Spørgsmål fra læserne
● Skal vi forstå Esajas 14:22 på den måde at hver eneste babylonier til sidst blev tilintetgjort? — E. K., U.S.A.
Esajas 14:22 lyder: „Jeg står op imod dem, lyder det fra Hærskarers [Jehova], og udrydder af Babel navn og rest, skud og spire, lyder det fra [Jehova].“ Dette viste tydeligt at Babylon ville blive tilintetgjort. Men dermed være ikke sagt at hver eneste babylonier skulle slås ihjel.
Det babyloniske dynasti, i Bibelen symboliseret ved „Babels konge“, hersker ikke mere. (Es. 14:4) Det gik til grunde for århundreder siden. Som folk betragtet eksisterer kaldæerne og babylonierne ikke mere. De er på en eller anden måde blevet udslettet, måske ved at de har giftet sig ind i andre folkeslag og ved at deres slægtsregistre er gået tabt. Der kan naturligvis ikke være tvivl om at mange babyloniere og kaldæere blev dræbt da mederne og perserne i 539 f.v.t. omstyrtede Babylon. Efter Medo-Persiens herredømme besatte den græske hær under Alexander den Store imidlertid Babylon, og dette herredømme varede til 323 f.v.t. Derefter fulgte i rækkefølge seleukiderne, parterne, sassaniderne og de muhamedanske arabere. Fortidens Babylonien blev således underlagt fremmede magters herredømme, og dets indbyggere blev udsat for at blive assimileret af andre folkeslag. I alle fald kan intet nulevende menneske med sikkerhed hævde at være en ægte babylonier eller kaldæer.
I dag er selve Babylon blot en ruinhob, et ubeboet sted, som turister besøger. Den store by, dens konger og alle kaldæerne og babylonierne der engang boede i den, er forsvundet i tidens løb. Jehova har i sandhed udryddet „af Babel navn og rest, skud og spire“. Hans udtalelse i Esajas 14:22 har vist sig at være absolut sand. Dette er blot et af de mange vidnesbyrd om at Jehovas hellige ånd har „talt ved profeten Esajas“, og om at Jehova Gud ikke lyver. — Ap. G. 28:25; Hebr. 6:18.
● Vil det være rigtigt af et kristent ægtepar at adoptere et barn? — J. W., U.S.A.
Spørgsmålet om at adoptere et barn er noget et ægtepar selv må tage stilling til. Situationen er den samme som når man skal afgøre om man vil have et barn af sit eget kød og blod, hvor dette er muligt. Den afgørelse som ét ægtepar træffer i et sådant spørgsmål, danner ikke grundlag for andres afgørelse. Det ville heller ikke være passende at kritisere nogen for den afgørelse de træffer i disse spørgsmål.
Vagttårnets selskab har ingen ordning hvormed det hjælper folk til at adoptere børn. Det har ingen liste at navne og adresser på mennesker der ønsker at få deres børn bortadopteret til andre. Selskabet kan heller ikke yde juridisk hjælp i sådanne sager.
Hvis et ægtepar adopterer et barn, påtager det sig ansvaret for dette barn, på samme måde som virkelige forældre har ansvar for deres børn. Kristne der adopterer et barn må derfor drage omsorg for dette barn på rette måde, og sørge, ikke blot for barnets fysiske behov, men også for barnets vigtigere åndelige behov. Ifølge Bibelen må adoptivfaderen, der er familiens overhoved, bære det største ansvar for barnets materielle og åndelige velfærd. — 1 Tim. 5:8; Es. 38:19; Ef. 5:21–6:4.
Nogle kristne har betragtet barnløshed eller det at have færre børn som en omstændighed der gav dem mere tid til tjenesten for Jehova Gud. Barnløse ægtepar er for eksempel fri for det ansvar at opdrage børn, og har således større mulighed for at anvende deres tid og kræfter til direkte at tjene Rigets interesser. — Matt. 6:33.
Ægtepar skal naturligvis klare deres egne problemer. De kender deres egne personlige forhold og ønsker. Det står derfor til dem at afgøre om de vil adoptere et barn eller ej. — Gal. 6:5.
● Hvem var fader til den Sjela der omtales i Bibelen? Var det Kenan eller Arpaksjad? — J. B., U.S.A.
Det var øjensynlig Arpaksjad der var fader til Sjela. Når det ovennævnte spørgsmål imidlertid opstår, er det fordi der synes at være en uoverensstemmelse mellem visse skriftsteder. Af den hebraisk-masoretiske tekst fremgår det for eksempel af Første Mosebog 10:24 og Første Krønikebog 1:18 at Arpaksjad var Sjelas fader. Ikke desto mindre siger Lukas, da han i Lukas 3:35, 36 anfører Jesu Kristi slægtsregister gennem hans moder Maria, at Sjela var „søn af Kenan, søn af Arpaksjad“.
Det kan i denne forbindelse bemærkes at navnet Kenan ikke forekommer i noget hebraisk bibelmanuskript der er bevaret til vor tid, og at det heller ikke findes i de gamle oversættelser og targumer.
Mange mener at navnet Kenan ikke fandtes i den originale tekst til Lukas-evangeliet. I en fodnote til Lukas 3:36 i New World Translation of the Christian Greek Scriptures, 1950-udgaven, påpeges det at udtrykket „søn af Kenan“ ikke findes i Cambridge-manuskriptet, der er fra det sjette århundrede efter vor tidsregning. Dette stemmer altså med den masoretiske tekst i Første Mosebog 10:24; 11:12 og Første Krønikebog 1:18. Det bemærkes dog også at navnet Kenan kan være en forvanskning af ordet „kaldæeren“. Den græske tekst i Lukas 3:36 kan således engang have lydt: „Søn af kaldæeren Arpaksjad.“
At navnene Arpaksjad og Kenan begge kan hentyde til samme person fremgår af bogen „Det er umuligt for Gud at lyve“. I den oversigt der på siderne 112 og 113 findes over „Guds søns, Guds ’kvindes’ sæds, jordiske slægtslinje“ efterfølges navnet Arpaksjad af navnet Kenan i parenteser.