Spørgsmål fra læserne
● Er det i modstrid med Bibelen at anvende antikonceptionspiller?
Hvorvidt et ægtepar vil bruge svangerskabsforebyggende midler er overladt til ægteparret selv at afgøre, eftersom Bibelen ikke fordømmer børnebegrænsning. Selskabet giver ikke råd angående forebyggende midler, som påpeget i Vagttårnet for 15. september 1951, side 291. Det skal dog bemærkes at brugen af svangerskabsforebyggende midler, såsom antikonceptionspiller, ikke er det samme som sterilisation. Sterilisation er i modstrid med Bibelen hvis indgrebet udelukkende foretages i svangerskabsforebyggende hensigt og uanset om den er midlertidig eller permanent. (En nærmere redegørelse findes i Vagttårnet for 1. april 1962, siderne 166, 167.) Med hensyn til brugen af antikonceptionspiller bør den kvinde der ønsker at benytte dem kun gøre det med sin mands samtykke.
Det er almindeligt anerkendt af læger at brugen af ethvert medicinsk præparat er forbundet med en vis risiko. Der udgives medicinske publikationer der beskæftiger sig med de medicinske præparaters bivirkninger, og flere og flere mennesker bliver klar over at man må regne med sådanne bivirkninger. Spørgsmålet er derfor om den der benytter et præparat er villig til at løbe den risiko der er forbundet med det, for at opnå det ønskede resultat. Ingen kan med bestemthed sige om et præparat at det er absolut ufarligt. Mennesker reagerer nemlig forskelligt. Hvad det bibelske angår, kan det imidlertid siges at svangerskabsforebyggelse ved hjælp af piller der er fremstillet til dette formål ikke er forbudt. Det overlades til hvert enkelt ægtepar selv at træffe bestemmelse om de vil benytte dette middel. For yderligere oplysninger, se Vågn op! for 8. august 1962, siderne 15, 16.
● Kan ordene i Esajas 61:1, 2 betragtes som de „andre fårs“ ordination? — L. H., De forenede Stater.
Esajas 61:1, 2 lyder således: „Den Herre [Jehovas] Ånd er over mig, fordi han salvede mig; han sendte mig med glædesbud til ydmyge, med lægedom for sønderbrudte hjerter, for at udråbe frihed for fanger og udgang for dem, som er bundet, udråbe et nådeår fra [Jehova], en hævnens dag fra vor Gud, for at trøste alle, som sørger.“
Læg her mærke til at profeten siger at han er blevet salvet med Jehovas ånd. Jesus anvendte denne profeti på sig selv, men først efter at han ved sin dåb i Jordanfloden var blevet salvet med Guds hellige ånd. (Luk. 3:21, 22; 4:17-21) De der bliver lemmer på hans legeme salves ligeledes med Jehovas ånd når Jehova avler dem som sine sønner. De bliver Kristi, den Salvedes, legemes lemmer. — 2 Kor. 1:21, 22.
De „andre får“ som nævnes i Johannes 10:16 og som ifølge Åbenbaringen 7:9 udgør en „stor skare“ er ikke salvet med Jehovas ånd selv om de får et mål af hans ånd, og Esajas 61:1, 2 indeholder derfor ikke deres ordination til at forkynde. De er dog ordineret af Gud til at være tjenere for ham, og de er så vist ikke ordineret til at udføre et andet arbejde end det den åndelige rest er blevet salvet til at udføre. De kan derfor med rette henvise til Esajas 61:1, 2, som beskriver det arbejde de er bemyndiget til at deltage i som ordinerede tjenere for Gud.
Jehova Gud befaler alle dem der indvier sig til ham at forkynde „denne gode nyhed om Riget“ (Matt. 24:14, NW), og for de „andre får“ er denne befaling deres ordination. Enhver kan læse denne befaling i Bibelen, men den kommer ikke til at udgøre deres ordination før de har studeret Guds ord, tilegnet sig nøjagtig kundskab, indviet sig til Gud for at gøre hans vilje og derefter symboliseret denne indvielse ved vanddåben. De „andre får“ modtager således deres ordination fra Gud i kraft af hans befaling til indviede kristne om at forkynde den gode nyhed om Riget, og Jehova støtter dem med sin hellige ånd, ligesom hans ånd var med profeterne og vidnerne før Kristi tid.
● Hvorfor siger New World Translation i 2 Mosebog 20:13: „Du må ikke myrde,“ når andre oversættelser, såsom den engelske autoriserede oversættelse (King James-oversættelsen), bruger udtrykket „dræbe“ eller „slå ihjel“? — D. T., De forenede Stater.
Flere oversættelser siger „dræbe“ eller „slå ihjel“ i 2 Mosebog 20:13, heriblandt den katolske Douay-oversættelse, Catholic Confraternity Bible, den amerikanske standardoversættelse og den amerikanske reviderede standardoversættelse. Imidlertid siger New World Translation i 2 Mosebog 20:13 „myrde“ i stedet for „dræbe“ fordi det hebraiske ord der benyttes her er ratsach, og dette betyder ifølge Young’s Exhaustive Concordance „at myrde, at gennembore“. Om dette samme hebraiske ord anfører Strongs fortegnelse over hebraiske ord følgende: „ratsach, oprindeligt rodord, egentlig at knuse, sønderslå, d.v.s. dræbe (et menneske), især at myrde.“ At myrde vil sige „at dræbe (et menneske) ulovligt og i forbryderisk hensigt, eller: med vilje, med overlæg og ulovligt“. — Websters Third New International Dictionary.
Ordet ratsach og dets forskellige former forekommer cirka fyrre gange i De hebraiske Skrifter. Overalt er der tale om berøvelse af menneskeliv, om end ikke altid ulovligt eller med et uret motiv. Hvornår skal ordet da oversættes med „dræbe (slå ihjel)“ og hvornår med „myrde“? Afgørelsen må træffes på grundlag af sammenhængen og under hensyntagen til det lys som Guds ord i øvrigt kaster over dette emne. I denne forbindelse må det bemærkes at endog King James-oversættelsen undertiden gengiver dette hebraiske ord med „myrde“ eller „morder“. For eksempel siges der: „De dræber enken og den fremmede og myrder de faderløse.“ „Morderen står op med lyset og dræber de fattige og trængende.“ (Sl. 94:6; Job 24:14, AV) Denne oversættelse skelner endvidere mellem mord og uagtsomt manddrab i 4 Mosebog 35:6-31 og gør det udelukkende på grundlag af sammenhængen, for det er overalt det hebraiske ord ratsach der bruges: „De skal være byer hvor I kan søge tilflugt for hævneren, for at manddraberen [ratsach] ikke skal dø.“ „Hvis han slår ham med et jernredskab således at han dør, er han en morder: morderen [ratsach] skal visselig lide døden.“ — 4 Mos. 35:12, 16, AV.
I lyset af hvad Guds ord i øvrigt siger er det klart at 2 Mosebog 20:13 ikke kategorisk forbyder at slå ihjel. Israelitterne havde lov til at dræbe, ja havde endog af Gud fået befaling til at dræbe mordere, afgudsdyrkere, sabbatsbrydere osv. At henrette en morder var således ikke ulovligt i Guds øjne og kunne ikke betragtes som „mord“. Det var ikke en overtrædelse af 2 Mosebog 20:13. (1 Mos. 9:6) Ligeledes blev de hedenske, dæmondyrkende indbyggere i det land Jehova havde lovet sit folk af Jehova dømt til at lide døden for deres synder, og han brugte sit folk, israelitterne, til at eksekvere dommen. Når de adlød denne befaling overtrådte de ikke 2 Mosebog 20:13. Det kunne ikke betragtes som mord.
Det er specielt ulovligt drab af et menneske, mord, Gud forbyder. Gengivelsen af ratsach i 2 Mosebog 20:13 med „myrde“ hviler derfor på et sundt bibelsk grundlag, og man finder den ikke alene i New World Translation, men også i Robert Youngs oversættelse, James Moffatts oversættelse, Knox’ oversættelse, Soncino-Bibelen og An American Translation.