Spørgsmål fra læserne
● I Åbenbaringen 12:3, 4 siges der at dragens hale fejede en tredjedel af himmelens stjerner væk. Hvem er disse stjerner, og er det bogstaveligt en tredjedel af dem? — C. S., De forenede Stater.
De nævnte skriftsteder lyder således: „Se, der var en stor, ildrød drage med syv hoveder og ti horn og syv kroner på sine hoveder. Og dens hale fejede [fejer, NW] en tredjedel af himmelens stjerner væk og kastede dem ned på jorden.“ I Bibelen kaldes åndeskabninger undertiden for stjerner, således i Jobs bog 38:7: „Mens morgenstjernerne jubled til hobe, og alle gudssønner råbte af glæde.“ Benævnelsen stjerner passer udmærket på dem, for de bebor de åndelige himle, ligesom de bogstavelige stjerner har deres plads i de bogstavelige himle.
Stjernerne i Åbenbaringen 12:4 synes at være åndeskabninger der blev dæmoner som følge af deres frafald fra Gud, hvilket forårsagedes af den store drage, Satan. At han drager dem til sig og får dem til at gøre oprør skildres billedligt ved at dragen fejer stjernerne ned med sin hale, ligesom en stor slange vikler både sin krop og hale om sit bytte. At det snarere er deres oprør og frafald fra Gud der er tale om end deres nedstyrtning efter kampen i himmelen, fremgår af at det er dragen, Satan, der kaster dem ned på jorden, hvorimod det er Mikael og hans engle, altså Jesus Kristus og hans himmelske hærskarer, der nedstyrter Satan og hans dæmoner, som beskrevet i Åbenbaringen 12:9.
Udtrykket „en tredjedel af himmelens stjerner“ betyder ikke at en bogstavelig tredjedel af alle de hellige engle har sluttet sig til Satan, dragen, i tidens løb. Det synes snarere at være et symbolsk udtryk for at der er tale om et betydeligt antal, der dog er mindre end halvdelen og derfor afgjort et mindretal. I Åbenbaringens bog bruges udtrykket „en tredjedel“ gentagne gange, for eksempel i forbindelse med jorden, træerne, havet, de levende skabninger i havet og skibene, floderne, vandene, solen, månen, stjernerne, dagens lys samt menneskene. — Åb. 8:7-12; 9:15.
● Hvordan skal man forstå Ordsprogene 14:17? Gengivelsen er anderledes i New World Translation of the Holy Scriptures end i andre oversættelser. — L. A., De forenede Stater.
Ordsprogene 14:17 lyder ifølge New World Translation: „Han der er hurtig til vrede vil handle dåragtigt, men mand med tænkeevne hades.“ King James Version siger: „Han der er snar til vrede handler dåragtigt, og en mand med onde planer hades.“ (Den autoriserede danske oversættelse gengiver verset sådan: „Den hidsige bærer sig tåbeligt ad, man hader rænkefuld mand.“) Nu er der ingen tvivl om at „han der er hurtig til vrede vil handle dåragtigt“ eller at „han der er snar til vrede handler dåragtigt“, men hvad med sætningen „en mand med onde planer hades“? Adskillige oversættelser er enige med King James Version i dens gengivelse, mens New World Translation synes at give udtryk for en helt anden tanke når den siger „men mand med tænkeevne hades“.
Lad os først se på hvordan denne sætning gengives i visse moderne oversættelser. James Moffatts oversættelse lyder: „Men en klog mand vil være tålmodig.“ Lamsas oversættelse fra Peshitta siger: „Men en viis mand er behersket.“ An American Translation lyder sådan: „Men en skønsom mand er tålmodig,“ og Revised Standard Version nøjagtig ligesådan. Det er dog værd at bemærke sidstnævnte oversættelses fodnote til ordet „tålmodig“, der viser at den hebraiske tekst siger „hades“. Alligevel ser vi at disse moderne oversættelser siger „en klog mand“, „en viis mand“ og „en skønsom mand“, og den tanke der ligger i det hebraiske ord er meget nær det der siges i New World Translation, der taler om en „mand med tænkeevne“.
Udtrykket „tænkeevne“ er oversat fra flertalsformen af det hebraiske ord mezimmáh. Mezimmáh betyder „en plan, der sædvanligvis er ond (intrige), undertiden god (klogskab, skarpsindighed)“. Det hebraiske ord kan altså anvendes i en god betydning, hvilket der ikke er noget til hinder for når det gengives „tænkeevne“.
Men kan man nu sige at en mand med tænkeevne hades, endog når han bruger sin tænkeevne på en god måde? Ja, for verden i almindelighed er ikke særlig begejstret for mennesker der bruger deres tænkeevne. Undertiden hører man tænkende, intellektuelle mennesker blive kaldt „æggehoveder“ [eggheads], et udtryk der ofte i engelsktalende lande er blevet anvendt nedsættende om mennesker der bruger deres tænkeevne rigtigt og med et praktisk formål. Der bliver set skævt til dem fordi de bruger deres hjerne. Nogle mennesker er for dovne til at tænke, for tænkning er hårdt arbejde. Derfor bryder de sig ikke om dem der opøver deres tænkeevne og som med flid holder deres hjerne beskæftiget. Følgelig hænder det ofte at tænkende mennesker hades.
Følgende udtalelse røber den gængse opfattelse af et tænkende menneske. Vi citerer fra bogen The Age of Conformity, siderne 105 og 106: „Einstein var også en slags nationalhelt på en anden måde som kun få kender til; det var de færreste der forstod ham, men næsten alle accepterede eksperternes udtalelse om at han var en fantastisk lykkeridder på matematikkens ædle højder. Men da han begyndte at fremsætte sin mening om almene spørgsmål blev hans beundrere færre. At tænke uafhængigt er at udfordre den demokratiske norm, og ’åndssnob’ og ’teoretiker’ er ikke smigrende udtryk. ’Jeg vil hellere være en dumrian end et æggehoved,’ er det sidste nye slogan til forsvar for dusin-mentaliteten.“
Der findes naturligvis nogle der kun foregiver at tænke. Ordsprogene 14:17 hentyder ikke til disse pseudo-intellektuelle. De kan ikke sættes i klasse med intellektuelle, tænkende mennesker der har vist at de er i besiddelse af virkelig intelligens. Pseudo-intellektuelle der handler og taler i den hensigt at imponere andre, virker i stedet trættende og frastødende. Men de hører ikke med til dem der har tænkeevne og som hades af den grund. Paulus’ ord i 1 Korinter 8:1: „’Kundskaben’ opblæser,“ viser sig at passe udmærket på de imiterede intellektuelle.
At mand med virkelig tænkeevne hades, er Jehovas vidner imidlertid et tydeligt bevis på. De beskæftiger deres tanker med Guds hensigter og de vandrer med Gud. (Mika 6:8) De søger kundskab fra Guds ord og handler derefter, og de lader sig ikke ensrette efter denne verden. (Rom. 12:1, 2) Som tænkende mennesker der følger Kristus og gør Guds vilje, bliver de hadet. Hvad det angår, er de ikke som denne verdens børn. Og det er ikke så mærkeligt, for de er ikke en del af denne verden! De viser dette ved at tænke, ved at opøve deres tænkeevne, og ved derpå at handle i overensstemmelse med Guds ords retfærdige principper. — Joh. 15:19.
Udtrykket „tænkeevne“ i Ordsprogene 14:17 kunne naturligvis også hentyde til ondskabsfuld tænkning. En mand der lægger onde planer eller som er ondskabsfuld bliver hadet. Begge anvendelser af ordet „tænkeevne“ er altså mulige. Men vi kommer ikke uden om at kristne der bruger deres hjerne, opøver deres tænkeevne, søger kundskab om Gud, hans ord og hans hensigter, og vandrer med Jehova, bliver hadet af denne verden, der er i den Ondes vold. — 1 Joh. 5:19; Es. 30:20, 21.