Spørgsmål fra læserne
● I New World Translation of the Holy Scriptures står der i Habakkuk 1:12: „O min Gud, min Hellige, du dør ikke.“ Imidlertid siger andre bibeloversættelser „vi skal ej dø“. (Den autoriserede danske bibeloversættelse, AS, AV) Hvad ligger til grund for denne forskel? — S. C., U.S.A.
De tidligste jødiske skriftlærde, soferim, bestræbte sig på at være pinligt nøjagtige når de skulle afskrive bibelmanuskripter. Men senere hen tog de sig visse friheder. For eksempel foretog de atten ændringer i Bibelens hebraiske tekst. Disse ændringer blev antaget for at være rettelser eller tekstforbedringer. Masoreterne, som efterfulgte soferim som bibelafskrivere, gjorde imidlertid opmærksom på disse ændringer idet de skrev noter i margenen til den hebraiske tekst. Disse noter blev kaldt masora. En af disse atten rettelser foretaget af soferim, eller tiqqunei soferim, finder vi i Habakkuk 1:12.
Nogle oversættelser, for eksempel King James-oversættelsen, gengiver Habakkuk 1:12 i overensstemmelse med den hebraiske masoretiske tekst med soferims ændring. Derfor står der her: „Vi skal ikke dø.“ Men den komité der forestod oversættelsen af New World Translation genindsatte samvittighedsfuldt den oprindelige tekst, som siger, henvendt til Jehova: „Du dør ikke.“ Denne gengivelse stemmer også med den øvrige del af verset.
Ifølge King James-oversættelsen lyder hele Habakkuk 1:12 således: „Er du ikke fra evighed, o HERRE min Gud, min Hellige? Vi skal ikke dø. O HERRE, du har indsat dem til dom; og o vældige Gud, du har grundfæstet dem til revselse.“ Her tales der adskillige gange til Gud, og denne sammenhæng passer ordene „vi skal ikke dø“ tilsyneladende ikke ind i. Gengivelsen i New World Translation skaber imidlertid intet problem i den retning, men gengiver teksten i parallelle sætninger: „Er du ikke fra en fjern fortid, o Jehova? O min Gud, min Hellige, du dør ikke. O Jehova, du har indsat det til dom; og, o Klippe, du har grundlagt det til revselse.“
Andre oversættelser gengiver Habakkuk 1:12 på samme måde som New World Translation. For eksempel siger An American Translation: „Er du ikke fra fordum, o HERRE, min hellige Gud? Du dør ikke!“ The Emphasised Bible ved J. B. Rotherham siger følgende: „Er du ikke fra fordum, o Jahve min Gud, min Hellige? Du dør ikke!“
C. D. Ginsburg har fremsat følgende betydningsfulde kommentar til Habakkuk 1:12: „Alle de gamle optegnelser gør tydeligt opmærksom på at dette er soferims ændrede tekst og at den oprindelige ordlyd var: ’Er du ikke fra evighed? O Herre min Gud, min Hellige, du dør ikke.’ Parallelismen viser tydeligt at dette er den korrekte ordlyd. Begge sætninger er henvendt til Herren, om hvem det i den første sætning siges at han er fra evighed, og i den anden at han aldrig dør, altså består for evigt. Indfører man et nyt grundled i flertalsform med erklæringen ’vi skal ikke dø’, hvorved der tilskrives menneskene udødelighed, går man uden for sammenhængen . . . Grunden til denne ændring er ikke svær at finde. Da man mente at det var en fornærmelse at sige ’du dør ikke’ om Herren, indsatte man ’vi skal ikke dø’ i stedet.“ — Introduction to the Massoretico-Critical Edition of the Hebrew Bible, 1897, side 358.
De jødiske soferim foretog højst sandsynligt deres rettelse til Habakkuk 1:12 fordi de mente at det var gudsbespotteligt i det hele taget at forbinde tanken om dødelighed med Gud, Men det er på ingen måde respektløst at sige, henvendt til Jehova Gud: „Du dør ikke.“ I virkeligheden rettes der med disse ord fra Bibelen et slag mod den moderne opfattelse der går ud på at Gud er død, og de stemmer overens med Moses’ inspirerede salme, hvori der siges om Jehova: „Fra evighed til evighed er du, o Gud!“ — Sl. 90:1, 2.
● Af Esajas 52:14, der er en profeti om Messias, synes det at fremgå at Jesus Kristus havde et vansiret udseende. Hvordan skal dette skriftsted forstås? — J. B., U.S.A.
Jehova Gud inspirerede Esajas til profetisk at skrive om Messias: „Se, min tjener får fremgang, han stiger, løftes og ophøjes såre. Som mange blev målløse over ham, — så umenneskelig ussel så han ud, han ligned ej menneskens børn [saa forvansket skal hans Udseende være fra andre Menneskers, og hans Skikkelse fra Menneskens Børn, Ka; NW] — skal folk i mængde undres, konger blive stumme over ham; thi hvad ikke var sagt dem, ser de, de skuer, hvad de ikke havde hørt.“ — Es. 52:13-15.
Disse ord af Esajas gælder Jesus Kristus. Vi skal dog ikke ud fra det der siges i Esajas 52:14 slutte at Jesus havde et vansiret og forkrøblet udseende. Selv om Bibelen ikke beskriver Kristi ansigts udseende eller hans skikkelse, tyder de ældste arkæologiske fund ikke på at Jesus havde et utiltalende eller uskønt udseende. Den amerikanske forsker Jack Finegan skrev for eksempel om nogle af de ældste malerier af Kristus: „Det næsten ødelagte maleri af Kristus i Priscillas katakombe i Rom [Lazarus’ opstandelse] hører, som vi har set, sandsynligvis hjemme i midten af det andet århundrede. Maleriet i Dura [den lammes helbredelse] kan med endnu større nøjagtighed henføres til den første del af det tredje århundrede. På begge billeder fremstilles Kristus som en ung, skægløs mand med kort hår, iklædt den tids almindelige dragt. Disse og lignende afbildninger er indtil nu de ældste kendte fremstillinger af Jesus i den tidligste kristne kunst.“ (Light from the Ancient Past, 1946-udgaven, side 408) De ældste bevarede billeder der fremstiller Jesus Kristus, tyder således ikke på at han på nogen måde var vansiret eller forkrøblet.
Hvad menes der så med profetien i Esajas 52:14? Disse ord hentyder øjensynlig til den ydmygelse Jesus Kristus blev udsat for. Mange betragtede ham som en synder og spottede ham. (1 Pet. 2:22, 23) Som menneske gjorde Jesus retfærdige gerninger som ingen andre kunne udføre, men til trods for de gode ting han gjorde, blev han hadet uden grund. Alligevel udholdt han denne forsmædelse og beviste sin uangribelighed over for Gud. Derfor blev Jesus ophøjet. — Joh. 15:17-25.
Jesus var en standhaftig forkæmper for sandhed og retfærdighed. Han afslørede frimodigt sin tids religiøse ledere som hyklere, ja som løgnere og mordere. (Matt. 23:1-39; Joh. 8:44) Det er forståeligt at de der således blev afsløret, ikke fandt noget tiltalende ved Jesus. De hadede ham. De hykleriske religiøse ledere på Jesu tid fandt hans budskab frastødende, og for dem havde overbringeren af dette budskab ikke noget tiltalende udseende.
Selv om Bibelen ikke beskriver Kristi udseende, gør vi vel i at huske på at Jesus var en fuldkommen mand. (Hebr. 7:26) Gud beredte ham et legeme. (Hebr. 10:5) Jesus havde derfor uden tvivl et meget tiltalende udseende.