De som jager efter fred
APOSTELEN Peter befaler de kristne at „søge fred og jage efter den“. (1 Pet. 3:11) Dette harmonerer med profetien der siger at folkene i de sidste dage skal smede deres sværd til plovjern og ikke øve sig i våbenfærd mer. — Mika 4:3.
Når disse ord skal opfyldes i vor tid ville man forvente at præsteskabet var det første til at følge Guds anvisninger, men kendsgerningerne viser tværtimod at præsterne gang på gang har givet deres velsignelse til den vanvittige massenedslagtning. At Hitler fik støtte fra det katolske og lutherske præsteskab og at Mussolini nød Vatikanets bevågenhed er velkendt. Det protestantiske præsteskab andre steder har ligeledes bedt for at deres respektive landes krigsførelse måtte give dem sejr. Østens religionsledere har fulgt samme kurs.
Intet under at Åbenbaringen fremstiller al falsk religion som en kvinde der er beruset af menneskeblod, og at ansvaret for alt det blod der er udgydt på jorden lægges på den. — Åb. 17:5, 6; 18:24.
Dog findes der rundt om i verden kristne som kan sige sig fri for blodskyld og som jager efter fred. I South African Voice for 5. april 1964 kunne man læse følgende: „Sydafrikas kirkers holdning over for spørgsmålet om militærtjeneste . . . har forandret sig i den grad at der nu kun findes én religiøs gruppe som står urokkelig fast i deres ’oprør’ mod den. . . . En omfattende undersøgelse foretaget af Die STEM viser at kun Jehovas vidner nægter at gå med til militæruddannelse og tvungen militærtjeneste.“
Jehovas vidner gør ikke ’oprør’ mod nogen regeringsforanstaltning, men de bevarer deres neutralitet og følger princippet: „Thi om vi end færdes i verden, fører vi dog ikke strid på verdslig vis.“ — 2 Kor. 10:3-5.
I sin omtale af Jehovas vidners holdning i forbindelse med en militærnægters dom på fem år, sagde det amerikanske blad Evening Journal for 5. marts 1964: „Det er sandt at denne religiøse gruppe ikke protesterer mod den behandling den får af forbundsregeringen og at den venter at blive forfulgt for sin tro, men hvilken virkning har det på os, resten af samfundet, at man idømmer en mand fem års fængsel for hans religiøse overbevisnings skyld?
Sagen rammer vor forfatning, der garanterer borgerne religionsfrihed, lige i plet. Det er en sag der henvender sig til vor samvittighed på grund af mr. Silvernails retskaffenhed og eksemplariske livsførelse og fordi alle er enige om at verden ikke kan overleve endnu en verdenskrig. . . . Det er vigtigt at forstå at hos nogle er den religiøse overbevisning så stærk at deres samvittighed ikke tillader dem at have noget som helst at gøre med noget led i krigsmaskineriet.“
Som følge af denne holdning har Jehovas vidner opnået fred. Også De kan opnå denne fred ved at lytte til fredens Gud og studere hans ord sammen med dem som har bevist at de er fredens venner.