Spørgsmål fra læserne

● Hvorfor sagde apostelen Paulus, som der står i Første Korinterbrev 1:17: „Kristus har ikke sendt mig for at døbe“? Han døbte da nogle troende, ikke sandt? — G. Q., U.S.A.

Midt i en behandling af et problem angående splittelser i Korintermenigheden skrev Paulus: „Thi Kristus har ikke sendt mig for at døbe, men for at forkynde evangeliet — ikke med visdom i tale, for at Kristi kors ikke skulle tabe sin kraft.“ — 1 Kor. 1:17.

Vi ved med sikkerhed at Paulus udmærket kendte Jesu bud om at gå ud og gøre disciple og at døbe dem. (Matt. 28:19, 20) Paulus rejste vidt omkring, gjorde disciple og lærte dem at holde alt det Jesus havde befalet dem. Han undervurderede ikke dåbens betydning, men anbefalede dåben. — Ap. G. 19:1-5.

Udtalelsen i Første Korinterbrev 1:17 skal forstås i sin sammenhæng. I de foregående vers har Paulus nævnt at han døbte Krispus, Gajus og Stefanas’ hus. (1 Kor. 1:14-16) Dette havde han ikke gjort uden Kristi tilladelse; nej, tværtimod havde han gjort det med den bemyndigelse der er optegnet i Mattæus 28:19.

Det apostelen vil slå fast er at han ikke anser det at døbe folk som sin eneste eller vigtigste opgave. Kristus havde udtrykkeligt sagt til Paulus at han skulle forkynde, skulle være „vidne“ for hedningenationerne. (Ap. G. 26:16; 9:15) Mens Paulus kunne døbe og også gjorde det, er der flere grunde til at han måske ikke har døbt så mange. Ud fra sammenhængen kan vi se at der kunne opstå splittelser. Hvis apostlene specialiserede sig i at døbe, kunne det bidrage til dannelsen af partier eller kliker bestående af kristne der var døbt af bestemte mænd.

Da Paulus var i Korint, nogle år før han skrev sit første brev til menigheden der, døbte han altså nogle. Men dåben var ikke en speciel ceremoni som kun skulle forrettes af apostlene, og dåben var heller ikke mere værdifuld når den var udført af en apostel end når den var udført af et andet mandligt medlem af den kristne menighed.