Det er smukt at vise medfølelse

SKØNHED er en af de ting der gør livet til en glæde. Der findes forskellige slags skønhed. Der er skønhed som appellerer til vore sanser, som fryder øjet at se og øret at høre. Der findes også skønhed som appellerer til vort intellekt, for eksempel et smukt digterværk. Noget af det smukkeste man finder i livet er dog moralsk skønhed.

Moralsk skønhed? Ja, den skønhed som appellerer til det bedste i os, som taler til vor samvittighed, harmonerer med vore idealer. Handlinger som er uselviske, som er selvopofrende, er virkelig smukke. Især er det smukt at vise medfølelse.

At vise medfølelse vil sige at man bevæges til at føle med et andet menneske som lider eller er i vanskeligheder og at man fyldes med ønsket om at hjælpe. Den medfølende ynkes over dem der har brug for fysisk eller åndelig hjælp, og han viser barmhjertighed mod dem der beder om tilgivelse.

Nogle mennesker i dag synes at være blottet for medfølelse! For eksempel skrev New York Times den 18. marts 1969 på side 1: „Ung mand bundet og brændt til døde: 19 arresteret.“ På denne måde havde en motorcykelbande taget hævn over anføreren for en rivaliserende bande. Samme avis fortalte den 2. april om en mand der havde bundet en lille pige på atten måneder i badeværelset og pisket hende med en livrem. Hun var datter af den kvinde som han levede sammen med. Han skar derpå barnet fri og lod det falde ned på gulvet, hvor det fik lov at ligge med en brækket arm i to dage. Mennesker som ingen medfølelse har, er kommet langt bort fra Gud. Hvordan kan vi sige det?

Fordi medfølelse er en af Guds egenskaber, hvilket Bibelen viser gang på gang. Det var på grund af medfølelse med Lot og hans familie at Jehova lod sine himmelske sendebud føre dem bort fra byerne Sodoma og Gomorra, der var dømt til ødelæggelse. (1 Mos. 19:16, 17) Igennem hele Israels historie viste Jehova Gud folket medfølelse, som vi læser: „[Jehova], deres fædres Gud, sendte tidlig og silde manende ord til dem ved sine sendebud, fordi han ynkedes over sit folk og sin bolig.“ Om dem der tjener ham trofast i dag siger han: „Jeg vil handle nænsomt med dem [vise dem medfølelse, NW], som en fader handler nænsomt med sin søn, der tjener ham.“ — 2 Krøn. 36:15; Mal. 3:17.

Jesus Kristus, Jehova Guds søn, forstod også hvor vigtigt og værdifuldt det er at vise medfølelse, hvilket fremgår både af det han sagde og af det han gjorde. I lignelsen om den fortabte søn viser han kontrasten mellem den medfølende fader og den ældre broder, der ikke ville vise medfølelse. Han skildrede også kontrasten mellem den barmhjertige samaritaner, der viste medfølelse med den mand som var blevet slået, plyndret og efterladt halvdød på vejen, og præsten og levitten, der ignorerede den nødstedte og viste mangel på medfølelse. — Luk. 10:30-33; 15:20, 27-32.

Jesus efterlevede selv det han lærte andre. På en måde kan man sige at hele hans tjenestegerning her på jorden var viet til det at vise medfølelse med de åndeligt og fysisk nødstedte. Vi læser således at „da han så folkeskarerne, ynkedes han inderligt over dem, thi de var vanrøgtede og forkomne ’som får, der ingen hyrde har’“. De trængte til åndelig hjælp, og den gav han dem ved at undervise dem. Og ofte viste han sin medfølelse ved at helbrede de syge, ved at give skarerne mad og endog ved at oprejse døde og give dem tilbage til de efterladte. — Matt. 9:36; 11:28-30; 14:14; 15:32; 20:34; Mark. 1:41; Luk. 7:13.

Hvordan kan vi vise medfølelse? For eksempel ved at komme til hjælp hvis nogen har været ude for en ulykke. For ikke så længe siden var der en ung dame der gled og faldt på et fortov i Brooklyn, New York. Hun kunne ikke komme på benene igen, men folk som gik forbi på fortovet ignorerede hende blot. Da et kristent ægtepar kom forbi og spurgte: „Skal vi hjælpe Dem?“ svarede hun: „Det vil jeg være meget taknemmelig for.“ Da de hjalp hende op at stå lagde de mærke til at hun havde den ene arm i bind. Hun havde for nylig brækket håndleddet. Det var ikke så mærkeligt at hun havde svært ved at komme på benene igen!

Man kan også vise medfølelse ved at være tilgivende. Dette fremhævede Jesus i sin lignelse om den tjener der fik eftergivet en stor gæld men som nægtede at eftergive en lille sum penge som en anden tjener skyldte ham. Den ubarmhjertige tjener blev kastet i fængsel indtil han fik betalt alt hvad han skyldte. Om princippet i dette sagde Jesus: „Sådan skal også min himmelske Fader gøre med jer, hvis ikke enhver af jer af hjertet tilgiver sin broder.“ I harmoni med denne lignelse lyder apostelen Paulus’ vejledning: „Vær gode mod hverandre og barmhjertige [inderligt medfølende, NW], så I tilgiver hverandre, ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus.“ — Matt. 18:23-35; Ef. 4:32.

Kristne forkyndere har en enestående lejlighed til at vise medfølelse ved at bringe den gode nyhed om Guds rige ud til dem der hungrer og tørster efter retfærdighed. Ligesom under Jesu tjeneste på jorden er der også i dag mange der er som får uden byrde. — Matt. 24:14.

Hvad kan hjælpe os til at vise medfølelse? Visse sindsegenskaber må opdyrkes. Ydmyghed er en af dem. Ved at være ydmyg vil man undgå at føle sig hævet over dem der trænger til hjælp. Man må også være ligevægtig. Man må ikke have så travlt med sit eget at man ikke kan hjælpe andre som har brug for det. Desuden må man være forstående. I samme grad som man kan sætte sig i andres sted, i samme grad vil man kunne vise medfølelse. Vigtigst af alt er kærlighed, uselvisk kærlighed til næsten, den kærlighed som Jesus skildrede i sin lignelse om den barmhjertige samaritaner. Rammende er apostelen Johannes’ ord: „Den, der har jordisk gods og ser sin broder lide nød og lukker sit hjerte for ham, hvorledes kan Guds kærlighed blive i ham?“ — 1 Joh. 3:17.

Ja, især den uselviske kærlighed, der ledes af fuldkomne principper, vil hjælpe os til at handle smukt og vise medfølelse.