Spørgsmål fra læserne
● Gives der nogen forklaring på den tilsyneladende uoverensstemmelse mellem Jeremias 52:12 og 2 Kongebog 25:8? I Jeremias 52:12 siges der på den tiende dag i måneden, mens 2 Kongebog 25:8 siger den syvende dag. — G. G., De forenede Stater.
Anden Kongebog 25:8 lyder: „På den syvende dag i den femte måned, det var Babels konge Nebukadnezars nittende regeringsår, kom Nebuzar’adan, øversten for livvagten, Babels konges tjener, til Jerusalem.“ Jeremias 52:12 taler i denne forbindelse om „den tiende dag i den femte måned“. Nogle har forklaret differencen på de tre dage således at Nebuzar’adan forlod Ribla på den syvende dag og nåede frem til Jerusalem på den tiende dag. Dog ser det ud til at denne højtstående babyloniske embedsmand som fik befalingen over de babyloniske styrker efter belejringen, virkelig ankom til skuepladsen på den syvende dag i måneden for at sørge for at byen blev ødelagt. Hans opgave bestod i at overvåge nedbrydningen af fæstningsværkerne, udplyndringen og udslettelsen af byen og bortførelsen af byens indbyggere. På den tiende dag har hans arbejde så været fuldført.
New World Translation siger i 2 Kongebog 25:8 at Nebuzar’adan kom til Jerusalem på den syvende dag i måneden, mens det i Jeremias 52:12 (NW) siges at han kom ind i Jerusalem på den tiende dag i måneden. (Også Lindbergs oversættelse.) Denne forskel mellem de to skriftsteder fremgår også af den amerikanske reviderede oversættelse, idet 2 Kongebog 25:8 i denne oversættelse siger at øversten for den babyloniske livvagt „kom til Jerusalem“ på den syvende dag, mens det i Jeremias 52:12 siges at han „drog ind i Jerusalem“ på den tiende dag.
Da den babyloniske øverstbefalende ankom til skuepladsen opslog han uden tvivl sit hovedkvarter, eller tog ophold i et hovedkvarter der allerede var oprettet, uden for byens mure. Derfra har han så ledet operationerne, såsom nedbrydningen af byens mure. (2 Kong. 25:10; Jer. 52:14) De babyloniske soldater udplyndrede ligeledes byen og Jehovas tempel og gjorde sig til gode med byttet. (Jer. 52:17-23; 2 Kong. 25:13-17; Dan. 5:2, 3) Udplyndringen af byen og nedbrydningen af murene har optaget kaldæerne i flere dage, og tilsyneladende har de ikke før den tiende dag været rede til at brænde den af. På den dag kom eller drog Nebuzar’adan ind i Jerusalem for at forvisse sig om at arbejdet var tilendebragt, og da han var tilfreds med hvad han så, gav han ordre til at brænde byen og dens hellige tempel af. Ifølge Josefus (Jødernes krig, bog IV, kapitel IV, 5, 8) blev der sat ild til Herodes’ tempel på den tiende dag i den femte måned (i året 70 e.v.t.), og Josefus tilføjer at det var et mærkeligt sammentræf at det første tempel blev brændt af på den samme dag af babylonierne. Ved slutningen af den tiende dag stod byen uden tvivl i flammer og meget af den har allerede været nedbrændt, og dermed havde Nebuzar’adan løst den opgave han havde fået pålagt.