er i stand til at klare sig selv, og så længe de anerkender forældrenes myndighed og samarbejder med resten af familien. Hvis de nægter at gøre det har de ingen ret til beskyttelse under det fædrene tag. I et sådant tilfælde gælder også princippet i 2 Tessaloniker 3:10: „Den, der ikke vil arbejde, skal heller ikke have føden.“