Et „mønster af sunde ord“
ORD kan være som sværdhug; de kan dræbe venskaber og forårsage vanskeligheder. Men de kan også være liflige som honning, virke lægende og bringe venner nærmere sammen. „Mangens snak er som sværdhug, de vises tunge læger.“ Et andet af Bibelens ordsprog lyder: „Hulde ord er som flydende honning, søde for sjælen og sunde for legemet.“ — Ordsp. 12:18; 16:24; Sl. 55:22.
Ja, sådan er det! Opbyggende og opmuntrende ord bidrager i sandhed til ens velvære. Det er især sund åndelig vejledning der virker lægende. Hvis den får et menneske til at følge en forstandig, ærefuld adfærd, vil vedkommende blive åndeligt og mentalt sund, for ikke at tale om den forbedrede fysiske tilstand der ofte bliver resultatet af at man følger gudfrygtige principper.
I sit brev til den unge Timoteus understregede den kristne apostel Paulus betydningen af at give agt på sunde ord. Han skrev: „Dette skal du lære dem og formane dem til: hvis nogen fører fremmed lære og ikke holder sig til vor Herres Jesu Kristi sunde ord og den lære, som sigter på gudsfrygt, så er han opblæst, skønt han intet forstår.“ — 1 Tim. 6:2-4.
Læg mærke til at apostelen taler om „vor Herres Jesu Kristi sunde ord“. Hvis vi følger hans lære, bevirker det at vi får et sundt sind, en kærlig indstilling og lærer at være hensynsfulde over for andre, ja, at vi opøver alle de egenskaber der vil give os Guds godkendelse og til sidst skænke os et evigt liv i hans retfærdige nye orden. Det er derfor af stor betydning at vi giver agt på den vejledning som apostelen Paulus videre giver i sit andet brev til Timoteus: „Hold stadig fast ved det mønster af sunde ord som du hørte af mig med den tro og kærlighed der er i forbindelse med Kristus Jesus.“ — 2 Tim. 1:13, NW.
I vor tid er der alligevel mange der ikke giver agt på denne formaning. Nogle der hævder at være kristne, eller som engang var Kristi efterfølgere, har forladt dette mønster der er dannet af sunde ord. Deres tilværelse er blevet præget af planløshed og forvirring fordi de har ladet sig føre vild af falske, usunde ord. Der er derfor grund til at opfordre kristne til at ’holde fast ved mønsteret af sunde ord’. Ulysses V. Glass, en af lærerne ved Vagttårnets bibelskole Gilead, valgte denne vejledning som tema for sine afsluttende bemærkninger til en klasse missionærer der for nylig dimitteredes fra skolen.
„Paulus taler om sunde ord,“ forklarede Glass, „fordi han advarer Timoteus mod falske apostle der taler usunde ord. De ord de taler, vil ikke udvirke sundhed og liv, men vil føre dem ind på dødens vej.“ Som eksempel herpå henviste Glass til Hymenæus’ og Filetus’ ord, der åd om sig som kræft. Om disse mænd skrev Paulus: „Når de hævder, at opstandelsen allerede har fundet sted, er de kommet bort fra sandheden, og de nedbryder troen hos nogle.“ — 2 Tim. 2:16-18.
Disse mænd lærte øjensynligt at opstandelsen bestod i at de kristne ved deres dåb blev oprejst til at leve et nyt liv, at opstandelsen således allerede havde fundet sted, og at der derfor ikke ville komme en senere opstandelse fra de døde. Paulus sagde at denne lære nedbrød troen hos nogle. Hvorfor? Fordi disse kristne åbenbart havde ignoreret mønsteret af sunde ord.
Ifølge Clarke’s Commentary betyder det græske ord for mønster „en tegning, plan eller skitse af en bygning, et billede, . . . og hentyder her til den frelsesplan som apostelen havde lært Timoteus“. Hvis ord eller tanker tages ud af det sande mønster, begynder de altså at miste noget af deres betydning. Det ville gøre det muligt for mænd som Hymenæus og Filetus at fremholde ord i et andet mønster, ord der ville lyde rimelige men som ikke ville passe ind i det helhedsbillede som Paulus udmalede. Hvis kristne glemmer det sande mønster, kan de blive ført vild.
Lad os for eksempel tænke på Salomons tempel. Mønsteret eller planen til dette tempel var guddommeligt inspireret. Jehova Gud gav planen til David, og David overdrog den nøjagtige plan til Salomon. De mænd Salomon brugte til byggearbejdet måtte kende planen. Den måtte stå så klart for dem at når alle stenene var tilhugget og ført til toppen af Morija bjerg, passede hver af dem til sit sted. Det var således ikke nok at bygningsarbejderne kendte målene på de enkelte sten; de måtte også have et indgående kendskab til hele planen. — 1 Krøn 28:1-21.
Sådan er det også når man studerer Bibelen. Hele mønsteret bestående af sunde ord må stå klart for os. Dette mønster fik Timoteus af Paulus, en repræsentant for den kristne menighed. Den ætiopiske hofmand, der var i dronning Kandakes tjeneste, kendte Bibelen. Alligevel forstod han ikke mønsteret før han var blevet undervist af Filip, en anden udsending fra den kristne organisation. (Ap. G. 8:26-38) I dag har vi brug for en lignende vejledning og undervisning hvis vi skal tilegne os dette mønster af sunde ord. Men samtidig må vi omhyggeligt analysere de enkelte skriftsteder, så vor forståelse af dem på rette måde kan passe ind i dette mønster.
Når vi først har fået fat i dette mønster, er det vigtigt at vi holder fast ved det. Ellers kan vor tro blive nedbrudt, sådan som det skete for nogle af de kristne i det første århundrede. Der kan komme mænd som Hymenæus og Filetus, der fremholder ideer og tanker i et andet mønster. Deres ræsonnementer lyder måske fornuftige, men de passer i virkeligheden ikke ind i billedet. Så hvis vi ikke har det sande mønster klart for øje, kan vi blive ført vild.
Det er i sandhed vigtigt at vi omhyggeligt studerer de sunde ord Jesus Kristus talte! Måtte mønsteret som hans lære udgør, stå klart for os, så vi holder fast ved det! Lad os aldrig glemme Guds formaning: „Mærk dig, min søn, mine ord, bøj øret til, hvad jeg siger; det slippe dig ikke af syne, du vogte det dybt i dit hjerte; thi det er liv for dem, der finder det, helse for alt deres kød.“ — Ordsp. 4:20-22.