Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w61 1/12 s. 551-552
  • Spørgsmål fra læserne

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Spørgsmål fra læserne
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1961
  • Lignende materiale
  • „Ske din vilje på jorden“, 40. del
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1960
  • Kongen regerer!
    “Lad dit rige komme”
  • Hvor længe Jesu tjeneste varede
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1960
  • 1914 — et betydningsfuldt år i bibelprofetien
    Hvad er det Bibelen virkelig lærer?
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1961
w61 1/12 s. 551-552

Spørgsmål fra læserne

● I Ripleys „Believe It or Not“ hævdes det at året 1961 skulle være 1967. Der siges at en munk har gjort en fejlberegning. Betyder det at nationernes fastsatte tider ikke endte i 1914? — G. B., De forenede Stater.

På en forespørgsel hos the King Features Syndicate, der udgiver „Believe It or Not“, svares følgende:

„Dionysius Exiguus, en lærd romersk abbed og talentfuld matematiker som levede i det sjette århundrede, er ansvarlig for at dette år kun er 1961 og ikke 1967. Det er ham der har udarbejdet den kalender som regnes efter den kristne tidsalder. . . . Ifølge Bibelen blev Kristus født under kong Herodes’ regering, og Herodes døde år 4 f. Kr. Denne konge gav to år tidligere ordre til barnemordet; derfor må Kristi fødsel ansættes til den 25. december år 7 f. Kr.“

Denne iagttagelse har absolut ingen betydning i forbindelse med Bibelens profeti om udløbet af nationernes fastsatte tider. Hvorfor ikke? Nej, for fra det tidspunkt kong Zedekias blev styrtet, til de begivenheder Jesus nævnte i sin store profeti (Matt. 24) begyndte at indtræffe, er der 2520 år, uanset hvornår man holder op med at skrive før Kristus og begynder at skrive efter Kristus. Daniel profeterede om de syv tider, eller 2520 år, og disse mange år løb naturligvis fra Judas rige blev lagt øde og til Guds rige blev oprettet i himmelen.

For at illustrere dette lader vi en lige linje repræsentere de 2520 år. ––––––––––––– Et eller andet sted på linjen ændres årstallet fra f. Kr. til e. Kr. Men ligegyldigt hvor man sætter skæringspunktet, er der stadig 2520 år. Hvis 1961, som denne populære artikel siger, skulle være 1967, skulle 1914 altså have været kaldt 1920. Men det vil også sige at 607 f. Kr. skulle kaldes 601 f. Kr. Og fra 601 f. Kr. til 1920 e. Kr. er der 2520 år.

År 4 f. Kr. regnes af mange for at være Herodes’ dødsår, fordi de regner hans regering fra det tidspunkt det romerske senat udnævnte ham, og ikke fra det tidspunkt han virkelig begyndte at regere, nemlig over tre år senere, da han indtog Jerusalem. Regnes hans regering fra det tidspunkt han begyndte at regere, stemmer det med at han stadig levede i år 1 f. Kr. eller år 1 e. Kr., da barnemordet fandt sted. — Matt. 2:16.

Denne regnemåde stemmer overens med den bibelske profeti om tidspunktet for Messias’ komme (se profetien om de 70 åruger i Daniel 9:24-27), og med beretningen i Lukas 3:1-3, 23, der viser at Johannes Døber påbegyndte sin tjeneste i kejser Tiberius’ femtende regeringsår. Dette år løb fra august år 28 e. Kr., til august år 29 e. Kr. Jesus blev døbt seks måneder efter at Johannes påbegyndte sin tjeneste, rimeligvis stadig i år 29 e. Kr. Eftersom Jesus var 30 år da han blev døbt, må han være født i år 2 f. Kr. Andre skriftsteder præciserer det nærmere, til omkring 1. oktober, fordi han døde i midten af den sidste åruge (29 e. Kr. til 36 e. Kr.), som nævnt af Daniel, altså omkring 1. april år 33 e. Kr.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del