Gør det ondt at give?

HVERT andet øjeblik opfordres folk til at give. „Giv.“ „Giv til velgørende formål.“ „Vi har brug for Deres hjælp.“ I visse lande genlyder det i breve, i telefonen, ved døren og på gaden. Henvendelserne skal røre hjertestrengene og lirke pengepungen op. Under pres fra den offentlige mening lettes tegnebog og portemonnæ for nogle sedler eller mønter. Man slår på at det er en religiøs pligt at give. Som følge heraf øses der alene i De forenede Stater årligt 5.000.000.000 dollars ud af privatfolks lommer og pengepunge.

Bibelen siger: „Gud elsker en glad giver.“ Jesus sagde: „Saligere [lykkeligere] er det at give end at modtage.“ Men folk i Amerika får ikke desto mindre at vide at de skal „give til det gør ondt“. Folk giver under pres, og det er ikke sjældent at de lader forstå at det gør ondt. Men hvorfor skal det ligefrem være folk en lidelse at give, når Jesus dog sagde at det skulle bringe større glæde? Gør det også ondt når du giver? — 2 Kor. 9:7; Ap. G. 20:35.

At trække penge ud af folk er i nogle lande blevet et stort foretagende. Det har beredt ofrene smerte og græmmelse og berøvet dem glæden. Den 3. april 1960 kunne man i Londonbladet Sunday Express læse denne overskrift:. „Forretningseksperter skal sætte den katolske kirkes kollekter i vejret“. Aktieselskabet Cathos er en organisation som har afdelinger i Kanada, De forenede Stater, Australien og England, og den har specialiseret sig i at skabe større kollektindtægter for den katolske kirke. Londonbladet forklarede at dens mål var at fordoble de romersk-katolske kirkers indtægter i England. Det dristige foretagende har kardinal Godfreys, den katolske primas’, velsignelse.

I Cathos’ program indgår en husagitation hvorunder man vil søge forbindelse med alle katolske familier for at få dem til at skrive under på at de vil yde et så og så stort beløb til kirken hver uge. Programmet omfatter desuden en stor „blødgørelses“banket. Cathos’ første kampagne indledtes i foråret 1960 i byen Potters Bar i Middlesex, hval 300 sognebørn samledes til en festmiddag. Man lod bekendtgøre at man stræbte efter at hæve den årlige sognekollekt fra 34.000 kroner til 70.000 kroner. Mr. Harold Brinjes, der er direktør for Cathas, bemærkede: „Folkene her fra Patters Bar vil give til det begynder at gøre ondt. Det hører med til de almindelige overgangsfænomener når vi kommer til.“

Ja, det gør ondt at give under pres, uanset hvilken sag pengene går til. Når man føler sig tvunget, hvis man giver fordi man ellers vil møde et vredt ansigt, et misbilligende blik, og måske endda blive skældt ud, så er det ikke en glæde men en smerte at give. Når man i en kirke optager kollekt på en sådan måde at den fattige føler sig tvunget til ikke at skulle stå tilbage for den rige, efterlader gaven ingen glæde. Den rige som pralende afleverer sin pengegave, vinder en øjeblikkelig belønning: menneskers beundring. Den fattige der føler sig nødsaget til at omgive sig med et skær af agtværdighed, ’giver til det gør ondt’. Ingen af de to erfarer den lykke som Jesus talte om. — Matt. 6:2.

Det hændte engang at medlemmerne af den kristne menighed i Jerusalem trængte til hjælp fordi landet hærgedes af hungersnød. Paulus beretter at deres makedonske brødre, til trods for at de selv var fattige, „gav efter evne, ja, over evne, og det uopfordret. Indtrængende bad de os om den nåde at måtte være med i hjælpen til de hellige“. De kristne i Makedonien blev ikke tvunget til at give, heller ikke ved at man vakte deres skamfølelse. Nej, de ønskede at give, de bad indtrængende om at få lejlighed dertil. Det beredte dem megen glæde, fordi de vidste at gaven ville være til nytte for deres brødre som de holdt så meget af. — 2 Kor. 8:1-4.

Hvordan kan man i dag opnå glæde ved at give? For at kunne det må man stræbe efter at være gavmild; man må adlyde de to største bud: du skal elske Jehova Gud af hele dit hjerte, af hele dit sind, af hele din sjæl og af hele din styrke, og du skal elske din næste som dig selv. Er man opfyldt af en sådan kærlighed, er det af hjertet man giver. Man giver fordi det glæder den man elsker. Man vil fryde sig over at få lejlighed til at vise sin kærlighed ved at give. Ens glæde og lykke vokser, og den modtagende føler også større glæde. Sådan var det da de kristne i Makedonien sendte en gave til deres brødre i Jerusalem.

Et lignende eksempel fra nutiden kan nævnes. Da de tyske kristne vidner for Jehova kom ud af koncentrationslejrene efter den anden verdenskrig, trængte de akkurat som de kristne i Jerusalem til hjælp. Deres kristne brødre rundt om i verden så en stor glæde i at sende dem hvad de behøvede. Nu i dag savner disse tyske vidner ikke noget i materiel retning, og de har i uselviskhed ydet hundredtusinder af kroner udover hvad der behøves til fremme af forkyndelsen i deres eget land. Disse penge er blevet anvendt til hjælp for deres brødre og til udsendelse af missionærer til lande i hele verden. Hvem kan sige at de tyske vidner ikke har opnået større lykke ved at give end ved at modtage fra deres brødre efter den anden verdenskrig?

Naturligvis er det ikke alle der har midler som de kan give af, men alligevel kan de erfare den større lykke som det er at give. Se nu blot apostelen Peter. Uden for tempelporten sad en krøbling der bad om en almisse. „Peter sagde: ’Sølv og guld har jeg ikke, men hvad jeg har, det giver jeg dig: I Jesu Kristi, nazaræerens, navn stå op og gå!’“ Manden blev øjeblikkelig rask, sprang op og råbte højt af glæde. Hvilken lykkefølelse der må have vældet op i Peter da han havde givet denne taknemmelige krøbling helbredet! Og så er sandheden den at vi i dag kan give andre noget som er langt mere værdifuldt end helbredet. Jesus sagde jo at det betød evigt liv at tilegne sig kundskab om ham og hans fader Jehova. Tilegn dig derfor denne kundskab, og giv den til andre. Du vil fryde dig inderligt over den hidtil uoplevede glæde som det er at se menneskers øjne lyse og leve op når de forstår og glæder sig over udsigterne til den nye verden som du har vist kan blive deres urokkelige håb! At give på denne måde vil ikke gøre ondt; det vil få dig til klart at indse hvad Jesus mente da han sagde: „Saligere er det at give end at modtage.“ — Ap. G. 3:6; 20:35; Joh. 17:3.

„Når du giver almisse, må du ikke lade blæse i basun foran dig, som hyklerne gør i synagoger og på gader for at æres at mennesker; sandelig siger jeg Eder: de har allerede fået deres løn udbetalt. Men når du giver almisse, så lad ikke din venstre hånd vide, hvad din højre gør, for at din almisse kan være i det skjulte. Så skal din Fader, som ser i det skjulte, betale dig.“ — Matt. 6:2-4.