Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w64 15/8 s. 363-364
  • Hvorfor gøre et bjerg af et muldvarpeskud?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvorfor gøre et bjerg af et muldvarpeskud?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1964
  • Lignende materiale
  • Bjerg, bjergland
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
  • Hvorfor vi har brug for bjergene
    Vågn op! – 2005
  • ’Du er mere majestætisk end bjerge’
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2004
  • Den lille gentleman i den sorte fløjlshabit
    Vågn op! – 1995
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1964
w64 15/8 s. 363-364

Hvorfor gøre et bjerg af et muldvarpeskud?

HAR du nogen sinde set en muldvarp, det lille gravende pattedyr der kan minde om en mus? Det er muligt du ikke har, for den lever størstedelen af sit liv under jorden. Mange steder bliver den kun cirka femten centimeter lang. Da den tager skadelige insekter og da dens pels kan anvendes til pelsværk anses den for at være temmelig nyttig.

Mange haveejere er dog knap så begejstrede for den da den graver gange i jorden og skubber jorden op til overfladen, hvor de karakteristiske muldvarpeskud vil skæmme plæner og bede. Dog kan muldvarpeskuddene aldrig blive andet end et mindre irritationsmoment da de ikke er mere end fem til ti centimeter høje.

Som følge af muldvarpeskuddets ringe størrelse i forhold til et helt bjerg, bruger man i de engelsktalende lande denne sammenligning når man vil udtrykke at noget kan være irriterende men at der ikke er grund til at gøre det værre end det er. Det svarer altså til vort udtryk „at gøre en myg til en elefant“. Hvorfor gør folk nu undertiden en myg til en elefant eller et bjerg ud af et muldvarpeskud? Der er utallige grunde, ja undertiden grunde som de pågældende ikke engang selv er sig bevidst. Bibelen siger som bekendt: „Hjertet er svigefuldt fremfor alt.“ — Jer. 17:9.

Nogle gør et bjerg ud af et muldvarpeskud som følge af at de er unge og uvidende og mangler erfaring. For et lille barn kan selv det mindste problem tage sig ud som et helt bjerg. Et ungt nygift par opdager pludselig at de ikke i alle forhold tænker og føler ens. Det drejer sig kun om ubetydeligheder, om „muldvarpeskud“, men som følge af deres manglende kundskab og erfaring bliver de til bjerge for dem.

Atter andre gør et bjerg ud af et muldvarpeskud fordi de er smålige og snæversynede. For en myre tager et muldvarpeskud sig rigtignok ud som et bjerg, og for dem der hænger sig i småting vil hver lille tankeløshed, hvert lille uovervejet ord fra en anden, blive en forbrydelse.

Religiøs fordom, racefordom, nationalstolthed og familiestolthed er ofte årsag til at folk gør et bjerg ud af et muldvarpeskud. Ethvert fejltrin som deres egne begår, ser de igennem fingre med, men træder en der tilhører en anden race eller religion fejl, bliver det brugt som anledning til ukærlige og urimelige udtalelser og handlinger. Svigermødre har således ord for at overse deres eget afkoms mangler, mens deres svigersønners og svigerdøtres fejl bliver til hele bjerge.

Så er der dem der gør et muldvarpeskud til et bjerg fordi de er overfølsomme i en bestemt henseende. De er altid i defensiven. Hvis en mand er overfølsom med hensyn til sin hudfarve eller religion, eller en kvinde er det med hensyn til sin alder eller vægt, vil han eller hun føle sig stødt ved den mindste bemærkning der rører ved dette ømme punkt.

Andre gør et muldvarpeskud til et bjerg fordi de bærer nag. De føler sig trådt over tæerne og venter kun på en lejlighed til at gøre gengæld. Alt hvad den anden part gør som er lidt ud over det sædvanlige eller som kan være irriterende, bliver brugt som en anledning til at give sit mishag, sin forargelse eller sin harme over vedkommende til kende, selv om man ville se igennem fingre med det hvis det var en anden der havde gjort det.

Undertiden er det en nær forbindelse, for eksempel et kompagniskab i en forretning, et ægteskab, en forlovelse eller et tilhørsforhold til en eller anden religion, der er blevet en byrde. Den der ønsker at opløse forbindelsen søger hos den anden part at finde en anledning der kan berettige ham til at gøre det. For at nå sin hensigt tyr vedkommende også til at gøre bjerge ud af muldvarpeskud. Det sker at et menneske der har indviet sig til at gøre Guds vilje bliver træt og søger et påskud til at holde op. Og før eller senere sker det som regel også at en eller anden siger eller gør noget, eller der kommer noget på tryk, der giver vedkommende den undskyldning som han eller hun har søgt, for at trække sig tilbage. Et muldvarpeskud bliver til et bjerg, til en uoverstigelig hindring, for dette menneske.

Men det er uklogt, uretfærdigt og ukærligt at gøre et bjerg ud af et muldvarpeskud, og det røber undertiden manglende tro. Det er uklogt fordi det ikke gør nogen af parterne lykkelig men kun øger livets sorger. Bibelen siger med rette: „Klogskab gør mennesket sindigt, hans ære er at overse brøde.“ Den kloge véd at der ikke kommer noget godt ud af at blæse forurettelser op til noget stort. — Ordsp. 19:11.

Den gyldne regel som Jesus fremsatte, „gør mod andre mennesker sådan, som I vil, at de skal gøre mod jer“, udelukker også at man gør et muldvarpeskud til et bjerg. Den giver ikke rum for stolthed og fordom som følge af ens race, religion, nationalitet eller afstamning. — Luk. 6:31.

Det er i høj grad ukærligt at gøre andres småfejl til store forseelser. „Kærlighed skjuler en mangfoldighed af synder.“ Den overdriver dem ikke og henleder ikke opmærksomheden på dem. Kærligheden „bærer ikke nag“. „Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.“ Den er rede til at tilgive ikke blot syv gange, men halvfjerdsindstyve gange syv gange. — 1 Pet. 4:8; 1 Kor. 13:5, 7; Matt. 18:22.

Endelig er det et spørgsmål om at have tro på og tillid til Gud og hans ord Bibelen. Det vil ikke alene afholde en fra at gøre bjerge ud af muldvarpeskud men også hjælpe en til at gøre bjerglignende problemer og hindringer til muldvarpeskud. Som Jesus sagde: „Hvis I har tro som et sennepsfrø, kan I sige til dette bjerg: ’Flyt dig herfra og derhen,’ så skal det flytte sig; og intet vil være umuligt for jer.“ Denne tro ejede apostelen Paulus. Derfor kunne han sige: „Alt formår jeg i ham, som giver mig kraft.“ — Matt. 17:20; Fil. 4:13.

Man beskytter sig mod at gøre bjerge ud af muldvarpeskud ved at vogte sit hjerte og ved i sine bestræbelser at lade sig lede af visdom, kærlighed og tro.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del