Hvor længe skal ondskaben vare ved?
JEHOVA GUD har tilladt ondskaben helt frem til vor tid. Men vil han tillade den at fortsætte i det uendelige?
Nej, for Guds specielle formål med at tillade ondskaben var at få alle de stridsspørgsmål afgjort som Satan har rejst. Han har således fastsat en tid da han vil bringe den til ophør. Bibelskribenten Daniel henviste for lang tid siden hertil da han skrev: „Enden tøver endnu til den fastsatte tid.“ — Dan. 11:27.
De næsten seks tusind år der er gået fra Adams tid og frem til vor tid, synes måske en lang tid set med menneskers øjne, mennesker der har en levetid på omkring halvfjerds år. Men da det er Gud der har fastsat tiden, er det godt at prøve at se på tingene med hans øjne. Profeten Moses siger i Salme 90:4 om ham: „Tusind år er i dine øjne som dagen i går, der svandt.“ Et år er lang tid for et barn på fem år, men for en mand på tres år er det forholdsvis kort tid. På samme måde er det for Jehova der er evig; tusind år er for ham som en dag. — 2 Pet. 3:8.
Gud har ikke været uretfærdig over for os ved at tillade ondskaben i en sådan nærmere fastsat tidsperiode. Hvis han straks havde aflivet alle oprørerne i Edens have, ville vi jo ikke engang være blevet født! Vi ville aldrig have fået lejlighed til at opnå evigt liv i hans nye ordning. Det at Jehova i så lang tid har vist tålmodighed, har givet os lejlighed til at leve nu og for evigt i fremtiden. (2 Pet. 3:9, 15) Og Gud har brugt tiden til at udvirke at mennesket kan blive løskøbt ved Jesus Kristus. — Gal. 4:4, 5.
Jehova har også brugt tiden til ud af menneskeslægten at vælge og berede „barmhjertighedens kar“. Det er de mennesker som skal udgøre den retfærdige regering over dem der skal leve evigt på jorden i den nye ordning. Dette himmelske rige vil på storslået måde velsigne menneskeheden. I den tid Gud har beredt „barmhjertighedens kar“, har han vist stor tålmodighed. Han har tolereret de onde, „vredens kar“. Han har ventet med at tilintetgøre dem. Hvorfor? Bibelen svarer tydeligt: „For at kundgøre sin herligheds rigdom over barmhjertighedens kar.“ (Rom. 9:22-24) Guds himmelske rige vil få æren for at have renset Guds navn og for at have tilintetgjort de onde „vredens kar“. Ved at tillade ondskaben en tid har Gud også ladet nogle sider af sin personlighed komme til udtryk som under normale forhold ikke ville være blevet kendt, nemlig hans barmhjertighed og langmodighed. Derved har vi lært vor Skaber bedre at kende, og vor egen personlighed beriges idet vi søger at ligne ham. — Ef. 5:1.
Også på en anden måde er der kommet noget godt ud af at Gud har tilladt det onde i så lang tid som han har. Hvis en eller anden en gang i fremtiden skulle rejse tvivl om Guds måde at gøre tingene på, vil det ikke på ny blive nødvendigt for Gud at give en sådan skabning tid og lejlighed til at gennemprøve en anden metode. Igennem seks tusind år har Satan, dæmoner og mennesker prøvet at styre verden uafhængigt af Gud, og dette forsøgs fiasko er svar nok. Ingen kan med rette sige: ’De fik ikke lov at prøve,’ eller ’Hvis bare de havde fået noget mere tid.’ Den tid de har fået, har været lang nok til at bevise at oprør mod Skaberen absolut ikke fører til et godt resultat! Det vil derfor være fuldt ud retfærdigt af Gud straks at knuse enhver oprører der truer den fremtidige fred i universet. — Sl. 145:20.
Der er kun kort tid tilbage før Jehova tilintetgør denne onde tingenes ordning. Den tid der er tilbage giver os lejlighed til at tage standpunkt for ham og ’glæde hans hjerte’. (Ordsp. 27:11) Hvis vi villigt giver os ind under hans herredømme, vil han velsigne os med evigt liv i den nye ordning. Vi kan nu, hver enkelt af os, vælge om vi vil tage imod eller afvise dette tilbud. — 5 Mos. 30:19, 20.
Det er ikke svært at adlyde Gud. Hvis vi forstår og værdsætter at Jehovas visdom er langt større end vores og at alt hvad han gør, gør han til bedste for os fordi han er en kærlig Gud, så vil vi adlyde ham i alle ting. Uanset hvad Jehovas vilje går ud på, vil vi gerne gøre den, både under vanskelige forhold og i den almindelige hverdag. Sådan har Guds loyale tjenere altid set på det. (Dan. 3:16-18; Sl. 119:33-37) I det første århundrede sagde nogle af disse til en domstol: „Man bør adlyde Gud mere end mennesker.“ — Ap. G. 5:29.
I dag lader Jehova sine loyale tjenere gøre hans navn og hensigter kendt på hele jorden. (Matt. 24:14) Når det er gjort i det omfang han ønsker det skal gøres, vil han vise Satan sin magt ved at knuse ham og alle andre oprørere og således bringe denne onde ordning til afslutning. På den måde vil Jehova rense universet for al ondskab og bane vejen for sin retfærdige nye ordning. — 2 Pet. 3:13.